Sidste lægevagtsaftale på plads: I 2024 står regionerne for alle nattevagter

National aftale

Det var PLO-Midtjylland og Region Midtjylland, der udstak kursen for de vestdanske regioner, da de 9. januar som de første indgik en ny lægevagtsaftale, der indebar, at de praktiserende læger fik opfyldt deres store ønske om at overdrage driften af nattevagterne til regionen. Godt en uge senere faldt den næste aftale på plads i Region Syddanmark – ligeledes med regional overtagelse af nattevagterne i 2024. Og nu er samme model så også blevet en realitet i Nordjylland. I alle tre regioner er der åbnet for en bredere anvendelse af hjælpepersonale, men på andre punkter, f.eks. antallet af konsultationssteder, er aftalerne forskellige.

Jørgen Skadborg fortæller, at PLO nu arbejder på at få en aftale på national basis om praktiserende lægers deltagelse i de vagtordninger, som regionerne styrer.

»Jeg forventer, at alle fem regioner har en interesse i, at der skal forhandles en national aftale om praktiserende lægers deltagelse i den del af vagtarbejdet, hvor regionerne ansætter sundhedspersonale til vagtarbejdet. Vi har en proces i gang, og jeg håber, at det i løbet af i år vil lykkes at lande aftalen, så vi kan komme videre med arbejdet med at inddrage de praktiserende læger, der er interesserede i vagtarbejde«, siger Jørgen Skadborg.

Han tilføjer, at en national aftale »ideelt set« bør være fælles og – udover RLTN og PLO – inddrage både Yngre Læger og FAS.

PLO havde oprindeligt ønsket at indgå en national aftale om lægevagten som en del af forhandlingerne om OK22, men det afviste Danske Regioner. Det blev dermed op til de enkelte regioner og regionale PLO-organisationer at forhandle aftalerne.

»Jeg ville stadig have foretrukket, at vi havde været i stand til at lave en national vagtordning, men der er regionerne bare forskellige. 1813 satte gang i en dominoeffekt, og det var forudsigeligt, at den måtte ramme Region Sjælland, men jeg er positivt overrasket over, at vi i de tre vestdanske regioner stadig er i stand til at varetage vagtarbejdet i så stort omfang, som vi gør med de nye aftaler«.

Tror du, I var kommet af med nattevagterne, hvis det havde været en national aftale?

»Det ved jeg ikke. Det er kontrafaktisk historieskrivning, men om nogle år bliver vi forhåbentlig flere praktiserende læger, og så håber jeg for borgernes skyld, at der ad åre kan komme en mere national og ensartet vagtlægebetjening af borgerne. Jeg håber, at der kommer en bedre national styring af vores sundhedsvæsen, så der ikke kommer til at være så stor geografisk forskel på, hvordan man bliver betjent som borger. Det er mit overordnede ønske – og det gælder ikke kun lægevagten«.

Bevægelse mod bedre work-life-balance

Med de nye aftaler bliver de vestdanske praktiserende læger, der måtte ønske det, fri for de traditionelt tungeste lægevagter i nattetimerne. Samtidig kan de skæve over til deres østdanske kolleger, der er helt fri for vagtarbejde, hvis de ønsker at bruge al arbejdstid i deres egen klinik.

Spørgsmålet er, hvad den mindre vagtbelastning kommer til at betyde for rekrutteringen til almen praksis. Og om almen praksis kommer til at tiltrække en anden type læger end sygehusene, nu hvor vagtarbejdet ikke fylder så meget?

Det vil ikke betyde det store, lyder svaret, hvis man spørger professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg fra VIVE.

»Selvom der har været en forpligtelse til at tage lægevagter, har mange jo kunnet slippe, uden der er sket dem noget, og man har kunnet betale sig fra vagterne. Så det vil nok ikke gøre den store forskel«, siger Jakob Kjellberg.

Desuden har almen praksis i årevis været gennem en udvikling, hvor lægerne har efterspurgt både deltid, mindre vagtbelastning og en bedre work-life-balance, pointerer han. Ligesom resten af samfundet.

»Den traditionelle hvide mandlige læge, som tidligere var det stereotype billede af den praktiserende læge, er blevet en truet race i dag. De læger, der bliver uddannet i dag, er markant anderledes og efterspørger andre arbejdsvilkår end det arbejdsliv, den mandlige læge fra 1980’erne havde. De nye læger vil have deltid, færre vagter og bedre work-life-balance, og det hænger formentlig også sammen med en anden kønsfordeling i faget. Mændene vil ganske vist også have deltid, men rent statistisk ser vi en større drift mod deltid i kvindeligt dominerede fag end i mandligt dominerede fag«, siger Jakob Kjellberg.

Derfor mener han da også, at de nye lægevagtsaftaler ganske fornuftigt afspejler tidens tendenser. Og er det muliges kunst.

»Aftalerne er udtryk for de hårde faktiske forhold i jernindustrien. For det første efterspørger Sundhedsstyrelsen opstramning og et mere enstrenget system, for det andet er der en udpræget modvilje mod vagtarbejde. De praktiserende læger har ikke den store vilje, lyst, mulighed, evne – kald det, hvad du vil – til at påtage sig vagtarbejde. Modviljen er opstået, fordi lægerne ikke er supersultne og har rigeligt andet at tjene deres penge på i dag«, siger Jakob Kjellberg.

Men det handler ikke kun om lægerne, understreger han. Det er en generel tendens i rige samfund.

»Overalt i alle mulige andre brancher er vagtarbejde på skæve tidspunkter blevet mindre attraktivt. Fokus har forskubbet sig, og det har medført, at vagtarbejde opfattes som endnu mere træls i dag, fordi det går ud over familie, fritid og work-life-balance. Det er en naturlig og uundgåelig del af, at vi er blevet rigere, og at vi har fået overskud til at værdsætte og prioritere andre ting i vores liv«. 

Hvilke konsekvenser tror du, at de nye lægevagtsaftaler vil få for patienterne?

»Når vi taler om konsekvenser for patienterne, så skal vi huske på, at den måde, som vi traditionelt har lavet lægevagt på i Danmark, har været ret unik og noget, som man har skullet lede med tættekam efter for at finde mage til i andre lande. Det mest almindelige er, at man som borger ringer ind til et center, som typisk er bemandet med nogle sygeplejersker i frontlinjen, der foretager den indledende triagering. På den måde bliver vores lægevagt måske mere en afspejling af, hvordan det foregår andre steder, og de studier, der har været gennemført, har ikke kunnet påvise kvalitetsmæssige problemer«, siger Jakob Kjellberg.

I både Region Syddanmark og Region Sjælland har regionen og lægerne været uenige om antallet af konsultationssteder. Politikerne ønskede i modsætning til lægerne at bevare en model med flere små konsultationssteder med kort åbningstid.  

»Der er interessemodsætninger, men jeg tror heller ikke, at antallet af konsultationssteder er så vigtigt for kvaliteten af lægevagten. I forvejen var åbningstiden jo så begrænset, så det reelt ikke var et regulært tilbud. Det var illusorisk. Det var jo ikke virkeligheden«, siger Jakob Kjellberg.

Fokus på tilgængelighed

I både lægevagtsaftalen i Midtjylland og Syddanmark understreges det, at de praktiserende læger skal være tilgængelige for deres patienter i egne klinikker i dagtiden.

Det er en forpligtelse, lægerne i forvejen har qua via deres overenskomst, men trods dette bliver fokus på tilgængeligheden altså understreget i de nye lægevagtsaftaler.

»Det er kun rimeligt, at det bliver understreget«, mener Jakob Kjellberg.

»In real life har nogle læger været tilgængelige, men der er også andre, der ikke har været det. Det er i hvert fald ikke alle læger, der har fulgt ånden i overenskomsten på dette punkt«.

Jørgen Skadborg synes, at det er underligt, at fokus på lægernes tilgængelighed i egen praksis er blevet en del af lægevagtsaftalerne.

»Der har altid været stort politisk fokus på, at vi skal være tilgængelige, og at vi skal tage telefonen ved akut sygdom mellem klokken 8 og 16. Det regner jeg med, at vi bliver ved med at gøre, og jeg kan da undre mig en smule over, at man har haft behov for at fremhæve det i aftalerne. Det er en ekstra understregning af noget, som vi har aftalt i forvejen«, siger Jørgen Skadborg.

»Selvfølgelig skal patienterne kunne komme til deres egen læge fra 8 til 16, og hvis nogen synes, at det har været et problem, så skal det hermed være slået fast med syvtommersøm, at det skal patienterne selvfølgelig kunne. Når man har skrevet det ind i lægevagtsaftalerne, må det være, fordi regionerne har haft en opfattelse af, at det store pres på lægevagten efter klokken 16 kan skyldes, at patienter ikke har kunnet komme igennem til egen læge. Det er ikke noget, der er undersøgt, og det er en fortælling, som vi savner fakta på«.