Bogen er en gammel ven i nye klæder

At læse Karterud & co.s bog om MBT er som at få besøg af en gammel ven. Sigmund Karterud har gennem årene været en central figur omkring behandling af mennesker med personlighedsforstyrrelser. Oprindeligt havde han et gruppeanalytisk perspektiv, men da han opdagede, at dette ikke gav den ønskede behandlingseffekt, besluttede han omkring 2008 at skifte behandlingsstrategi til MBT. Sigmund Karterud tog initiativ til at etablere en nordisk arbejdsgruppe, der diskuterede og testede hans oversættelse af klinisk MBT-praksis til en forskningsbaseret vurderingsskala af individuel og gruppeterapi. Som forfatterne skriver i første kapitel, er »MBT, nest etter dialektisk adferdsterapi (DBT), den mest velundersøgte psykoterapeutiske behandlingsformen for borderline personlighedsforstyrrelse«. Gennem de senere år har MBT udviklet sig fra en behandlingsmetode specifikt rettet mod borderlinepersonlighedsforstyrrelse til andre personlighedsforstyrrelser, misbrugstilstande, depression, spiseforstyrrelser, traumetilstande og psykoser, hvilket bliver gennemgået i bogen.

Forfatterne giver i det første kapitel en letforståelig og inspirerende gennemgang af Sigmund Karteruds TAM-model, dvs. en forståelse af, at personligheden og dens psykopatologi bygger på tre ben: temperament (primære emotioner reguleret i det limbiske system), attachment (tilknytning, som er de tidlige omsorgsrelationers betydning for udviklingen af evnen til at søge tilknytning senere i livet) og mentalisering (evnen til at skabe mening). Denne præcisering af primære emotioners betydning for dannelsen af psykopatologi er en kærkommen udvidelse af den traditionelle mentaliserings teoris fokusering på evnen til tilknytning og mentalisering.

Bogen giver en grundig indføring i MBT efterfulgt af en gennemgang af en vurderingsskala, der tidligere er publiceret som en forskningsmanual. Læsere, der er bekendt med manualen, kan springe dette kapitel over, mens læsere, der ikke er bekendt hermed, bør læse kapitlet og dermed få en gennemgang af, hvad der karakteriserer god MBT. Forfatterne gennemgår forskellene mellem denne manual og Batemans sidste vurderingsskala for MBT. Det er ikke overraskende, at forfatterne argumenterer for, at deres egen skala er at foretrække, bl.a. fordi dette oprindelige vurderingsinstrument er empirisk valideret.

Holdningsforskelle til Fonagy kommer også til udtryk i et noget teknisk afsnit om epistemisk tillid; et begreb, som Sigmund Karterud kritiserer for at undergrave mentaliseringteorien. Desværre forholder han sig ikke til den kliniske anvendelse af begrebet, som er en hjælp til at bryde med den forfejlede anbefaling om neutralitetsbegrebet i psykoterapi.

Overordnet er bogen en lettilgængelig beskrivelse af mentaliseringsteori og evidensbaseret behandlingsmetode. Den har mange beskrivelser af vigtige terapeutiske redskaber som f.eks. brug af case- eller problemformulering. Bogen er både som en gammel ven i nye klæder og et nyt bekendtskab værd.

LÆS OGSÅ

»Vi er mange, der har svedt der uden rigtigt at bemærke det smukke rum«

»Filmen minder os om, at livet leves særligt intenst, når man ved, at det snart kan være slut«

»Filmen bidrager med at forstå døden som en naturlig og uundgåelig proces i livet«

»Betragt denne bog som et smukt lille indslag i debatten om det evige spænd mellem væren og fremdrift«