Anmeldelse
En legendarisk lærebog om klassisk obstetrik har fået en smuk genfødsel i moderne og nutidige klæder
Cover: Munksgaard
22. sep. 2020
3 min.
»Ars Pariendi«, som betyder kunsten at føde, var titlen på Professor Dyre Trolles lærebog fra 1964. I forordet til den står, at bogen var tænkt som et vademecum for alle, der aktivt beskæftiger sig med fødselshjælp. Vademecum betyder gå med mig og ordet blev knyttet til uundværlige opslagsbøger. I flere årtier er denne legendariske bog blevet flittigt brugt og altid omtalt med anerkendelse og respekt af jordemødre og obstetrikere i Danmark.
Som på alle andre felter har der på dette område været en enorm udvikling indenfor både teknologi og viden. Men der vil altid være behov for at videregive erfaring og praktisk læring om klassiske obstetriske håndgreb. I denne nye udgivelse af bogen »Ars pariendi« er ny evidensbaseret viden og nye teknikker meget fint blevet integreret. Første udgave af »den nye« Ars pariendi udkom i 2011. Denne 2. udgave er ikke blot revideret, men også udvidet med nye aktuelle kapitler omfattende Hjemmefødsel, Dystoci, CTG-overvågning og Præterm fødsel.
Den samlede bog henvender sig til jordemoderstuderende samt jordemødre, uddannelsessøgende i gynækologisk-obstetrisk speciallægeuddannelse og vagtbærende gynækologisk-obstetriske speciallæger. Nogle kapitler kan have interesse for læger og sygeplejersker fra andre specialer med obstetrisk berøringsflade.
Bogen er skrevet af Jette Led Sørensen, Marianne Johansen, Tom Weber og Bent Ottesen med bidrag fra obstetrikere over hele landet. I 25 selvstændige kapitler gennemgås håndtering af både det normale og det komplicerede fødselsforløb. Bogen er meget praktisk orienteret og indenfor hvert emne gennemgås kortfattet og præcist beslutningstagning særligt i forhold til, hvornår man skal intervenere og ikke intervenere, håndgreb og akutbehandling. Tværfaglighed og teamsamarbejde beskrives også.
Bogen har et indbydende layout. Alle emner er overskueligt sat op med faktabokse og flow charts og er meget æstetisk og flot illustreret med detaljerede tegninger og/eller foto. Bogen er derfor anvendelig som en praktisk opslagsbog. Alle kapitler afsluttes med forslag til supplerende litteratur og »medical subject headings« (MeSH)-termer.
De nye kapitler tilfører en væsentlig opgradering af bogen, da der har været meget fokus og vidensudvikling på emner som dystoci og CTG-overvågning siden udgivelsen af 1. udgave. Da hyppigheden af hjemmefødsler er steget i Danmark gennem de sidste ti år, har dette emne også stor relevans.
Denne bog kan således varmt anbefales til alle, som beskæftiger sig med fødselshjælp indenfor alle faggrupper.
Jeg vil konkludere, at en legendarisk lærebog om klassisk obstetrik har fået endnu en smuk genfødsel i moderne og nutidige klæder.
Interessekonflikter: ingen
Faktaboks