Content area

|

Unge går efter rusen

De unge er kendt for at hylde en regulær fuldskabskultur, men faktisk er det fællesskabet, de søger. Og det er måske en nøgle til at stoppe de vildeste udskejelser, viser erfaringer fra enkelte gymnasier. En lang række aktører efterlyser også en 18-årsgrænse for køb af alkohol.
Forfatter(e)
Antje Gerd Poulsen, antje@videnskabogsundhed.dk

Unge og ældre bryder grænserne

Flertallet af danskere i alle aldersgrupper drikker moderat, og det samlede forbrug er faldet, men grænserne for sundhedsskadeligt forbrug bliver overskredet – og det især af unge og ældre.

De unge mødes og fester med druklege, som lynhurtigt sender promillen op i faretruende højder, mens ældre tapper ensomheden væk i papvin eller åbner en flaske til aftenens afsnit af Barnaby.

Adfærden er vidt forskellig, men resultatet er det samme: Nogle unge og gamle spiller hasard med deres eget liv og helbred, fordi de drikker for meget.

6,9 procent af alle danskere overskrider ifølge Sundhedsprofil 2017 fra Sundhedsstyrelsen højrisikogrænsen på henholdsvis 14 og 21 genstande for kvinder og mænd i løbet af en typisk uge. De fleste, som overskrider grænsen, findes blandt unge mellem 16 og 24 år og blandt mænd mellem 55 og 74 år.

En flok unge sidder omkring et bord. I midten står en masse shots. De unge sidder med panden mod bordkanten. De er ved at vælge, hvem af de andre, de vil kigge på. I kor tæller de til fire og på fire løfter de hovederne og kigger direkte på den af de andre spillere, de har valgt. Hvis to har valgt hinanden, råber de »Medusa« og tager et shot.

Druklege som »Medusa« og andre med navne som »beer pong«, »pyramide« og »træmand« med sanseløs beruselse som mål udgør en del af festkulturen for danske unge i en grad, som ikke kendes i andre lande. Og selv om der er set fald i alkoholforbruget i de senere år, er det stadig på et niveau, som bekymrer. Derfor hviler forskernes øjne på de unge. En hel stribe nye interviewundersøgelser, artikler og rapporter giver ny indsigt i de danske unges til tider farlige omgang med alkohol.

Tallene, som er rigeligt strøet ud over denne artikel, er tørre, men det er de unge, som tallene beskriver, ikke. De har alt for ofte et glas, en dåse eller en flaske for munden.

Kun omkring ti procent af de danske unge har ikke smagt alkohol, mens hver femte ung i alderen 15-20 år i Danmark overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænser.

Sammenlignet med jævnaldrende i 34 andre europæiske lande havde Danmark i 2019 den højeste andel af 15-årige, som havde været fulde to eller flere gange.

Fire ud af ti elever i danske 9. klasser siger selv, at de har været fulde inden for den seneste måned. I Tyskland er det to ud af ti, og i Finland, Norge og Sverige er det en ud af ti. Det viser den seneste europæiske skolebørnsundersøgelse, ESPAD fra 2020.

 

Men ESPAD dækker kun 9. klasserne, og dermed starten på de unges karriere som alkoholforbrugere. Fra Vidensråd for Forebyggelses rapport »Unges alkoholkultur – et bidrag til debatten« fra 2019 ved vi, at i overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne stiger forbruget markant.

Især dyrker de unge på ungdomsuddannelserne binge-druk, forskernes udtryk for »at drikke sig i hegnet« i fem eller flere genstande ved en enkelt lejlighed.

I alt 24 procent af pigerne og 35 procent af drengene på gymnasierne havde i 2014 binge-drukket fire eller flere gange inden for de seneste 30 dage.

Unge drikker i snit 10-12 genstande

Vidensråd for Forebyggelse er et ekspertråd, nedsat af TrygFonden og Lægeforeningen. Formand for arbejdsgruppen bag rapporten var Janne Tolstrup, professor, dr.med. fra Statens Institut for Folkesundhed og formand for Alkohol & Samfund.

Hun beskriver de unges forhold til alkohol sådan her:

»De unge er stærkt optaget af at drikke meget for at blive fulde. Og der bliver drukket rigtig meget på én gang. En typisk gymnasieelev drikker 10-12 genstande til en fest. Og det er bare et gennemsnit«.

Det heftige overforbrug mærker læger og sygeplejersker også på skadestuerne.

Janne Tolstrup, professor, dr.med. fra Statens Institut for Folkesundhed og formand for Alkohol & Samfund. Pressefoto: Alkohol & SundhedJanne Tolstrup, professor, dr.med. fra Statens Institut for Folkesundhed og formand for Alkohol & Samfund. Pressefoto: Alkohol & Sundhed

I 2018 røg flere end 1.700 unge på skadestuen med alkoholforgiftning, eller fordi de på anden vis var kommet til skade i fuldskab. En stigning på 18% på fire år ifølge en registeranalyse fra Sundhedsdatastyrelsen. Og nogle gange går det helt galt. Alkohol kostede 38 unge livet i perioden 2014-2018.

I 2020 dykkede forskere fra Statens Institut for Folkesundhed ned i tallene i det første danske studie om sammenhængen mellem de 15-20-åriges alkoholvaner og risikoen for ulykker og vold.

De fandt en klar sammenhæng mellem alkoholforbrug og risikoen for at komme galt afsted. Den største risiko har unge, der drikker meget hver uge, oftere drikker sig voldsomt berusede og gerne drikker mere end kammeraterne.

Men ulykker er ikke den eneste risiko. Nogle udvikler afhængighed af alkohol. i 2019 havde 30.000 unge mellem 15 og 25 år behov for rådgivning eller behandling, fordi de drak for meget, viser en rapport fra Center for Rusmiddelforskning.

Enkelte gymnasier har succes med alkoholpolitik

At de unge drikker så meget, fordi de finder et fællesskab omkring druk, har coronanedlukningen bekræftet. I en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, som Janne Tolstrup står bag, blev 12.000 unge mellem 15 og 20 år spurgt om deres alkoholvaner under nedlukningen. I alt 60 procent svarede, at de drak mindre alkohol under nedlukningen, end de ellers ville gøre, og hver tredje havde slet ikke drukket i coronatiden.

»De vil bare gerne fællesskabet. Når de ikke kan være sammen, er alkohol ikke så interessant«, siger Janne Tolstrup.

De unges adfærd afspejler en udbredt social accept af, at de unge drikker alkohol. De unges forældre drikker selv en del og gerne sammen med andre, og gymnasierne er kendt for deres vilde fester.

»Det har fået frit løb – indtil for nylig har man ikke syntes, at man skulle blande sig i det. Men gymnasierne har for relativt nylig taget et aktivt standpunkt«.

  • »Alkoholpolitik virker bedst, når de voksne går i dialog med de unge om, hvad de gerne vil, hvorimod regler og kontrol ikke er nær så effektivt«

Janne Tolstrup

I 2013 indførte 33 STX-gymnasier fra hele landet et kodeks for alkohol, som skulle gøre op med den drukfikserede festkultur på gymnasierne.

Det virkede, men ikke for alle, viser en evaluering, som Alkohol & Samfund offentliggjorde i 2019.

På ca. halvdelen af gymnasierne drak de unge mindre til festerne, efter at kodeks var indført, men lidt over halvdelen havde stadig problemer med fuldskab.

»Nogle har tilsluttet sig et kodeks, men ofte ender det med bare at ligge i skuffen«, siger Janne Tolstrup.

Statens Institut for Folkesundhed har også i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse forsøgt at ændre festkulturen og mindske alkoholforbruget på gymnasierne blandt andet ved at indføre alkoholpolitikker. Men selvom 96 gymnasier i 2018 havde en alkoholpolitik, viser udviklingen fra 2014 til 2019 ikke noget markant fald i elevernes forbrug af alkohol.

Erfaringerne er, ifølge Janne Tolstrup, at alkoholpolitik virker bedst, når de voksne går i dialog med de unge om, hvad de gerne vil, hvorimod regler og kontrol ikke er nær så effektivt.

»Nogle tænker, vi skal have de unge til at puste i en promillemåler, når de kommer til en fest, og folk bliver smidt ud, hvis de er for fulde. Men hvorfor ikke tage afsæt i, at de unge gerne vil have gode fester, som gør det muligt at komme i kontakt med hinanden, og så finde ud af, hvordan vi kan give dem det, uden at alkohol er det bærende element?«.

Hun nævner Horsens Gymnasium som et eksempel. Her er det lykkedes at bryde med festtraditionerne, som de nye elever overtager fra de ældre elever allerede fra den første fest.

»I Horsens er den første fest udelukkende for 1. g’erne, og dermed får de chancen for at skabe nogle andre rammer«, fortæller Janne Tulstrup.

Enkelte andre gymnasier har også formået at påvirke de unges drukkultur ved at inddrage eleverne, fortæller hun.

»De har vendt det der dødsdruk til nogle fester, hvor der bliver drukket øl, men hvor det ikke handler om at drikke så utrolig meget på en gang. De har fokuseret på, hvad de kunne sætte i stedet. For eksempel har de indført natmad og andre sociale indslag, som er umulige at deltage i, hvis man er meget beruset. Og sidste skoledag, hvor nogle elever ellers var fulde fra morgenstunden, har de ændret ved at indføre fælles morgenmad, revy og fodbold, hvor eleverne spiller mod lærerne. Vi tænker tit, at de unge hellere vil passe sig selv, men de vil faktisk gerne være sammen med voksne«.

Og mange unge vil også gerne feste uden så meget druk. Ifølge Sundhedsstyrelsen mener omkring halvdelen af de 16-20-årige, at der bliver drukket for meget på deres uddannelse. For at imødekomme dem udgiver Alkohol & Samfund her i foråret en guide til gymnasieelever og festudvalg med ideer til aktiviteter, hvor alkohol ikke er det centrale.

Island har styr på de unges druk

Mens det indtil videre er op til gymnasierne i Danmark selv at tage hånd om alkoholproblemerne, kigger forskerne på erfaringerne fra Island. Her er det nemlig lykkedes at få has på »Medusa« med en målrettet fælles indsats, hvor uddannelsessteder, fritidsklubber, forældre og myndigheder arbejder sammen under titlen »Ung i Island«, også kendt som »Den islandske model«.

Med afsæt i viden om misbrug blandt unge i Island og ud fra evidensbaseret, international forskning blev modellen udviklet og lanceret i 1997, efter at forbruget af alkohol og tobak var steget op gennem 1990’erne.

Fra 1998 til 2007 lykkedes det at halvere andelen af 10. klasse-elever, der havde prøvet at være fulde inden for de seneste 30 dage.

Fire faktorer, som har betydning for unges forbrug af rusmidler, er kernen i modellen: tid med familien, velvære, de unges grupperelationer og fritidsaktiviteter. Vigtige elementer i modellen er, at forældrene er mere på banen, til stede ved fester og i bylivet som støtte, og at idrætsaktiviteter, som ikke er for elitesportsfolk også får ressourcer. Men modellens succes hænger også sammen med lovgivning.

Voksenalderen er sat op fra 16 til 18 år. Der er lovgivning mod reklamer for alkohol og tobak. Og unge på 13-16 år må ikke være ude uden forældres opsyn efter kl. 22, medmindre de er på vej hjem fra en fritidsaktivitet.

Dele af den islandske model kunne vi også arbejde med i en dansk sammenhæng, mener Janne Tolstrup.

»Nu passer udgangsforbud ikke så godt til dansk mentalitet, men at få forældrene mere på banen, og at støtte den brede idræt, så de unge ikke falder fra, kan vi sagtens gøre efter«, siger Janne Tolstrup.

Hun efterlyser også lovgivning: En ændring af den aldersgrænse på 16 år for køb af alkohol under 16,5 procent, som Danmark står næsten ene med. De fleste andre lande opererer med aldersgrænser på 18, 20 og 21 år.

Sidste år gik 23 organisationer sammen under sloganet »Drukfri ungdom« for at foreslå en 18-årsgrænse. Initiativet tæller foreninger, kommuner, regioner og endda også brancheforeninger for vin- og spiritusindustrien. Der er også rejst et borgerforslag om 18-årsgrænsen. Indtil videre støttet af Enhedslisten og De Radikale.

 

LÆS OGSÅ:

Babyboomere bliver pensionister med et glas i hånden

Der er faktisk positive tendenser

Anders Beich: »Vi skal væk fra ,hvor meget drikker du?’«

 

 

Blad nummer: 

Right side

af Toke Seierøe Barfod | 28/10
1 Kommentar
af Ditte Damsgaard | 26/10
2 kommentarer
af Jacques Funding | 26/10
1 Kommentar
af Torben Mahneke | 22/10
1 Kommentar
af Henrik Dibbern | 18/10
1 Kommentar
af Jens Langhoff-Roos | 17/10
3 kommentarer
af Tomas Christensen Kjær | 16/10
1 Kommentar
af Lars Lindberg Andersen | 15/10
1 Kommentar