Møgsager om de brodne kar – »Jeg hader de der historier«

Kan det virkelig være rigtigt?

Mireille Lacroix, praktiserende læge i Stenstrup nær Svendborg, husker tydeligt sin reaktion, dengang det kom frem, at en læge i hendes lokale kvalitetsklynge, Sydhavsklyngen, havde faktureret for lægeydelser, der aldrig havde fundet sted.

»Vi snakkede om det blandt kollegerne i klyngen. Alle var ramt af vantro og havde svært ved at tro, at det var sådan fat. Allerede dengang var det vist over 1 mio. kr., og der var historier om absurde regninger. Og det er jo kun blevet værre siden«, sukker Mireille Lacroix.

Region Syddanmark meldte den praktiserende læge til politiet i april 2021, og hun blev 24. september i år dømt for bedrageri for 4,2 mio. kr. Der var tale om en tilståelsessag, og lægen blev idømt ubetinget fængsel i to år og seks måneder.

Godt en uge senere blev en praktiserende speciallæge i anæstesiologi ved Retten i Helsingør idømt ubetinget fængsel i tre år for bedrageri for omkring 9 mio. kr. I denne sag har lægen nægtet sig skyldig, og hans forsvarer Peter Jakobsen oplyser til Ugeskrift for Læger, at lægen har anket dommen til Østre Landsret.

I begyndelsen af året førte DR Kontants afsløringer af fejlfaktureringer i nordjyske lægeklinikker, der samarbejder med Alles Lægehus, til politianmeldelse. Samtidig undersøger Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) tre Alles Lægehus-klinikker, efter 14 læger fra Aalborg Universitetssygehus i Thisted i et bekymringsbrev til Region Nordjylland rejste bekymring for patientsikkerheden i klinikkerne.

I sommeren 2023 blev en yngre læge ved Vestre Landsret idømt to års ubetinget fængsel og fradømt sin autorisation for seksuelle overgreb på patienter på henholdsvis Viborg Sygehus og Aarhus Universitetshospital.

I foråret samme år havde Retten i Aarhus frifundet en speciallæge, der var tiltalt for blufærdighedskrænkelse af to patienter. Sagen vakte opmærksomhed, fordi den fik voldsomme konsekvenser for speciallægen, der havde egen praksis. Han var bl.a. forhindret i at arbejde i 1,5 år som følge af, at STPS midlertidigt havde frataget hans autorisation.

Det er no-go

Ugeskrift for Læger ser i denne artikel på, hvilke konsekvenser enkelthistorier kan få for andre læger. Og vi taler med læger om, hvordan de bliver påvirket af sagerne.

Sara Mathilde Radl Hensel, der er næstforperson i Yngre Læger, har med gru betragtet de seneste sager.

»Jeg hader de der historier«, siger hun. »Jeg hader, når jeg skal læse, at en mandlig læge har forgrebet sig på patienter. Jeg hader, når jeg skal læse, at en eller anden praktiserende læge eller speciallæge er blevet dømt for bedrageri. Det smitter af på alle os andre, og de dårlige historier fortæller en forkert historie om vores stand. Det er ikke sådan, vi er. Og jeg hader, når det billede bliver tegnet af os«.

I forbindelse med Ugeskrift for Lægers omtale af sagen med den senere frifundne speciallæge sidste år, fortalte mandlige læger om de forholdsregler, de føler sig nødsaget til at træffe for at undgå anklager i forbindelse med intime undersøgelser af kvindelige patienter.

»Jeg synes, at det er rigtig ærgerligt, at sagerne får konsekvenser for mandlige læger og sygeplejersker. De føler sig pludselig utrygge ved at lave bestemte undersøgelser af patienterne, uden der er andre til stede i rummet, og de er bange for, at det faglige arbejde, de er nødt til at udføre, kan blive misforstået«, siger Sara Mathilde Radl Hensel.

De yngre læger taler sammen om de dårlige enkelthistorier, hvor læger er blevet dømt, men der er ikke så meget diskussion. Det er nok, fordi »alle er enige om, at det er no-go at forgribe sig på patienterne og på vores fælles kasse«, som hun siger.

Sara Mathilde Radl Hensel er forperson for Yngre Lægers almen praksis-udvalg, og hun har fulgt med i DR Kontants afsløringer af fejlfaktureringer i Alles Lægehus-klinikker. Sager, som fik regionerne til at indføre skærpet kontrol over for praktiserende læger over en bred kam – uanset ejerforhold.

»Jeg kan være bange for de konsekvenser, sagerne kan få og allerede har fået for andre læger i form af skærpet kontrol. For det pålægger rigtig mange læger en stor arbejdsbyrde, selv om langt de fleste af os bare passer vores arbejde«, siger Sara Mathilde Radl Hensel.

»Det ærgrer mig, for jeg synes, at vi har et helt fantastisk, tillidsbaseret system. Man skal huske på, at enkeltsagerne måske nok fylder meget, men det gør de jo ikke, når vi tænker på de utroligt mange og uproblematiske kontakter, der er i sundhedsvæsenet. I alle brancher vil der være mennesker, der ikke formår at holde sig inden for de udstukne regler. Og hvis man vil regulere og kontrollere efter de få brodne kar og laveste fællesnævner, vil det ødelægge et godt system og ramme det store flertal uforholdsmæssigt hårdt«.

Usolidariske

Malene Lindholmer Nepper, der i øjeblikket arbejder som HU-læge i almen medicin på Hvidovre Hospital, fortæller, at hun og hendes kolleger blandt yngre læger bliver påvirket af møgsagerne.

»Det er selvfølgelig noget, der optager os. Det er enormt ærgerligt og ødelæggende, og man bliver så ked af det på lægestandens vegne«, siger hun og tilføjer:

»Men der er tale om få enkeltsager – ikke en tendens, og jeg er ikke bekymret for lægestandens troværdighed som sådan. Der er tale om ganske få brodne kar, som snyder. Og det er dem, der er enormt usolidariske over for os andre og over for lægestanden«.

Malene Lindholmer Nepper er formand for Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Som kommende praktiserende læge kan hun være urolig for, om den gensidige tillid mellem regioner og læger er i fare på grund af de sager med Alles Lægehus og med den bedrageridømte praktiserende læge fra Sydfyn.

»Strammere kontrol kan bekymre mig, for det vil gå ud over arbejdsglæden, hvis vi skal til at bruge mere tid på at dokumentere vores ydelser«.

Hun opfordrer regionerne til at gøre bedre brug af de data, de allerede har, og til at blive mere opmærksomme på påfaldende mønstre hos enkelte praktiserende læger.

»Jeg kan virkelig undres over, at der i de vilde sager, vi har set, kan gå så lang tid, før regionerne fanger de pågældende læger. Jeg kan slet ikke forstå, at der ikke er nogen røde lamper, der begynder at lyse, når en praksis pludselig ændrer ydelsesmønster eller ligger megahøjt på nogle ydelser«, siger hun.

Malene Lindholmer Nepper deltager for tiden i arbejdet med at udarbejde den ny målbeskrivelse for hoveduddannelsen i almen medicin, som skal være gældende, når uddannelsesdelen i praksis forlænges med seks måneder fra 2026. Drift og ledelse bliver opprioriteret og kommer til at indgå i alle faser af hoveduddannelsen.

»Vi kan håbe, at tidlig læring af kompetencer i god drift og praksis – og gode rollemodeller – kan være med til at sikre, at den kommende generation af praktiserende læger får tillagt sig gode vaner fra starten«, siger hun og tilføjer:

»Jeg synes faktisk, at sagen om Alles Lægehus viser noget rigtig positivt om de kommende praktiserende lægers indstilling. For det var Jens Tilma fra Thy [HU-læge i almen medicin], der råbte op og påpegede problemerne med fejlfaktureringer – i begyndelsen for døve ører«.

Advokathjælp

At en konsekvens af enkeltsager kan være skærpet kontrol, er noget, som advokat Peter Jakobsen fra Galst & Altschuler Sundhedsretsadvokater i København har mærket til. Blandt hans klienter er mange praktiserende speciallæger og almenpraktiserende læger, og i den senere tid har han bemærket, at flere henvender sig, fordi de er nervøse for, om de er kommet til at tage betaling for ydelser, som de ikke er berettiget til.

Peter Jakobsen forklarer:

»Så beder de mig f.eks. kontakte regionen og spørge, om de må tage en bestemt afregningskode for en given ydelse. De er bange for, at regionen kommer efter dem, og derfor ønsker de ikke selv at ringe til regionen, hvis det nu viser sig, at de ikke efter overenskomsten har ret til at afregne ydelsen, som de har gjort og troede, var korrekt. Det er læger, som ikke er interesserede i at snyde, men som er usikre på, hvordan de skal afregne korrekt, da afregningssystemet er så komplekst og svært at forstå«.

Dårlige enkeltsager kan også føre til lovændringer. Hvis vi går ca. 10 år tilbage, førte sager, hvor patienter bl.a. var blevet skadet og patientsikkerheden bragt i fare, til politisk indgriben og den såkaldte strammerlov, der gav nyoprettede STPS øgede beføjelser og pligt til at føre tilsyn med bl.a. læger. Stramningerne har siden trukket spor i form af bl.a. Svendborgsagen og en vedvarende diskussion af, om den rette balance mellem patientsikkerhed og sundhedspersoners retssikkerhed er fundet.

I både 2014 og 2015 diskuterede Lægeforeningens repræsentantskab, hvordan man skulle forholde sig til sagerne med de brodne kar og effekten på lægestandens omdømme. Det blev bl.a. diskuteret, om læger i højere grad skal udøve selvjustits og tildele ekstra straf ud over den straf, en læge idømmes af samfundet.

Selv om læger gang på gang placerer sig i den absolutte top, når Radius Kommunikation spørger danskerne om forskellige faggruppers troværdighed, var der for ca. 10 år siden en tydelig tendens til, at danskernes tillid til lægerne faldt. I den seneste fra 2023 placerer faggruppen af læger sig helt i top, kun overgået af jordemødre.

Patienter er tillidsfulde

Mireille Lacroix er næstformand i PLO og medlem af Lægeforeningens bestyrelse. Hun fortæller, at det for PLO er vigtigt at markere klar afstandtagen til medlemmer, der bevidst snyder. I den seneste overenskomst, som er til urafstemning, fremgår det, at læger ikke alene kan miste retten til at drive praksis, men også retten til at være ansat i en praksis, der drives efter overenskomsten.

»I PLO har vi virkelig prøvet at være meget tydelige. Den seneste opstramning er blevet aktuel efter fremkomsten af koncerndrevne klinikker, hvor der ofte ikke er lægelig ledelse til stede i klinikkerne. I de klinikker er det utrygt, at en læge, der ikke har været i stand til at administrere økonomien i sin egen praksis, kan arbejde i en praksis, hvor vedkommende stort set er alene på banen«, siger Mireille Lacroix.

Hun understreger, at det er uacceptabelt, hvad enten læger udfører økonomisk kriminalitet, begår overgreb eller har alvorlige problemer med patientbehandlingen.

»Det hele er slemt, men for mig er der alligevel en gradsforskel«, siger hun. »Dårlig patientbehandling er værre end økonomi. Det er altid værst, hvis det går ud over folks liv og førlighed, eller det får som konsekvens, at de kan få traumer resten af livet«.

Sagen om den bedrageridømte praktiserende læge fra Mireille Lacroix’ kvalitetsklynge på Sydfyn har ikke affødt reaktioner fra patienter, fortæller hun.

»Jeg har ikke mærket nogen forskel. Patienterne er tillidsfulde som altid. Det er mest i medierne, det fylder. Den konkrete læge-patient-relation fylder heldigvis mest«.

Men sagen har selvfølgelig også fyldt for de lokale læger. Når det er en, man kender. En, som »er kommet i lægeklubben i klyngen«, som Mireille Lacroix siger.

»Det havde vi ikke regnet med. Man kan ikke lade være med at tænke på, hvad der gør, at mennesker kan ende der. Men det er nok ligesom med al anden kriminalitet – uanset branche. Det sker, at mennesker kommer så langt ud. Og det er trist. Man kunne godt ønske, at læger var bedre end andre mennesker, men …«.

Ugeskrift for Læger har kontaktet de to nyligt bedrageridømte læger. Det er ikke lykkedes at få fat i den ene, mens den anden gennem sin advokat har svaret, at han ikke ønsker at kommentere dommen.