Corona har påvirket lægers privatliv massivt

Selvfølgelig har mange været bekymrede for selv at blive syge med COVID-19 og for at få senfølger. Men det er frygten for at smitte andre – familien derhjemme, kollegerne og de patienter, de tager sig af – der har fyldt mest hos Yngre Læger under pandemien. Det viser nye tal fra en undersøgelse af de forbehold og forholdsregler, Yngre Lægers medlemmer har taget under pandemien.

Undersøgelsen er gennemført i februar måned – altså kort efter vaccinerne for alvor var begyndt at blive rullet ud, og efter den store stigning i smitten, der ramte Danmark i december. Den viser, hvor stor en påvirkning, arbejdet som læge under pandemien har haft på ikke bare lægerne selv, men på deres nærmeste familie og pårørende. Og så viser den altså, at Yngre Lægers medlemmer har været langt mere bekymret for at give smitten videre til andre end for det selv at blive smittet med COVID-19.

Mens 50 procent har været bekymret i nogen, høj eller meget grad for selv at blive smittet, er bekymringen langt højere, når det handler om andre: 95 procent har tilsvarende været bekymrede for at smitte familie og pårørende – 44 procent angiver, at de har været bekymret i meget høj grad. 85 procent har været bekymrede for at smitte kolleger, mens 89 procent angiver, at de har været bekymrede for at smitte deres patienter.

Når det handler om senfølger af sygdommen angiver 70 procent, at det er noget, de har været bekymrede for.

Grænser for relationer

Men én ting er bekymringen for at smitte andre – noget andet er, hvordan lægerne i undersøgelsen fortæller om de forholdsregler, de har taget for at undgå at smitte andre, og den måde, det har påvirket både deres eget og deres nærmeste families liv.

I undersøgelsen har respondenterne haft mulighed for at skrive åbne svar og kommentarer, og i den del af undersøgelsen, der handler om de forbehold og forholdsregler, lægerne har taget i deres privatliv, vrimler det på 70 A4-sider med eksempler på, hvordan det har påvirket hele familiens liv.

Rigtig mange har købt ind på skæve tidspunkter eller har købt alt over nettet, men det er relationen til ikke mindst forældre og bedsteforældre, der fylder i de åbne svar. »Ser ikke bedsteforældre«, er en sætning, der går igen og igen. Men det er familierelationerne over en bred kam, der har været ramt:

»Jeg har pga. mit arbejde (og indtil jeg blev vaccineret) kun set min familie meget begrænset, ligesom jeg ikke er blevet inviteret til familiearrangementer«, skriver en.

»Vi er begge læger og har derfor ikke set vores forældre«, skriver en anden.

»Jeg ser kun min mand og børn, har fysisk ikke set resten af min familie siden september 2020«, skriver en tredje.

»Jeg har ikke mødt mine forældre indenfor siden marts 2020. Et år«, konstaterer en fjerde.

»Jeg ser ikke andre personer end min husstand privat«, fortæller en femte.

»Da jeg har meget og tæt patientkontakt i løbet af en dag, undgår jeg så vidt muligt at se nogen privat for at undgå at videregive mulig smitte«, beretter en sjette.

Lægebørn i klemme

»Jeg isolerer mig mere end andre i min omgangskreds. Dette er særlig svært for mine børn, da de ikke har legeaftaler og kan se, at andre børn fra deres klasser har«, skriver en – og netop lægernes børns særlige situation fremhæves af mange:

»Mine børn har meget stramme rammer i forhold til, hvad jeg hører i andre familier«, skriver en.

»Har påpeget for mine børn, at vi skal være ekstra påpasselige med at se meget få mennesker«, fortæller en anden.

»Min teenagedatter ser én veninde højest et par gange om måneden«, skriver en tredje.

»Min søn kan i øjeblikket ikke få besøg af sin kæreste, da vi holder stramt på restriktionerne«, fortæller en fjerde.

»Vores børn har i stort omfang passet sig selv i hjemmet (selvom de ikke helt er gamle nok) for ikke at skulle sende dem i nødpasning«, beretter en femte, mens andre fortæller, hvordan deres børn er blevet fravalgt:

»Nogle af mine børns kammeraters forældre har fravalgt samvær med mine børn pga. risikoen ved mit arbejde. Vi har som familie haft få kontakter«, skriver en.

»Min datter på 14 er blevet en paria blandt venindernes forældre, da jeg er ekstra udsat for smitte via arbejdet. Deres børn må ikke se min datter«, skriver en anden.

Et ekstra ansvar

Hensynet til kolleger og patienter bliver også fremhævet i mange af de åbne svar:

»Alt socialt udelukkes pga. ansvar for patienter, og for at kolleger ikke skal tage ekstravagter«, skriver således en.

»Har ikke deltaget i større forsamlinger siden foråret. Mest af hensyn til ikke at bringe smitte ind på hospitalet«, fortæller en anden.

»Jeg er meget isoleret, da jeg føler, det ville være ekstra »hårdt« for samfundet, hvis jeg som kræftkirurg blev syg«, beretter en tredje.

»Jeg føler, jeg har et ekstra ansvar både over for mine nærmeste og over for mine patienter«, skriver en fjerde.

»Ser færre af mine bekendte og familie pga. arbejdet i frygt for at smitte … eller at tage smitte med på arbejdet«, noterer en femte.

»Har skåret det sociale ned til minimalt, idet jeg ser sårbare patienter, som jeg ikke ønsker at smitte«, skriver en sjette.

En mindre boble

Yngre Lægers formand, Helga Schultz, er ikke overrasket over den ansvarsfuldhed, som de mange udsagn i undersøgelsen er udtryk for:

»Jeg vidste jo godt, at jeg har ansvarlige kolleger, og undersøgelsen her bekræfter, hvor meget læger er klar til at tage på sig – også over længere stræk«, siger hun.

Hun peger på, at en del af de forbehold, læger har taget, er nogle, alle danskere har været nødt til at tage – men:

»Jeg synes, det er meget tydeligt i undersøgelsen, at lægerne har været meget ansvarlige i forhold til familie og patienter – og også i forhold til kolleger, fordi de har vidst, hvad det ville betyde for arbejdet og patienterne, hvis en eller flere blev syge. Det er al være værd, og det har helt sikkert været en ekstra stressfaktor, der ovenikøbet har været der over lang tid«.

»De fleste af os har jo levet med social afstand, men lægers boble har været mindre, og det har i høj grad også påvirket deres familier. Når man i undersøgelsen kan se, at deres job i nogle tilfælde har påvirket deres børns muligheder for at lave legeaftaler, så forstår man, hvor alvorligt det er blevet taget. Det, der virkelig gør indtryk på mig i undersøgelsen, er dels antallet af udsagn, og dels det samlede billede af hvor voldsom en indflydelse læger har oplevet, pandemien har haft på deres liv. Det er noget, de ikke har kunnet lægge fra sig i meget lang tid«, påpeger Helga Schultz.

Tiden efter vaccinen

Hen over foråret og sommeren er antallet af færdigvaccinerede vokset – og det gør en afgørende forskel, siger YL-formanden:

»Det er klart, at der er et før og efter vaccinen, og selvom pandemien slet ikke er overstået, så er tiden med meget stor usikkerhed ved at være forbi. Det, der fylder nu, er, at vi skal forholde os til, at den bølger op og ned. Nu skal vi tage højde for COVID-19, som vi tager højde for andre sygdomme i vores arbejde«.

»Men det er også klart, at der er noget, der skal indhentes, og det er derfor, vi har efterlyst en genopretningsplan for arbejdsmiljøet, hvor man ser på, hvor de yngre læger er efterladt nu. Hvor er de i deres uddannelse, hvordan afvikler man puklen af opgaver, og hvordan håndterer man lige en sygeplejerskekonflikt oveni«, spørger Helga Schultz.

Det handler om at finde tilbage til en mere normal tilstand, påpeger hun:

»I forhold til indsatsen under pandemien var vi selv med til at sige, at der var vide rammer for, hvordan arbejdsgiverne kunne planlægge indsatsen. Det var det rigtige at gøre, og det er vigtigt at fastslå, at det langt de fleste steder er gjort meget fornuftigt, men der er også nogle steder, hvor man har benyttet sig maks. af mulighederne, og nogle steder, hvor det for eksempel har været svært at få økonomisk kompensation for den ekstra belastning, og der har det været op ad bakke«.

»Nu er det værd at holde øje med, hvordan det bliver håndteret – om det bliver hverdag igen – for det duer ikke, at undtagelsestilstanden fortsætter. Og der skal vi både kollektivt, men også individuelt sige til os selv, at det er o.k. at have en grænse. Jeg har hørt om sygeplejersker, der ikke har set deres børn under pandemien, og så tænker jeg, at man må spørge, hvor høj prisen må være«, siger Helga Schultz.

LÆS OGSÅ:

Læge og mor: Frygten for corona må ikke dominere mine børns liv

Ny video skal berolige børn af sundhedsansatte

Yngre Læger: Arbejdsmiljøet skal have en genstart

Yngre læger hårdt ramt af COVID-19 – men anmelder det ikke som arbejdsskade