Babyboomere bliver pensionister med et glas i hånden

Mens forskning og statistikker om unges alkoholvaner flyder i rigelige mængder, har vi langt mindre viden og data om de ældres forhold til de procentrige drikkevarer. Men forskere er ved at få øje på dem – og ikke mindst babyboomerne, også kaldet »boomere« og »rødvinsgenerationen« med fødselsdatoer i fyrrerne og halvtredserne, som nu i stort tal er på vej ind i pensionistlivet. Og det er ikke alene et dansk fænomen.

Anette Søgaard Nielsen har beskæftiget sig med ældre og alkohol i en lang årrække, og blev sidste år udnævnt til professor MSO ved Enheden for Klinisk Alkoholforskning, Syddansk Universitet, og hun har et skarpt øje for de »nye« ældre.

»Vi ser en generation, som er vokset op i et rigt samfund og har været vant til som midaldrende at have et ret højt forbrug af alkohol. De har dyrket nydelsen og alkohol som en del af ‘det gode liv’. Og når de går på pension, og pludselig har tid, kan de nemt få for meget. Hver dag er som en ferie, hvor de pludselig kan drikke øl til frokost, gin og tonic om eftermiddagen og vin om aftenen«.

At hver generation har sin alkoholkultur, har professor Kim Bloomfield fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet dykket ned i.

»Der er naturlige bølger i forbruget, som følger de enkelte generationer. Normalt drikker du mindre med alderen, men hvis du tilhører en kohorte, som drak meget, starter du ud på et højere niveau og drikker måske også mere som ældre. Det kan forklare et forholdsvis højere forbrug blandt babyboomere i USA, England og Australien. Og vi begynder også at se den her generation i Norden, blandt andet ser vi nu, at ældre kvinder også drikker. Det gjorde tidligere generationer af kvinder ikke i samme omfang«.

Kim Bloomfield har sammen med nordiske kolleger undersøgt og sammenlignet de 60-79-åriges drikkeadfærd i Danmark, Norge, Sverige og Finland.

Sammenligningen viser, at selv om danske ældre drikker mindre end tidligere, er Danmark stadig det nordiske land, hvor flest ældre drikker alkohol, og hvor de også drikker oftere end ældre i de andre nordiske lande. Næst i rækken kommer Finland, Sverige og Norge.

Og for alle de fire nordiske lande gælder, at flere kvinder mellem 70 og 79 år nu drikker alkohol.

Ældres drikkemønster ligner de unges

Statistikkerne om de danske ældre sladrer om en generation, hvor flere ligesom de unge drikker mere end anbefalet sammenlignet med andre aldersgrupper. Og det er især mænd og kvinder med en lang videregående uddannelse. De kan udgøre en særlig udfordring for sundhedsvæsenet i de kommende år.

I 2020 kom en rapport fra Sundhedsstyrelsen om ældres drikkemønstre, baseret på data fra den nationale sundhedsprofil 2017. Og med ældre mener Sundhedsstyrelsen 65+ og dermed 20 procent af befolkningen.

Rapporten viser, at hovedparten af de ældre har et begrænset eller moderat forbrug, men også, at for hver hundrede ældre drikker tyve ældre mænd og kvinder på et sundhedsskadeligt niveau, altså over lavrisikogrænsen. Og ti mænd og seks kvinder overskrider højrisikogrænsen.

Tallene viser også, at en del ældre mænd – ligesom unge mænd – drikker særligt heftigt.

Omtrent seks procent af mænd i aldersgrupperne 55-64 og 65-74 år drikker 30 eller flere genstande i løbet af en typisk uge. Det er samme procentandel som de 16-24-årige mænd.

I alt 19 procent af mændene og 6,6 procent af kvinderne kaster sig månedligt eller oftere ud i binge-druk, hvor de drikker mere end fem genstande ved en lejlighed.

Og mange ældre er ikke selv opmærksomme på, at de har for stort et forbrug.

»Det er en udbredt myte, som lever i bedste velgående blandt ældre, at lidt alkohol er sundt, og derfor er de ikke altid selv klar over, at de drikker for meget«, fortæller Anette Søgaard Nielsen.

Mange ældre tænker heller ikke over, at de tåler mindre med alderen, og at alkohol kan spille negativt sammen med sygdomme og medicin. Ligesom de heller ikke er bevidste om, at man kan udvikle tolerans, og derfor ikke føler sig beruset, trods et stadig større forbrug.

»Jeg har en kollega, der har gennemført kvalitative interview med dem, der debuterede med alkoholafhængighed i en moden alder. Og mange af dem var overraskede over, at de havde udviklet afhængighed. De følte sig ikke berusede. De drak jævnt i hverdagen og forsøgte kun at skære ned på forbruget, fordi deres voksne børn forlangte det. Men så opdagede de, hvor svært det var at trappe ned«, fortæller Anette Søgaard Nielsen.

Til gengæld – og på den positive side – har det vist sig, at en del ældre er mere motiverede for at ændre vaner, når først de er blevet klar over, at de har et problem.

Lægerne kan gøre en forskel

Anette Søgaard Nielsen har en fortid som leder af alkoholbehandlingen i Fyns Amt og siden Odense Kommune. Og hun har udviklet en evidensbaseret psykosocial behandlingsmetode for ældre, som er beskrevet i »elderly-metoden«.

»Flere ældre søger behandling, og de responderer fint og har nemmere ved at møde op end midaldrende. Specielt, hvis de får støtte af deres voksne børn – og måske får at vide, at de ikke kan få lov at passe deres børnebørn, hvis de fortsætter med at drikke så meget. Det motiverer også, når deres egen læge fortæller, hvordan alkohol påvirker deres helbred«, fortæller hun.

Tidligere var kun et par procent ældre i alkoholbehandling. I dag er 10-15 procent af dem, der er i alkoholbehandling, over 60 år.

De ældres drikkemønster og -motiver adskiller sig markant fra de unges, blandt andet drikker de ikke altid sammen med andre.

»De ældre drikker mere i hverdagen. Nogle føler et tab af identitet, når de går på pension, eller de oplever dødsfald, og så drikker de mere – og alene. Alkohol bliver en trøst for nogle. En del har sådan en treliters papvin stående, som de tapper af i løbet af dagen. Papvin er populært, for det klirrer ikke, og det er nemmere at slippe af med end flasker«.

Selv om især de veluddannede ældre er gode til at søge hjælp, er der både blandt dem og blandt ældre med en anden social baggrund en del, som hverken søger eller får hjælp. Når de falder eller får kognitive vanskeligheder på grund af for meget alkohol, bliver det fejltolket som almindelig alderssvækkelse.

»Da jeg var leder af alkoholbehandlingen på Fyn, oplevede jeg at blive kontaktet af kolleger, som ikke vidste, hvad de skulle stille op – de havde en gammel mor eller far, som var blevet alene, og nu sad et eller andet sted og ringede og var rundt på gulvet. De anede ikke, hvad de skulle stille op med dem«.

Der er en opgave for lægerne her, mener Anette Søgaard Nielsen.

»Lægerne har været bange for at spørge til patienternes alkoholvaner, men de skal øve sig i at italesætte det lige ud ad landevejen som rygning eller fysisk aktivitet. Og når en patient møder op med forhøjet blodtryk, diabetes eller søvnproblemer, så bør lægen altid spørge til alkoholforbruget og snakke om, at det spiller sammen med de symptomer. Vi ved jo også, at alkohol og medicin går dårligt sammen, og mange ældre tager medicin. Det er en joker, som det også er vigtigt at forholde sig til«.

Lige nu har Anette Søgaard Nielsen inviteret en række alment praktiserende læger med i et forsøg, hvor de skal teste en metode fra Sverige, som har vist sig effektiv til at hjælpe ældre ud af for stort alkoholforbrug.

Et andet projekt på Syddansk Universitet, »Ældrevelfærd og alkohol – en vanskelig cocktail«, går ud på at udvikle procedurer og retningslinjer for alkohol i ældreplejen, hvor ældres alkoholforbrug udgør en voksende udfordring. I projekter arbejder et tværfagligt hold af forskere sammen med plejepersonale og velfærdsforvaltningen i Vejle Kommune på at finde veje til håndtering af værdikonflikter, lette arbejdet for de ansatte og sikre en bedre livskvalitet for de ældre. Om de finder den delikate balance, hvor der stadig er plads til, at de ældre kan leve, hvad de opfatter som »det gode liv«, vil tiden vise. Projektet slutter i år.

LÆS OGSÅ:

Unge går efter rusen

Der er faktisk positive tendenser

Anders Beich: »Vi skal væk fra ,hvor meget drikker du?’«