Content area

|

Der er faktisk positive tendenser

Selvom danskerne i nordisk sammenhæng stadig stikker ud som særligt drikkeglade, er der faktisk tegn på, at alkoholkulturen er under forandring. Hver især drikker vi omkring tre liter ren alkohol mindre om året end for tyve år siden.
Forfatter(e)
Antje Gerd Poulsen, antje@videnskabogsundhed.dk

Nogle historier er altid dystre. Sådan er det med historien om dansk »drukkultur«, for der er altid en eller flere kedelige danske rekorder, man kan dvæle ved. Og der er gode overskrifter i »drukrekorder«. Men der er positive tendenser herhjemme: Vi drikker mindre, debutalderen er steget, og alkoholfrie drikkevarer vinder frem. Noget er i gære – og det er ikke vin og øl.

Anette Søgaard Nielsen, professor i alkoholforskning ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet, har også noteret sig de tre positive tendenser og peger på en fjerde:

»Vi har fået alkohol helt ud af arbejdspladserne – det er et kæmpe fremskridt«, siger hun. Helt overordnet ser hun også et skifte i vores holdning til alkohol.

»Jeg synes, der er mere opmærksomhed om alkohol, om hvordan det påvirker andre end dem, der drikker for meget, deres børn og familie i det hele taget, og man tør adressere det i højere grad«.

Faldende forbrug er en international tendens

I nordisk sammenhæng er Danmark altid det sorte får, når det gælder druk. Og sådan er det stadigvæk trods et faldende forbrug. Men i sammenligning med flere andre lande syd for grænsen ser billedet anderledes ud.

Med et lån fra boksningens verden kan OECD-landene inddeles i tre vægtklasser. Blandt »letvægterne« finder vi blandt andre Norge, Sverige og Island, som holder sig til at drikke i størrelsesordenen 6-7 liter ren alkohol om året. I »mellemvægtsklassen« drikker voksne i snit i omegnen af ni og ti liter. Her finder vi danskere sammen med blandt andet englændere, tyskere og australiere. »Sværvægterne« tæller blandt andet østrigere, lettere og irere med et forbrug på mellem 11 og 12 liter.

Den helt overordnede tendens er et fald i det gennemsnitlige forbrug i en lang række lande, og for EU-landene fra 11 liter ren alkohol i 2008 til ti liter i 2018.

Men det dækker over, at lande i »sværvægtsklassen« og »mellemvægtsklassen« har et faldende eller stagnerende forbrug, mens »letvægterne« har et stigende forbrug. Der sker også en forskydning i forbrugsmønsteret inden for det enkelte land: nogle drikker mindre, andre mere. Og blandt andet drikker piger og kvinder generelt mere end tidligere.

I 2000 købte danskerne ifølge OECD hver især 13 liter ren alkohol. I 2018 var vi nede på 9,7 liter. Det svarer til omkring 12 genstande om ugen eller ca. to flasker vin. Tyskerne indkøbte 10,8, australierne 9,5 og englænderne 9,8 liter. Og de har også skåret ned på forbruget.

I de andre nordiske lande Norge, Sverige og Island ses derimod en lille stigning fra omkring de seks til omkring de syv liter, mens Finland skiller sig ud med 8,4 liter – og et fald i forbruget.

OECD har endnu ingen tal for 2019, men det har Danmarks Statistik, og de viser endnu et lille fald i danskernes forbrug fra 9,7 til 9,5 liter ren alkohol.

Ud over et generelt fald i forbruget er der en positiv tendens blandt børn og unge: De er ældre, når de begynder på at drikke, og de skyller også mindre ned end for 20 år siden.

Ifølge en temarapport fra 2019 fra Vidensråd for Forebyggelse »Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten« er der sket et stort fald i andelen af 11-årige, der har prøvet at drikke alkohol.

I 1998 havde 74% af drengene og 58% af pigerne på 11 år smagt alkohol. Men i 2018 var det kun 20% af drengene og 7% af pigerne. Også blandt 15-årige er set et fald, dog viser de nyeste tal om unge, som er fra 2018, en lille stigning i antallet af drenge, som har smagt på drikkevarer med procenter.

I den anden ende af livet ses også en tendens til at drikke mindre. En gruppe forskere fra de fire nordiske lande Danmark, Finland, Norge og Sverige har kortlagt ældres drikkevaner i hvert af landene og sammenligner dem i en artikel fra 2020. Her skiller danske ældre sig positivt ud. Fra 2010 til 2017 faldt andelen af ældre på 60-69 år, som drikker mindst to gange om ugen, og der er også færre ældre, som drikker voldsomt meget på en gang. Det hører dog med til historien, at både de unge og de ældre stadig drikker langt mere end deres jævnaldrende i de nordiske nabolande.

Det faldende forbrug herhjemme kan også aflæses i færre leverskader. Det har en gruppe dansk-engelske forskere netop vist i en gennemgang af alkoholrelaterede leverskader fra 1994 til 2018. I spidsen af undersøgelsen står ph.d., seniorforsker Peter Jepsen ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling, Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitetshospital. Det højeste antal leverskader forårsaget af alkohol fandt forskerne i 2009, hvor der var 357 tilfælde pr. 100.000. I 2018 var tallet faldet til 240.

En ændret bevidsthed

Den herboende amerikanske professor Kim Bloomfield fra Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet har fulgt udviklingen igennem en årrække. Og hun ser også tegn på forandring i den danske alkoholkultur.

»Der er langsomt ved at brede sig en bevidsthed om alkohols skadevirkninger på en anden måde end tidligere, selvom danskere stadig drikker forholdsvis meget«, siger hun.

I 2016 var Kim Bloomfield førsteforfatter på en artikel om alkoholkulturen i Danmark fra 2003 til 2013, hvor forbruget var gået nedad ikke alene i Danmark, men i flere lande. Sammen med en finsk og en tysk forsker brugte hun Danmark som case til at undersøge en model for, hvordan en forandring i alkoholkulturen kan måles på ændringer i flere forskellige faktorer som priser, tilgængelighed, reklamer, regulering og skat.

Dengang konkluderede de, at der var tegn på et skifte i drikkevaner og opfattelsen af alkohol i Danmark. Og den forandring ser altså ud til at fortsætte. Men modellen siger ikke noget om, hvorvidt forandringen er midlertidig eller vedvarende.

»Vi ved, at der er udsving i forbruget, som følger de forskellige generationer. Derfor må vi vente ti år endnu, før vi kan se, om det her fald er del af en fundamental ændring i alkoholkulturen eller blot del af sådan et generationsudsving«, siger hun.

Flere unge vælger ikke at drikke

Hvis Danmark ellers følger internationale tendenser, vil vi se en ændring af alkoholkulturen, som i det mindste knytter sig til de yngre generationer.

Flere unge vælger nemlig at drikke væsentligt mindre eller slet ingen alkohol. Alkoholforbruget blandt unge i de nordiske lande er faldet i de seneste 10-15 år, og i alle nordiske lande er andelen af 15-årige, der aldrig har smagt alkohol, steget. Men der er også forskelle. De unge drikker mindst i Island og mest i Danmark. Og Danmark er det eneste nordiske land, hvor alkoholforbruget blandt unge stadig ligger over gennemsnittet i Europa.

  • »Der er langsomt ved at brede sig en bevidsthed om alkohols skadevirkninger på en anden måde end tidligere, selvom danskere stadig drikker forholdsvis meget«

Professor Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet

I England vælger flere unge alkohol fra. Ifølge forskere fra Imperial College London valgte 29 pct. af de unge mellem 16 og 24 år i 2015 ikke at drikke alkohol mod 18 pct. i 2005. Færre drak også mere end anbefalet: 28 pct. mod 43 pct. i 2005. Og antallet af unge, som drak heftigt (mere end fem genstande ved en lejlighed), faldt fra 27 pct. til 18 pct.

Også i det langt mere restriktive Sverige er der nye tendenser at spore. Alkoholforbruget blandt unge faldt med 50 pct. fra 2000 til 2012. Og 50 pct. af de 15-16-årige svenskere valgte ifølge en opgørelse fra 2014 ikke at drikke alkohol.

I USA taler man ligefrem om »generation dry«. Fra 2002 til 2018 steg antallet af unge 18-22-årige på college, som valgte ikke at drikke, fra 20 til 28 pct. Også uden for college skete en ændring. Her steg procentandelen af ikkedrikkende unge fra 24 til 30.

Tendensen til mindre druk blandt unge er set både i Europa, Nordamerika og Australien.

Anette Søgaard Nielsen mener, at tendensen også så småt viser sig herhjemme.

»Jeg synes, at man hører blandt unge, at det er blevet mere acceptabelt at sige fra. Der er en voksende forståelse for og en accept af, at man siger nej. Og så er der også en opmærksomhed blandt de unge om, at det kan være ekskluderende at drikke sig meget fuld. Vi er på vej med nogle kvalitative studier, der kan sige noget om det her, men har ikke store befolkningsstudier, som viser den udvikling«.

I 2019 forsøgte et hold svenske, tyske og australske forskere at finde ud af, hvad der rører sig blandt de unge, der siger nej til alkohol.

De fandt ud af, at det er mere udbredt og accepteret at takke nej til alkohol som ung i Sverige, end det var tidligere. Fuldskab er ved at miste sin funktion som et overgangsritual mellem barn og voksen. De ser også, at unge er sammen, uanset om de drikker eller ej. Forskerne mener, at det hænger sammen med, at de unge hylder forskelligheder i livsstil, etnicitet og køn i højere grad end tidligere.

Smartphones, sociale medier og computerspil kan også spille en rolle. En del forældre er mere kontrollerende blandt andet i kraft af smartphones, hvor de kan holde kontakt med de unge, når de er ude. Sociale medier kan lægge en dæmper på drikkeriet, fordi de unge er klar over, at de kan blive hængt ud, hvis de foretager sig noget dumt i fuldskab. Og nogle unge, som måske tidligere ville søge sammen om druk, er nu fælles om computerspil. Hensyn til sundhed, religion, sport eller forfængelighed kan ligge bag for nogles vedkommende. Og en del piger angiver også, at de føler sig sårbare i nattelivet, hvis de drikker sig fulde og mister selvkontrollen.

Low/no hitter

En helt anden trend handler om, at der er flere muligheder for at drikke mindre alkohol uden at være henvist til sodavand, fordi der er flere drikkevarer med lavt alkoholindhold – eller helt uden. »Low/no« bliver den udvikling også kaldt.

Flere og flere alkoholfrie øl, som rent faktisk smager af øl, finder vej til supermarkedets hylder. I 2019 var der omkring 50 at vælge imellem, og flere er kommet til siden. I mange år var der ellers kun to. Ifølge Bryggeriforeningen har der været en femdobling af salget af alkoholfrie øl fra omkring en million liter i 2014 til omkring fem millioner liter i 2019.

Coop ser salget af alkoholfri øl og lavalkoholøl som en ud af syv tendenser, som har præget 2020. Salget af alkoholfri og lavalkoholøl i 2020 lå hele 37 pct. højere end i 2019.

Anette Søgaard Nielsen er begejstret for den udvikling.

»Alkoholfri øl – det er en supergod ting – det er virkelig taget godt imod både blandt unge og midaldrende som et voksent alternativ til at drikke alkohol. Det har vi jo savnet. Jeg hører fra de unge, at de ikke føler, at de melder sig ud af fællesskabet, når de drikker alkoholfri øl«.

Vinmarkedet er i gang med en tilsvarende udvikling, og der er også langt flere bud på alkoholfri vin eller vin med et lavt alkoholindhold end for få år siden. Og blandt andet i New Zealand arbejder vinproducenter på at dyrke druer, som kan forvandles til vin med lavere alkoholprocenter, end vi er vant til.

Endelig er der også flere store spiritusproducenter og små iværksættere, som har udviklet alkoholfrie alternativer til rom og gin, som kan indgå i cocktails.

De positive tendenser er der altså, men de driver ikke udviklingen helt af sig selv, understreger Anette Søgaard Nielsen.

»Vi mangler en national handleplan, som kunne støtte op om de positive tendenser. Vi er et af de få lande i Europa, der ikke har sådan en plan. Det har vi brug for, så vi kan se lidt væk fra individet og også kigge på strukturelle faktorer: Hvordan vi indretter bymiljøer, hvor mange udskænkningssteder, man skal have, og hvorvidt alkohol må være knyttet til sport og til ungdomsuddannelserne«.

Flere andre har også efterlyst en national alkoholhandleplan, blandt andet Alkohol & Samfund og Lægeforeningen.

På internationalt niveau efterlyser WHO også mere politisk handling fra de enkelte lande. I 2012 kom WHO med en tipunktstrategi, som skulle hjælpe de enkelte lande til at bekæmpe alkoholproblemet. Blandt andet ved at indføre en national handleplan og ved at regulere priser, markedsføring og tilgængelighed. Men den har ikke haft den tilsigtede effekt. I 2020 gjorde WHO status og konstaterede, at det langtfra er godt nok, og i dette forår arbejder WHO så på en ny plan for 2022-2030, som skal accelerere indsatsen.

LÆS OGSÅ

Unge går efter rusen

Babyboomere bliver pensionister med et glas i hånden

Anders Beich: »Vi skal væk fra ,hvor meget drikker du?’«

Blad nummer: 

Right side

af Hanne Hulgaard | 19/04
1 Kommentar
af Henrik Isaksen Dietz | 19/04
2 kommentarer
af Bjørn Asser Hansen | 17/04
1 Kommentar
af Christian Emil Møller | 17/04
8 kommentarer
af Søren Bache | 17/04
3 kommentarer
af Kristina Herbst | 17/04
2 kommentarer