Skip to main content

Boganmeldelse: Psykologi i medicinsk praksis

Emnerne i bogen er klinisk relevante og særdeles anvendelige, f.eks. i beskrivelsen af den moderne patient, kommunikation med e-patienten og håndteringen af særlige patientgrupper, skriver anmelder og lektor Annette-Sofie Davidsen.
Cover: FADL’s Forlag
Cover: FADL’s Forlag

Annette-Sofie Davidsen lektor emerita Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet

31. aug. 2020
3 min.

Hvis lægen skal kunne indgå i en konstruktiv dialog med patienten, kræver det en evne til at medtænke de psykologiske, adfærdsmæssige og sociale faktorer i patientens liv i både diagnostik og behandling. Denne bog vil give medicinstuderende og yngre læger et indblik i psykologiske faktorer og teorier, som er relevante, hvis man skal mestre dette i praksis og tage sig af det hele menneske. Af de 22 enkeltkapitler handler nogle mest om kommunikation, læge-patient-relationen og forhold vedrørende patientens kontekst, så man sikrer sig, at alle behov bliver dækket, inklusive de eksistentielle og åndelige. Andre kapitler vedrører snarere udredning af patienter med specielle problemstillinger med vejledning og redskaber til håndtering af disse. Kapitlerne er derfor forskelligartede, og selv om redaktørerne har sørget for en vis logisk rækkefølge, kunne man have ønsket sig en inddeling i hovedområder.

Emnerne gøres klinisk relevante og anvendelige, f.eks. i beskrivelsen af den moderne patient, kommunikation med e-patienten og håndteringen af særlige patientgrupper. Kapitlet om tværkulturel patientkommunikation er meget brugbart og tankevækkende og kan også anvendes i forhold til andre patienter, som er kulturelt forskellige fra lægen. Kapitlet om læge-patient-kommunikation har gode råd, som man kunne ønske sig, at alle læger ville leve op til, f.eks. altid at være forberedt til mødet med den konkrete patient, at have respekt for patientens privatliv, også hvis patienten ligger på en flersengsstue på hospitalet, og at »kommunikation er [.] en grundlæggende færdighed, som hele vejen gennem lægelivet er vigtig at fokusere på, træne og forfine«.

Den motiverende samtale beskrives meget pædagogisk, og det understreges, at den ikke blot er en teknik, men afspejler et bestemt menneskesyn, hvor man respekterer patienten og ikke har en »ordnerefleks«.

Kroniske smerter sættes ind i en helhedsorienteret ramme bl.a. med »smerteløget«og forskellige værktøjer til håndtering af smerter. »Totalsmerten«hos mennesker i sorg samt palliativ behandling beskrives efterfulgt af, hvordan man understøtter patienternes åndelige, eksistentielle og religiøse behov.

Enkelte kapitler er mindre dækkende. »Køn i sundhed og sygdom« handler kun om mænd, hvilket gør overskriften misvisende, og femfaktormodellen gøres ikke klinisk relevant og anvendelig i praksis.

Alle kapitler har refleksionsbokse, illustrerende cases og forskellige figurer. Nogle refleksionsbokse kunne være mere specifikke, og nogle cases er rigeligt lange, men generelt er formen understøttende. Bogen giver et godt indblik i psykologiske forhold og fagområder, som er relevante for lægearbejdet, og som alle læger bør kende til, også dem, som ikke længere er »yngre læger«.

Emnerne gøres klinisk relevante og anvendelige, f.eks. i beskrivelsen af den moderne patient, kommunikation med e-patienten og håndteringen af særlige patientgrupper.

Interessekonflikter: ingen

Fakta

Fakta