Content area

|

Anders Beich: »Vi skal væk fra ,hvor meget drikker du?’«

Under halvdelen af befolkningen ville gå til egen læge med alkoholproblemer. En ny guide skal hjælpe lægen med at bringe emnet på banen. For anledninger er der nok af, men ofte bliver der spurgt forkert. DSAM’s formand Anders Beich fortæller her, hvorfor det går galt, og hvad der kan gøres bedre.
Det kan være ret svært, at få åbnet samtalen om alkohol, så måden, lægen introducerer emnet på, er altafgørende, siger Anders Beich. Foto: DSAM
Forfatter(e)
Line Felholt, kontaktlinef@gmail.com

Stress, depression, søvnløshed, smerter, blodtryk, diabetes, demens, seksuelle forstyrrelser, KOL. Listen er lang og længere endnu. For alkohol kan spille en rolle i stort set alle de problemer, som patienter dukker op med i almen praksis.

Det gør de formentlig også i mange flere tilfælde, end læger formår at opdage. For omkring 620.000 danskere har et problematisk alkoholforbrug, som kan have en negativ indflydelse på deres helbred. Derfor er det ofte lægeligt relevant at drage alkohol ind i konsultationen. Men det kan være et svært og ømtåleligt emne.

En ny guide til praktiserende læger, kaldet OBS-guiden, skal gøre det lettere for læger at tage snakken om et sårbart emne som alkohol. Guiden er udformet som en tretrinsguide og er lavet af DSAM sammen med Alkohol & Samfund og TrygFonden.

OBS står for:

Overvej – om alkohol kan spille en rolle for det aktuelle problem, som patienten kommer med.

Bring det op – hvis alkohol kan have en betydning.

Spørg om lov – til at tale om alkoholforbrugets indflydelse på sundhed og helbred. Oplys om hjælp, hvis patienten ønsker det.

Anders Beich – formand for DSAM – forklarer her, hvorfor det kan gå galt, når lægen skal tale om alkohol med patienter, og hvad man som læge kan gøre anderledes.

46% af danskerne ville gå til egen læge, hvis de fik et alkoholproblem. Er det svært at identificere patienter med alkoholmisbrug i almen praksis?

»Hvis du tager ti forskellige mennesker med et alkoholafhængighedsproblem, vil nogle af dem i en given uge gerne tale om deres problem og gøre noget ved det. Men taler du med samme gruppe en uge senere, har de måske ikke længere lyst til det. Så er det en anden del, der gerne vil. At tale om alkohol med patienter i almen praksis er i høj grad et spørgsmål om timing, hvis du skal have hul igennem«.

Hvilke anledninger er der til at tale om alkohol med sine patienter?

»Der er flere anledninger, end vi kan nå at bruge i almen praksis. Alkohol er en mulig årsags- eller kofaktor for en lang række problemstillinger. Alkohol, som stof griber ind på så mange funktioner i den menneskelige organisme, at vi har rigeligt med lægelige anledninger til at lufte alkohol som en mulig del af problemet. For rigtig mange henvendelser vil det være relevant at bringe alkohol på banen, og det vil også blive opfattet relevant af både læge og patient, hvis det gøres ordentligt«.

Hvilke henvendelser skal rejse det røde flag i forhold til alkohol?

»Hele den bio-psyko-sociale pallette. Alt fra maveproblemer til det neurologiske, endokrinologien og også gynækologien, hjerte-kar-sygdomme, ja og hele risikobanden: blodfedt, blodsukker og blodtryk, nattesøvn, stress og mange flere. I et meget stort antal henvendelser i almen praksis kan alkohol spille en negativ rolle. Alkohol bliver ofte brugt til at dulme smerter eller psykiske handicap og lidelser, der aldrig er blevet diagnosticeret. Hele spektret af personlighedsforstyrrelser, alle de patienter, hvor tingene går i skuddermudder for dem, hvor problemerne hober sig op, og det er som om, de samler på ulykker«.

Det lyder som stort set alle patienter i almen praksis? Er det realistisk for praktiserende læger at finde tid til det?

»Guiden skal ikke primært bruges på patienter med et åbenlyst behandlingsbehov. Som regel har den patientgruppe et velerkendt forhold til deres alkoholproblematik. Guiden skal hjælpe i forhold til en større og mere diskret gruppe. Dem, der har et stort forbrug af alkohol, og som fungerer overalt iblandt os, i et kontinuum af afhængighed. Men vi kan selvfølgelig ikke finde alle. Og vi skal som praktiserende læger heller ikke finde alle problemer på alle områder«.

  • »Alt for mange mennesker går i forsvar, når de får det spørgsmål: Hvor meget drikker du?«

Anders Beich

Nej, for 620.000 danskere har et skadeligt alkoholforbrug. Halvdelen af danskerne er overvægtige. Hver fjerde ryger. Der er nok at tage fat på som praktiserende læge ...

»Der er mange af den slags problemstillinger, som det er helt urealistisk og i øvrigt unyttigt at tage systematisk op med patienterne. Lige præcis omkring alkohol er der faktisk efterhånden bedre muligheder for støtte og hjælp. Der er et behandlingssystem og en del forskellige rådgivningsmuligheder. Det kan man ikke just sige om f.eks. overvægt eller seksuelle problemer. Det er mere komplekst at hjælpe svært overvægtige til vægttab og bedre livskvalitet, end det kan være i forhold til alkoholmisbrug. Der er faktisk en del steder, vi kan pege på for hjælp, og vi skal ikke undervurdere, at et veltimet, konkret lægeligt input om alkohols betydning for aktuelle helbredsproblemer nogle gange kan gøre en forskel i sig selv«.

Det lyder jo meget nemt. Hvis læger bare kan oplyse patienterne om, at de kan få hjælp hos Alkohol & Samfunds Alkolinjen. Er det bare det?

»Netop ikke. Lægens rolle er, når vinduet er åbent, at forstærke den latente motivation i patienten for også at se alkoholens konsekvenser i øjnene. Der er måske stadig en vis berøringsangst hos os læger. Alkohol hører på en måde privatlivets fred til, eller også er det for tungt at tage hul på. Det har vi faktisk undersøgt engang. Vi fik for en del år siden en gruppe praktiserende læger til at se på deres tilgang til patienter med stort alkoholforbrug. Vi sendte en skuespiller ind til konsultationer med praktiserende læger, så vi kunne undersøge, hvordan lægerne griber det an at starte en samtale om alkohol. Det var jo en skuespiller, og lægerne havde selv meldt sig frivilligt til at være med og blive optaget. Hvad kunne gå galt? Alligevel var det ret svært for dem at få åbnet samtalen om alkohol. Det ligger dybt i os som danskere, at alkohol er en privat sag, og selv, når vi sidder i en sundhedsprofessionel rolle, kan det åbenbart virke vanskeligt«.

Hvad er det, der er så svært at formulere?

»Det er det andet problem. At vi er grundskolet i at afklare problemets omfang. Og det tror vi så, vi gør ved at spørge, hvor meget patienten drikker. Det er en klassisk sygehustilgang. Men det er for det første umuligt at kvantificere for mange mennesker, og så er det et spørgsmål, som vi faktisk kan dokumentere er modstandsskabende. Alt for mange mennesker går i forsvar, når de får det spørgsmål: Hvor meget drikker du? Når man har prøvet defensive reaktioner længe nok som læge, så holder nogle måske helt op med at spørge. Andre mener, at de nok skal gange svaret med to. Og nogle føler sig bekvemt bekræftet i, at alkoholikere kan man jo ikke regne med«.

Hvordan skal man så spørge?

»Bare vi forstår, at måden, lægen introducerer emnet på, er altafgørende. Hvis man bliver opfattet som en tillidsperson med sundhedsfaglig omsorg, går det godt. Hvis man fremstår som livsstils- eller misbrugskontrollant, så går det skidt. Det handler om at stå sikkert på et objektivt og sundhedsfagligt grundlag og fokusere på konsekvenser. Derfor siger vi også i guiden, at man f.eks. kan sige: ,For en del, der har symptomer som dine, spiller alkoholforbruget en rolle’. Og så øve sig i som læge at vente på patientens refleksion på lægens udsagn. Altså, det handler om at lade være med at stille dumme spørgsmål og i stedet fortælle patienten, hvad man ser som læge, og at alkohol i nogle tilfælde kan forværre eller forårsage det kliniske billede. Bagefter kan man med fordel spørge om lov til at tale om forbrugets størrelse, hvis det da forekommer relevant. Selv en formel tilladelse er bedre end ingen tilladelse«.

Hvad er forskellen på det og på at spørge til, hvor meget de drikker?

»Når vi er mere objektivt konstaterende omkring konsekvenser og spørger mere åbent, får det patienterne til selv at tænke over, om deres alkoholforbrug er hensigtsmæssigt. Man undgår defensive svar på forbrugsspørgsmål, der ikke sjældent (mis-)opfattes som aggressive. Så kan de selv vælge, om de efterfølgende vil tale mere med egen læge, og hvis vinduet er åbent, kan lægen oplyse om Alkolinjens rådgivningsmulighed. Hvis vi gør det på den her måde, er det vist, at vi som læger ikke behøver være så bekymrede for samtalen om alkohol. Vi behøver sådan set ikke sige mere, end f.eks. at: ,Maveproblemer kan nogle gange hænge sammen med et for stort alkoholforbrug’. Hvis vi bruger den type åbne faglige refleksioner, står lægen på sit faglige grundlag og viser samtidig patienten professionel empati og omsorg. Bolden er spillet over på patientens banehalvdel på en ordentlig måde. Ganske som vi kan sige til en patient med uspecifikke rygsmerter: ,En del af dem, der har tilbagevendende rygsmerter, sidder for meget eller bruger ryggen for lidt’ – og så vente på patientens refleksion«.

Sådan får dine patienter hjælp

Læger kan råde patienter til at kontakte Alkolinjen på telefon 80 200 500. Her får patienter med alkoholproblemer gratis og anonym chat- og telefonrådgivning hos professionelle rådgivere.

LÆS OGSÅ

Unge går efter rusen

Babyboomere bliver pensionister med et glas i hånden

Der er faktisk positive tendenser

Blad nummer: 

Right side

af Hanne Hulgaard | 19/04
1 Kommentar
af Henrik Isaksen Dietz | 19/04
2 kommentarer
af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer