Kort før julen 2022 måtte kemigiganten DuPont til lommerne, da en kræftramt mand ved en amerikansk appeldomstol fik tilkendt en erstatning på 40 mio. dollar.
I retten lagde dommeren til grund, at det ved tidligere sager allerede var godtgjort, at stoffet PFOA, som virksomheden havde ledt ud i miljøet og dermed drikkevandet, kunne sættes i direkte forbindelse med, at manden to gange har været ramt af testikelkræft og nu mangler begge testikler.
Indtil for få år siden var der ikke mange andre end kemiingeniører, der havde hørt om stoffer som PFOA, selv om de har omgivet os i snart 80 år.
PFOA er en såkaldt »surfaktant« – betegnelsen for et stof, som mindsker overfladespænding, f.eks. mellem to væsker (eller en væske og et fast stof). Det hører til gruppen af PFAS (perfluorerede alkylsyreforbindelser), som er de mest vand- og fedtafvisende materialer, der nogen sinde er opfundet. De er samtidig brandhæmmende og er derfor i vidt omfang blevet brugt til isolering i elektronik, beskyttelsesdragter, medikoudstyr og skum til brandslukning. PFOA er en hovedingrediens i Teflon og Gore-Tex og indgår i hundredvis af produkter som f.eks. vandtæt beklædning, imprægnering af tekstil, coating til brilleglas og tennisketsjere, til fedtafvisende indpakning af fast food, skivoks, bagepapir, pizzaæsker og meget andet.
PFAS er en bred gruppe af ca. 4.700 stoffer med vidt forskellige egenskaber. Men fordi de alle omtales som PFAS, har der været nogen forvirring. Det er f.eks. en misforståelse, at »PFAS er kræftfremkaldende«, da der kun er påvist for ganske få af stofferne. Blandt dem PFOA og PFOS.
Stofferne akkumuleres i kroppen og miljøet og nedbrydes ikke. De kaldes derfor »evighedskemikalier« og kan ifølge det europæiske miljøagentur bl.a. medføre lever- og nyreskader, fertilitetsproblemer, lav fødselsvægt, overaktiv skjoldbruskkirtel, forhøjet kolesterol, nedsat modtagelighed for vacciner, inflammatorisk tarmsygdom – og altså kræft.
PFOA (perfluoroctancarboxylat) har lige som PFOS en kulstofkæde på otte kulstofatomer (også kendt som »C8«. I 2009 blev PFOS forbudt i EU, og siden 2020 gælder forbuddet også for det beslægtede PFOA. Forbuddet får dog ikke stoffet til at forsvinde fra de kroppe, det grundvand og den jord, de allerede har kontamineret. PFOA gennemsyrer klodens fødekæde i en grad, så selv isbjørnene i polarområderne har høje koncentrationer af stofferne.
I 2016 viste målinger fra Forbrugerrådet Tænk, at der fandtes langkædede fluorstoffer i kagepapiret i supermarkedernes færdigkager. En hindbærroulade fra Aldi indeholdt 1,460 mikrogram fluor pr. kvadratcentimeter kagepapir – over 4.000 gange den vejledende grænseværdi på 0,35 mikrogram.
Over for fagbladet Ingeniøren forklarede professor Eva Bonefeld-Jørgensen ved Institut for Folkesundhed i Aarhus, at når vi først får stofferne i os, »kan vi ikke komme af med dem igen, medmindre vi bliver gravide og ammer. Så kommer de ud i modermælken«.
Fra 1. juli 2020 blev pap, mad- og bagepapir med tilsatte fluorstoffer forbudt i Danmark. På det tidspunkt havde der allerede i mindst ti år været bekymringer over, om Teflon og andre perfluorerede alkylsyreforbindelser var sikre at bruge. Hundreder af erstatningssager var blevet indbragt, og i 2015 indledtes efter 15 års tilløb retssagen mod DuPont.
Hermed fik en bredere offentlighed for første gang indblik i den dokumentation og interne kommunikation, som virksomheden havde holdt skjult, og som viste, at ansatte i årevis havde været betænkelige ved stofferne. Alligevel fortsatte virksomheden med at udsætte medarbejdere og dem, der boede i nærheden af fabrikkerne, for sundhedsrisiko.
I forbindelse med retssagen var der i 2005 nedsat et forskerpanel, som var godkendt af både sagsøgerne og DuPont. De skulle afgøre om, og i givet fald hvordan C8 påvirker mennesker. Efter syv års arbejde konkluderede de i flere end 30 peer review’ede artikler, at C8 »højst sandsynligt« (”more likely than not”) havde årsagssammenhæng med ulcerøs kolitis, højt kolesterol, hypertension under graviditet, sygdom i skjoldbruskkirtlen, testikelkræft og nyrekræft, og at selv et meget lavt eksponeringsniveau kunne være sundhedsskadeligt. Til forskel fra miljøgifte som PCB og dioxin ophobes fluorstofferne ikke i fedtvæv, men i organerne, hovedsagelig i lever og nyrer. I januar 2022 udsendte Sundhedsstyrelsen rapporten »Helbredseffekter af PFOA. PFNA, PFOS og PFHxS«. Rapporten dannede baggrund for en vejledning til almenpraktiserende læger om rådgivning og hjælp til personer, der har været udsat for en høj eksponering for PFAS.
Den verdensomspændende kemigigant DuPont blev grundlagt i 1802 af den indvandrede franske kemiker E.I. du Pont de Nemours i staten Delaware. Ved midten af 1800-tallet var virksomheden blevet hovedleverandør af krudt til den amerikanske hær. Den producerede 40% af alt krudt, som blev brugt i den amerikanske borgerkrig 1861-1865.
I 1900-tallet voksede firmaet og udviklede sig via banebrydende opfindelser som nylon og lycra.
Det første PFAS blev opfundet i 1930’erne som hovedingrediens i slip let-overflader og vandtæt imprægnering. I slutningen af 1960’erne tog udviklingen af nye PFAS-stoffer fart efter en katastrofal brandulykke på et amerikansk hangarskib, der kostede 130 mennesker livet. De nye stoffer danner et brandslukkende skum. PFAS får blandingen til at sprede sig og gør det derfor til et effektivt middel til at slukke væskebrande – f.eks. brændende olie og benzin. PFAS-holdige brandslukkere blev standardudstyr på militære og civile skibe og i fly og lufthavne.
I 2014 angav DuPont sin daglige indtjening på verdensplan til 95 mio. dollar. Men selv om de mange sagsøgere skulle vinde retssagerne mod DuPont, er det ikke sikkert, at de vil få erstatning. DuPont har nemlig læsset deres PFAS-ansvar over på mindre selskaber, som er udskilt af moderselskabet, og som slet ikke har de summer, der kan blive tale om.
Da den californiske stat i november 2022 anlagde sag mod DuPont, 3M og 16 mindre kemivirksomheder med krav om, at de bidrager økonomisk til det gigantiske oprydningsarbejde, erklærede DuPonts PR-direktør Daniel Turner således, at »DuPont de Nemours har aldrig fremstillet PFOA, PFOS eller brandskum (…) Vi mener, at disse søgsmål er uberettigede (…) Vi ser frem til at forsvare vores dokumenterede omsorg for sikkerhed, sundhed og miljø«.
Ikke alle PFAS-stoffer er kræftfremkaldende (så vidt vides), men de to stoffer PFOA og PFOS har været grundigt undersøgt, og begge stoffer har i laboratoriet vist sundhedsskadelige effekter på forsøgsdyr. Ifølge USA’s National Institutes of Health er der påvist PFAS i blodet hos 98% af befolkningen. Stofferne findes især omkring militærbaser og produktionsvirksomheder, hvor stoffet via grundvandet har forurenet lokale vandforsyninger. Opdagelsen af PFAS-stoffer i æg fra økologiske høns, der fodres med fiskemel, tyder på, at heller ikke havmiljøet er gået fri.
Tilstedeværelsen af PFOA i blodet sættes i forbindelse med en forhøjet indhold af kolesterol og urinsyre, som kan føre til nyresten og podagra, hjerte-kar-sygdom og forhøjet kolesterol.
I USA har den stigende bevidsthed om sundhedsrisiciene ved PFAS udløst en lavine af søgsmål rettet ikke alene mod hovedproducenten DuPont, men også mod andre producenter som f.eks. 3M. Sidste år opgjorde Bloomberg Law, at der fra 2005 og frem til marts 2022 var anlagt ikke færre end 6.400 PFAS-relaterede erstatningssager ved domstolene. Ingen af virksomhederne har fremstillet stofferne siden forbuddet i 2009.
I 2019 sagde en forbundsdommer, som varetog tusinder af PFAS-relaterede sager, at søgsmålene kan udgøre en eksistentiel trussel mod flere af virksomhederne:
»Man skal ikke være et geni for at regne ud, at hvis nogle af sagerne går dem imod, er det en eksistentiel trussel for deres overlevelse«, erklærede dommer Richard Gergel i retten.
Appeldomstolens afgørelse mod DuPont i december vil formentlig få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange i kemiselskabernes direktionskontorer.
