Camilla Rathcke om svær overvægt: »Vi kan og skal gøre det bedre«

Svær overvægt er et stigende folkesundhedsproblem, men i dag er behandlingen både tilfældig og utilstrækkelig.

Lægeforeningen kommer i et nyt udspil om positioner om behandling af svær overvægt med et opråb til politikere og beslutningstagere i sundhedsvæsenet om at yde et langt bedre behandlingstilbud til patienter med svær overvægt.

Udspillet indeholder kritik af det nuværende niveau for behandlingstilbud. Tilbud, som mange patienter ikke får i dag. Eller har råd til.

»Med positionspapiret vil vi som læger sige til beslutningstagerne, at svær overvægt er et reelt folkesundhedsproblem, som de skal prioritere, og som de ikke kan blive ved at overse. Vi kan og skal gøre det bedre. I dag er behandlingstilbuddene alt for uens og ustrukturerede«, siger Camilla Rathcke, der er formand for Lægeforeningen.

Positionspapiret, der blev vedtaget på bestyrelsesmødet i Lægeforeningen i slutningen af april, indeholder bl.a. anbefalinger om national styring og klare rammer for behandling af svær overvægt i specialiserede centre.

»Vores væsentligste budskab i positionspapiret er, at patienter, der henvender sig i sundhedsvæsenet med ønske om hjælp til behandling af overvægt, bør have ret til hjælp, hvis der er faglig indikation for at behandle«, siger Camilla Rathcke.

»Som læger er vi nødt til at have en mening om, hvordan vi skal forholde os til det stigende sundhedsproblem, som svær overvægt udgør. Et problem, som kan give en lang række helbredsmæssige udfordringer for patienterne – lige fra sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme til slidskader, mistrivsel og psykisk lidelse«.

Bedre adgang til vægttabsbehandling

Lægeforeningen tager i positionspapiret ikke stilling til, hvilken form for behandling der skal tilbydes. Det må komme an på en individuel lægefaglig vurdering af den enkeltes situation, graden af overvægt og patientens ønske.

I de senere år har behandling med ny vægttabsmedicin været voldsomt i vælten, men relevant behandling kan være kirurgi, medicin og samtaler med diætister, psykologer og læger om livsstil, kost og motion. I Lægeforeningens arbejde med positionspapiret har der ikke været et specifikt fokus på vægttabsmedicin, understreger Camilla Rathcke.

»Men vi har i dag medicinske præparater til behandling af svær overvægt, der er ekstremt effektive, og som vi formentlig ville have taget i brug inden for alle mulige andre sygdomsområder, hvis vi havde medicin med en tilsvarende effekt. Hvis det nu var blodtryksmedicin, ville man ikke holde sig tilbage for at anvende et tilsvarende effektivt middel til relevante patienter«.

Men medicinen er jo dyr – det er vel en væsentlig forskel til f.eks. blodtryksmedicin?

»Man kan ikke bare lukke øjnene og sige: Det har vi ikke råd til. Når det handler om behandling af svær overvægt, behandler vi i dag kun de patienter, vi har råd til at behandle, og som vi har sat penge af til. Men sådan fungerer det jo ikke på alle mulige andre områder i sundhedsvæsenet – og sådan bør det heller ikke være, når det handler om svær overvægt. Det er ikke det samme som, at økonomi er uvæsentligt – langtfra. Men det er bare et større økonomisk regnestykke at lave en effektiv indsats, også tidligere, på dette område«, siger Camilla Rathcke.

Patientens behandlingsbehov skal være i fokus – ikke økonomien, lyder hendes budskab. Og politikerne skal ikke kun fokusere på f.eks. medicinudgifter. For der er afledte dynamiske effekter af sundhedsinvesteringer.

»Der er ingen tvivl om, at det at allokere nogle midler til vægttabsbehandling vil kunne bevirke, at der vil være patienter, der ikke længere har behov for at få nye knæ og hofter eller måske kan nøjes med én udskiftning gennem deres liv frem for flere. Eller det kan betyde, at patienter ikke bliver syge som følge af deres overvægt, og at de kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet og have færre sygedage. Regnestykket er ikke så simpelt, som man nogle gange stiller det op«.

At ressourcerne ikke er uendelige, er dog uomtvisteligt, og Camilla Rathcke henleder da også opmærksomheden på, at Lægeforeningen flere gange har advokeret for oprettelsen af et prioriteringsråd. Hun mener, at behandling af svær overvægt bør være en egentlig prioritet i den kommende folkesundhedslov.

»Positionspapiret om svær overvægt er også målrettet dem, der skal beslutte, om der skal allokeres flere midler til dette område, og til dem, der ser på prioriteringen af tilskudsmidler til medicin. Og her er det vigtigt, at man ikke kun ser på prisen på medicinen. Dels vil den ændre sig på grund af konkurrence og udløb af patenter, dels vil der være de afledte sundhedseffekter i form af mindre sygdom«, siger Camilla Rathcke.

Handler ikke kun om BMI

Behandlingen bør primært målrettes patienter, »der har eller er i betydelig sygdomsrisiko«, fremgår det af positionspapiret.

Og her skal patientens BMI ikke være altafgørende.

»Et eventuelt behandlingsbehov skal bero på en individuel klinisk vurdering, hvor BMI indgår som et af flere elementer«, fremgår det således.

Camilla Rathcke siger:

»BMI er i virkeligheden ikke et specielt godt udtryk for, om folk er overvægtige. Man bruger BMI til klassifikation af overvægt på befolkningsniveau, men for enkeltindivider kan det være mere præcist at bruge andre vurderinger af f.eks. talje-hofte-ratio, belastningsgrad og fedtmasse. Det væsentlige er, at sundhedsvæsenet kan favne og bistå patienterne, hvis de ønsker behandling, og vi vurderer, at der er behov. Det kan f.eks. være, når blodtrykket begynder at stige, knæene knager, eller der tilstøder sygdomme, hvor det at være overvægtig kan komplicere behandlingen«.

I lægefaglige kredse har det i de senere år været diskuteret, om overvægt er en sygdom eller snarere skal ses som en risikofaktor for sygdom. Det er dog ikke en diskussion, som positionspapiret tager op. Og det er helt bevidst.

»Vi synes ikke, at det er særlig vigtigt at afklare, om svær overvægt er en sygdom eller en risikofaktor. I sundhedsvæsenet behandler vi begge dele, og det bør vi også gøre i dette tilfælde. I enhver anden sammenhæng ville vi jo ikke negligere en så stor risikofaktor for udvikling af sygdom – hvis vi nu vælger den betegnelse. Vi ville straks gøre noget ved det, og det synes vi egentlig også, at det danske sundhedsvæsen bør gøre, når det drejer sig om svær overvægt«.

Drop stigmatisering

I positionspapiret understreges det, at patienter med svær overvægt skal mødes af respektfuld og afstigmatiserende kommunikation. »Sundhedsstyrelsen bør have en central rolle i at sikre, at information er sundhedsfagligt funderet, ikke stigmatiserende og tydeligt adskilt fra kommercielle interesser«, fremgår det således.

»Det er vigtigt, at patienter med svær overvægt ikke bliver stigmatiseret, fordi der er en opfattelse af, at det nok bare er folks egen skyld, og at det hele handler om, at de skal lukke munden og op på motionscyklen«, siger Camilla Rathcke.

»Overvægt er multifaktoriel, et reelt problem for rigtig mange mennesker, og der er desværre meget lidt viden om, hvordan vi forebygger svær overvægt. Det handler om miljø, gener, opvækst, livsstil og en masse andre ting. Og vi ved, at det er rigtig svært for patienterne at tabe sig og ikke mindst at opretholde et vægttab. Derfor har vi behov for en langt mere prioriteret, systematisk og struktureret behandlingsindsats, end vi har i dag. Både for de voksne og for de børn og unge, der vokser op med svær overvægt«, siger Camilla Rathcke.

Lægefaglige selskaber for f.eks. almenmedicinere, endokrinologer, kirurger samt pædiatere med specialviden om behandling af overvægt hos børn og unge har bistået med arbejdet med positionspapiret.