Bedragerianklagede læger svarer for sig i retten: Lange åbningstider, forglemmelser og coronatravlhed

De tre tiltalte – to praktiserende læger og daværende ejere af Charlottenlund Lægehus samt en tidligere ansat – blev alle genafhørt i Retten i Lyngby i denne uge.

De to praktiserende læger er tiltalt for groft databedrageri ved over 13.000 gange at have faktureret ulovlige kombinationer af ydelser, at have faktureret ydelser, der ikke var udført, samt for ydelser, der var regionen uvedkommende. Heraf opkrævninger af ydelser for patienter, der var døde, og for opkrævning af honorar for ydelser, der var omfattet af en privat aftale med tre superligaklubber.

De to er også tiltalt for at have overtrådt databeskyttelsesforordningen.

Afviser instrukser

Forsvarsadvokaten for den ene tiltalte og for lægehuset, Jimmy Skjold Hansen, brugte hen over de to retsdage en del tid på at gennemgå laboratorieskemaer, journalnotater og medicinkort for at sandsynliggøre, at de konsultationer, som er blevet afregnet – ifølge anklagemyndigheden uberettiget – og som ikke umiddelbart fremgår af journalnotaterne, har fundet sted, men ved forglemmelse ikke er blevet journaliseret.

Herudover tog han fat på nogle af de vidne­udsagn, som fire ansatte speciallæger i almen medicin tidligere i retten var kommet med.

De ansatte læger mente, at der til sekretariatet i læge­huset var en instruks om, at alle telefon­opkald under coronapandemien skulle afregnes til en forhøjet takst, som var blevet muliggjort for at minimere smitterisikoen i klinikken.

Den ene tidligere ejerlæge (læge A) blev af forsvars­advokaten spurgt til, om der fandtes sådan en instruks.

»Det er ikke korrekt«, svarede han og henviste til, at almen praksis under pandemien blev opfordret af PLO, DSAM og Region Hovedstaden til at afholde så mange konsultationer pr. telefon som muligt i stedet for ved fysisk fremmøde i lægehusene.

»Vi har instrueret om, at vi skulle prøve så vidt muligt at afholde vores konsultationer med patienterne over telefonen. Og havde den samtale karakter af en normal telefonkonsultation, så skulle den afregnes som sådan. Havde den præg af at være en erstatning for en normal fysisk konsultation, så skulle den afregnes som sådan«, forklarede han.

Den tredje tiltalte, som på gerningstidspunket var ansat som medicinstuderende i lægehuset, og som er tiltalt for at have medvirket til at lede, instruere og undervise andre ansatte i honorering af ydelser, som sikrede de to ejerlæger en uberettiget vinding, blev også spurgt ind til brugen af den dyre telefonkonsultation.

Hun blev spurgt til en specifik dag kort tid efter nedlukningen af Danmark, hvor alle telefonkonsultationer var blevet afregnet til den dyre takst. Var der pludselig ikke flere normale telefonkonsultationer, ville anklager Benthe Pedersen Lund vide.

Den tiltalte svarede, at det skyldtes, at henvendelserne faktisk ændrede karakter og var mere omfattende, fordi patienterne var meget bekymrede på dette tidspunkt.

Sene ydelsesafregninger

Benthe Pedersen Lund spurgte ejerlægerne til, hvorfor de ad flere omgange stod registreret for mange ydelsesafregninger og en del af dem om aftenen.

F.eks. kort tid efter nedlukningen af Danmark i 2020, hvor den ene læge (læge B) stod for 117 afregninger på under 20 minutter en sen aften.

Tiltalte forklarede:

»Hvis det er mig, der går ind og laver afslutningen, er det mig, der får stemplet«, sagde han.

»I den periode i 2020 arbejdede vi rigtig meget og havde ekstremt travlt. Jeg havde mange journaler åbne, som først blev afsluttet om aftenen«.

Begge læger forklarede desuden, at afregningerne i deres lægesystem skulle afsluttes inden kl. 24 samme dag, og at det derfor ikke var unormalt, at de to på skift sad om aftenen og afsluttede det sidste.

Anklageren ville vide, hvordan man kan nå at afregne 117 patienter på den tid?

»Det kan sagtens lade sig gøre, når man har mange patienter. Jeg har arbejdet i systemet i mange år og kan arbejde hurtigt«.

Samtidig forklarede han, at 117 afregninger ikke nødvendigvis svarer til 117 patienter.

Den anden tidligere ejerlæge (A) blev også spurgt ind til lignende eksempler.

Han havde f.eks. en aften bogført 146 telefonkonsultationer på 32 minutter.

Han forklarede, at der på daglig basis blev glemt at afslutte mange afregninger, og at de andre læger ofte glemte at afslutte en af­regning, hvorfor en af de to ejere gjorde det om aftenen.

Detaljerig sag

Sagen er med omkring 16.000 sagsdokumenter ganske omfattende og detaljerig. Det blev også tydeligt over de to retsdage, hvor retsformand, anklager og forsvarer ofte havde svært ved at følge med i, hvilket bilag eller dokument man nu var nået til, når der blev sprunget rundt mellem emner og vidneforklaringer.

Synligt var det også ved siden af anklagerens stol, hvor ringbind og dokumenter fyldt med farverige post it’s bredte sig udover den lille rullekuffert og ned på gulvet.

Af de mange vidner, der har været i retten siden sagens begyndelse, har en del været patienter i lægehuset. De fleste af dem har angivet, at der er fortaget ydelsesafregninger i deres navn, som de ikke mener er foretaget. Det gælder f.eks. kirurgiske indgreb, samtaleterapi og opsøgende sygebesøg.

En tidligere ansat læge har f.eks. i retten forklaret, at en patient fortalte ham, at patienten havde modtaget et opsøgende lægebesøg. Patienten undrede sig, for han var sund og rask og stod over for at skulle løbe et maraton. Pågældende ansatte læge beskrev i retten, at han oplevede det som et eksempel på »en jagt på de dyre ydelser«.

Men den udlægning kunne ejerlæge A ikke genkende.

»Absolut ikke. Jeg kan ikke forestille mig, at det eksempel er forekommet, da den patient jo bare kunne have sagt nej tak til besøget, hvis han ikke vurderede, der var behov. For vi ringer jo for at afklare, om der er et behov«.

I det hele taget kunne han ikke forstå kritik­punkterne fra de fire tidligere ansatte læger.

Han mente derimod, at deres opfattelse måske bundede i frustration over hans egen dalende tilstedeværelse i klinikken i de travle coronaår grundet hans coronatestcenteraktiviteter, samt at de ansatte læger, for fleres vedkommende, ifølge ejerlægen ønskede at blive kompagnoner i klinikken, men havde fået afslag på dette.

Charlottenlund Lægehus havde også mange ydelser for patienter, der ikke var tilknyttet klinikken (passanter). De to ejerlæger forklarede det i retten med, at deres lægehus havde åbent alle hverdage og ikke som andre lægehuse holdt lukket i ferieperioderne.

»Vi havde rigtig mange passanter, fordi vi altid havde åbent, og fordi vi aldrig sagde nej til at passe andres patienter, når deres praksis holdt lukket«, sagde ejerlæge A.

Den sidste bevisførelsesdag er nu afsluttet. I næste uge – uge 16 – skal de tre forsvarsadvokater og anklagemyndigheden procedere. Dommen forventes at blive afsagt i starten af maj. De tre tiltalte nægter sig skyldige i den rejste tiltale.