Skip to main content

Boganmeldelse: Indsigtsfuld og velskrevet fortælling om depression som livsledsager

I mange og hudløse detaljer fortæller Henning Jensen om sin egen deroute. Han fortæller om at gå til prøver og disciplineret mestre at spille skuespil hver aften, efterfulgt af totale sammenbrud. Bogen er velskrevet og giver uden forfængelighed indsigt i depressionens ødelæggende væsen, skriver anmelder og psykiater Anne Lindhardt.
Cover: Gyldendal
Cover: Gyldendal

Anne Lindhardt

25. sep. 2020
4 min.

Skuespilleren Henning Jensen (f. 1943) var i 1978 midt i en forrygende karriere. Ansat på Det Kongelige Teater, travl med optagelser til TV Teatret, i gang med prøver på en forestilling på Allè Scenen. Alle døgnets 24 timer og lidt til blev brugt. Tilmed havde han koks i kærlighedslivet, drak alt for meget og sov næsten ikke.

Den 19.5. 1978 knækkede filmen, og han fik en følelse af at glide igennem en tynd glasvæg ind i en verden ved siden af den kendte verden, fremmed og dog genkendelig. Oplevelsen varede kun kort, men blev starten på en lang rejse gennem en livstruende depression skiftende med maniske øjeblikke. Samtidig gav oplevelsen ham en erkendelse af at være syg.

Bogen handler om dette og om livet med depressioner efterfølgende. Han fortæller dramatisk og stærkt om optakten til sygdomme, hans egen forhistorie med glimt til barndom og livsløb, om sygdommen i sig selv og hvordan den forandrede ham og hans forhold til sine medmennesker og om jagten på en behandling, der kunne hjælpe.

Den første og skelsættende sygdomsperiode varede godt et år. I mange og hudløse detaljer fortæller han om sin egen deroute. Han fortæller om at gå til prøver og disciplineret mestre at spille skuespil hver aften, efterfulgt af totale sammenbrud, når han kom hjem. Han søgte hjælp og giver et ætsende billede af ukvalificerede eller helt uforstående psykoterapeuter, hvoraf en enkelt er skildret som psykisk syg (han møder hende senere på den psykiatriske afdeling), af søgen ind i den spirituelle verden og skuffelsen over, at intet virkede.

I november 1978 blev han indlagt på Rigshospitalets psykiatriske afdeling og påbegyndte en lang indlæggelse i, hvad han først kalder »Galehuset«. Her møder han psykiateren Per Bech, som bliver hans psykiater i de næste mange år, han møder chefpsykologen Alice Teilgård og afdelingssygeplejersken, som alle bliver livsvigtige for hans helbredelse.

I mange år har han holdt foredrag om depressionens væsen skildret gennem sin egen historie. Foredragene har været medrivende, en form for dramatisering af hans egen historie. Han har været ambassadør for Psykiatrifonden og har tidligt forstået betydningen af, at han netop som kendt skuespiller har turdet fortælle så hudløst om sin sygdom, at det har været med til at afstigmatisere.

Nu har han så i bogform fortalt historien. Han bruger sin erfaring og kunnen som skuespiller i sit skrift. Indimellem er fortællingen krydret med anekdoter fra livet på teatret med kollegaer. De har en klar underholdningsværdi og kan som anekdoterne om de mange fejlslagne forsøg på at finde en rigtig behandler være sarkastiske, tangerende det ondskabsfulde.

Til gengæld toner han rent flag, når han fremhæver, hvor alvorlig en sygdom depression er, og hvor nødvendigt det er, at den behandles af dem, der er uddannede til det og har forstand på det. Det er befriende læsning. Og vigtigt at han med sin personlige ballast og gennemslagskraft slår til lyd for alt det, psykiatrien kan, når der er tid nok. Tid nok til et indlæggelsesforløb der varede måneder. Tid nok til en årelang ambulant behandling hos den samme psykiater. Tid nok til to et halvt år med psykodynamiske psykologsamtaler for at kunne forstå, kende og lære at leve med sin egen angst og selvdestruktive processer.

Læs denne velskrevne bog, som giver indsigt fra en erfaren mand.

Fakta

Fakta