En ad gangen tog fire læger i denne uge plads i vidneskranken i Retten i Lyngby og fortalte om deres oplevelser som ansatte speciallæger i Charlottenlund Lægehus tilbage i årene frem til foråret 2021.
Deres vidneudsagn var en del af den verserende sag mod to ejerlæger og en tidligere ansat, som er tiltalt i en sag om bl.a. svindel med ydelsesafregning.
De fire læger valgte alle at sige op i lægehuset umiddelbart efter, de havde skrevet et brev med 13 kritikpunkter til de to ejerlæger, som de ikke oplevede at få konstruktive svar på. Inden da indsamlede de eksempler på det, de kalder for »omsiggribende og systematisk snyd«.
Selve sagen begyndte for alvor at rulle, da Politiken tilbage i starten af 2021 bragte en række kritiske artikler om Charlottenlund Lægehus og deres coronatestfirma, Medicals Nordic.
Senere på året i 2021 fratog PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) via Landssamarbejdsudvalget (LSU) de to daværende ejerlæger retten til at drive en almen praksis. Begrundelsen i LSU var misligholdelse af overenskomsten.
De to daværende ejerlæger er ved Retten i Lyngby tiltalt for databedrageri af særlig grov beskaffenhed ved over 13.000 gange at have faktureret ulovlige kombinationer af ydelser, at have faktureret ydelser, der ikke var udført, samt for ydelser, der var regionen uvedkommende. Heraf opkrævninger af ydelser for patienter, der var døde, og for opkrævning af honorar for ydelser, der var omfattet af en privat aftale med fodboldklubberne Brøndby IF, FC København og FC Nordsjælland.
De to er også tiltalt for at have overtrådt databeskyttelsesforordningen.
Den tredje tiltalte er tiltalt for at have medvirket til at lede, instruere og undervise andre ansatte i honorering af ydelser, som sikrede de to ejerlæger en uberettiget vinding.
Anklagemyndigheden forsøger at løfte bevisbyrden for, at de to ejerlæger har opnået en uberettiget vinding og regionen et tilsvarende tab på 1,15 mio. kr. begået mellem 1. januar 2017 og 9. april 2021.
Det er et godt stykke fra det beløb på 6,6 mio. kr., som Region Hovedstaden indtil videre har opgjort et tilbagebetalingskrav på.
»Vi har endnu ikke rejst kravet konkret, da vi fortsat er ved at afdække sagen. Som regionsrådsformand, Lars Gaardhøj (S), tidligere har sagt, så kommer vi til at afsøge alle muligheder for at få de penge tilbage, som vi mener, lægehuset har fejlafregnet – f.eks. gennem et civilt søgsmål«, oplyser Region Hovedstaden til Ugeskrift for Læger.
»De (red. medicinstuderende) fik opgaver som læger, og de lignede læger, men der var alt for lidt supervision. Det var helt uden for skiven«Tidligere ansat læge i Charlottenlund Lægehus
Det er specialanklager ved Nordsjællands Politi Benthe Pedersen Lund, der skal forsøge at løfte sagen i retten. Med 16.000 sagsdokumenter er det en af de mest omfattende sager, den erfarne specialanklager har haft.
Der er afsat 28 retsdage, hvoraf enkelte er afholdt inden nytår, og der er indkaldt en lang række vidner, som bl.a. tæller tidligere ansatte og patienter i Charlottenlund Lægehus. Ved sagens indledning i november blev de tiltalte afhørt, og de nægter sig alle skyldige.
Anklagemyndigheden går efter fængselsstraf til alle tre og bødestraf til de to ejerlæger, men specialanklager Benthe Pedersen Lund siger til Ugeskrift for Læger, at hun ikke ønsker at svare på spørgsmål om strafpåstand, før hun har afholdt proceduren.
De fire speciallæger i almen medicin, der blev afhørt i denne uge, har alle været vikaransat i klinikken hen over flere år. De startede på forskellige tidspunkter, men var der samtidig i perioden frem til, at de alle valgte at sige op med udgangen af marts 2021.
De fire læger fortæller i retten, at de oplevede, at der var stor fokus på indtjeningen i lægehuset, og at de blev presset til at skulle fakturere mere.
En læge fortæller, at hun blev instrueret i at fakturere anderledes, end hun gjorde. At hun skulle bruge tillægsydelsen om »behandling af mindre knoglebrud og reposition af skred i mindre led« ved alle henvendelser om led og muskler og tillægsydelsen om »behandling af brud på skinneben, lår, over- eller underarm« til alt, der havde med knogler at gøre.
»Det skulle ikke kun bruges til brud, men til alt, der havde med knogler at gøre. Det undrede mig, at det var sådan, det skulle gøres«, siger hun.
Hun forklarer, at hun ligeledes fik at vide, at hun skulle bruge ydelseskoden for årskontrol meget oftere, end hun gjorde.
Netop brugen af årskontrolydelsen, som er en ydelse, der kan bruges ved en årlig gennemgang af en kronisk lidelse til en takst på ca. 2,5 gang så meget som en almindelig konsultationstakst, gik igen i de fire vidners forklaringer.
En af lægerne fandt f.eks., at der var taget en årskontrolydelse, da en patient kommer med et insektstik. »Der findes ingen årskontrol for insektstik«, konstaterer hun.
En anden læge siger: »Der blev taget årskontrol for stort set alt. Det gav ingen mening«.
Da de fire ansatte læger bliver opmærksomme på, at det, der foregår, ifølge dem er lidt mere end almindeligt »entreprenant«, indsamler de dokumentation for deres formodninger ved at kigge i ydelsesafregninger og sammenholde med laboratorieskemaer og journalnotater. Flere af lægerne understreger, at de aldrig tidligere har kigget i eller interesseret sig for, hvordan andre i en praksis fakturerer.
Det ene vidne har selv haft praksis i mange år, inden han bliver vikaransat i Charlottenlund Lægehus. Han finder en række ydelseskoder, som han over for retten definerer som »sjældent brugt« i almen praksis, men som går igen i afregningerne i klinikken. Det er bl.a. ydelser for »tapning af ledvæske«, for »knoglebrud« og for »skinnebensbrud«.
»Det er jo nogle ,gode’ koder, for de giver virkelig godt. De figurerede virkelig meget. Man opsøgte de dyre koder, som jeg kunne se det«, siger han og fortæller, at han bliver overrasket over omfanget af de fejl, han finder i afregningerne:
»Kiggede man i noget, så fandt man simpelthen så meget, man gerne ville have et svar på«.
En anden læge siger:
»Når jeg så på hans (red. ejerlægens) faktureringer, så var de oversået med tillægsydelser, som ikke fremgik af journalen«.
Samme læge mener, at der rutinemæssigt blev lagt seks tillægsydelser til graviditetsundersøgelser. Tillægsydelser, som hun hverken kunne finde forklaring for i journalen eller i laboratorieskemaet.
»Det var de samme tillægsydelser, der gik igen, når man kiggede afregningerne igennem«, siger hun og tilføjer:
»Det var meget bredere og omsiggribende, end vi havde forestillet os«.
En anden ting, som de alle fire læger nævner i vidneskranken, som noget, der bekymrer dem, er, at de mener, der har været en person deltidsansat i lægehuset til at »efterfakturere«.
Til det siger den ene læge, som i dag har sin egen praksis:
»Jeg ville aldrig selv sidde og drysse ekstra ydelser på. Hvis jeg opdagede, at der manglede ydelsesafregninger, ville jeg tale med den ansatte om det«.
De udtrykker alle bekymring over, om der er rettet i deres journaler. Specialanklageren spørger dem ind til deres koder og brugernavne. Alle ansatte har nemlig fået et næsten enslydende login.
»Vi var bekymrede for, hvad de kunne finde på med vores journalnotater«, siger en af lægerne.
I løbet af vidneudsagnene kommer det også frem, at klinikken har mange gruppe 2-patienter tilknyttet. Patienter, der angiveligt har et ,bagomnummer’ og kan komme til, når de ønsker det.
Klinikken har også private kunder som fodboldklubberne FC København, Brøndby IF og FC Nordsjælland. Ligesom der bliver foretaget en del private helbredsundersøgelser, som der ifølge de fire læger dels bliver opkrævet privat betaling for, dels bliver faktureret ydelser for til det offentlige.
Det skete »hver gang« siger den ene læge.
Ligeledes fortæller lægerne, at de bliver bekendt med, at offentlige vacciner bliver solgt privat.
I vinterferien 2021 sender de fire læger et brev til de to ejerlæger med 13 punkter, de havde oplevet eller hørt om, som bekymrer dem.
»Det skulle ikke kun bruges til brud, men til alt, der havde med knogler at gøre. Det undrede mig, at det var sådan, det skulle gøres«Tidligere ansat læge i Charlottenlund Lægehus
Her står der bl.a.:
»Vi læger er gennem den seneste tid blevet opmærksomme på og har begrundet mistanke om en række bekymrende og kritiske forhold i driften af Charlottenlund Lægehus, som vi vil opfordre jer til straks at bringe i orden«.
Det handler bl.a. om et ydelsesmønster, der efter de fire lægers overbevisning er i modstrid med retningslinjerne.
De fire læger mener ikke, at de får svar på deres brev og bekymringer, og som konsekvens heraf siger de alle sammen op.
I retten bliver der også fremvist eksempler på ydelsesafregninger i de fire lægers cpr.-nummer, som de ikke kan genkende skulle være udført.
Efter lægernes ophør i lægehuset, sender de fire læger et bekymringsbrev til STPS.
Lægerne fortæller i retten, at der generelt var travlt i klinikken og højt tempo, men også, at det er forventeligt i en almen praksis. I løbet af deres ansættelsestid kommer der en stigende mængde personale – ikke mindst i forbindelse med aktiviteterne omkring coronatestcenteret, som ejes af Charlottenlund Lægehus. De mange ansatte kan mærkes, og perioden bliver af en læge i vidneskranken omtalt som »kaotisk«.
Men det er særligt det store antal medicinstuderende, der i deres øjne ikke får den fornødne supervision, som bekymrer.
»Nogle gange kom de med nogle ting, hvor jeg tænkte ,hvorfor står de med det alene?’ Vi talte om, hvordan vi kunne sikre, at de fik nok supervision, for der var ikke nok tid til det. Det gjaldt også for HU-lægerne«, forklarer den ene læge i vidneskranken.
»Det var meget bredere og omsiggribende, end vi havde forestillet os«.Tidligere ansat læge i Charlottenlund Lægehus
Om de medicinstuderende siger en anden læge:
»Man kendte dem ikke og havde ikke overblik over, hvor langt de var i uddannelsen, og hvad de kunne. Man opgav at holde styr på, hvem der var ansat«.
Samme læge bliver nevøs for patientsikkerheden, i takt med at der kommer flere og flere medicinstuderende. Hun fortæller, at de bliver sat til at gennemgå blodprøver, og at en blodprøve med en farlig værdi, som kræver akut indlæggelse, ender i bunken med »kan vente til i morgen«.
En anden læge fortæller, at de studerende havde kitler på og blev kaldt »lægevikarer«, så patienterne flere gange troede, de havde været ved en rigtig læge.
»De fik opgaver som læger, og de lignede læger, men der var alt for lidt supervision. Det var helt uden for skiven«, siger han.
Han tilføjer: »Patientsikkerheden … den var ikke i orden«.
Det var primært specialanklager Benthe Pedersen Lund, der havde spørgsmål til de fire vidner. Men de to advokater for de to ejerlæger spurgte også lidt ind. Bl.a. fremviste den ene forsvarsadvokat flere gange vejledningen for anvendelse af ydelser i almen praksis, hvor der ifølge ham står noget andet om brugen af emailkonsultationer ved laboratoriesvar, end det, de fire læger i vidneskranken vurderede, man måtte gøre.
Den 20. januar er der nyt retsmøde i sagen. Der forventes at falde dom i sagen i slutningen af april.
