Content area

|

COVID-19-vacciner til de 5-11-årige. Skal børnene tage en for holdet?

Mange børn bliver smittet netop nu, men meget få bliver syge af COVID-19 eller komplikationer som MIS-C. Halvdelen af de indlagte børn med MIS-C har dog haft brug for intensiv behandling. Forhold som disse gør, at børnelæger står i en vanskelig rolle som rådgivere om børnevacciner. For hvorfor skal børn vaccineres mod COVID-19 – for deres egen skyld eller for de voksnes, de ældres, sundhedsvæsenets eller samfundets skyld?
Smitten blandt de yngste skolebørn er rekordhøj, men meget få bliver syge af COVID-19. Børn med den sjældne komplikation, MIS-C, kan dog være meget syge, og halvdelen af de indlagte børn med MIS-C har haft brug for intensiv behandling. Foto: Colourbox
Forfatter(e)
Bodil Jessen, boj@dadl.dk

NB. Artiklen er om eftermiddagen den 26. november opdateret med oplysning om EU-kommissionens godkendelse samt Sundhedsstyrelsens planlagte pressemøde om anbefaling af vacination af 5-11-årige. Interviewet med Klaus Birkelund Sørensen er gennemført før Sundhedsstyrelsens pressemøde. 

Coronaepidemien raser blandt skolebørn. Incidensen i gruppen af 6-11-årige bliver ved med at slå rekorder, viser helt nye tal fra Statens Serum Institut, og er med 1.562 tilfælde pr. 100.000 nu mere end tre gange så høj som gennemsnittet for befolkningen.

Det er børnene, der driver smitten, hører vi. Selvom regeringen bedyrer, at de vil gøre alt for, at børnene kan leve så normalt som muligt, har smittetallene lokalt nået højder, så Styrelsen for Patientsikkerhed siden 25. august har givet påbud om hel eller delvis midlertidig nedlukning af 17 skoler. Bortset fra en enkelt skole er alle påbud givet i november.

Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) komité for godkendelse af medicin til mennesker (CHMP) har på et ekstraordinært møde den 25. november anbefalet, at den betingede godkendelse af Comirnaty-vaccinen fra Pfizer/BioNTech udvides til at gælde de 5-11-årige børn, og EU-Kommissionen har efterfølgende godkendt vaccinen. Sundhedsstyrelsen meddelte på et pressemøde 26. november klokken 14, at styrelsen nu anbefaler vaccination af de 5-11-årige, og at de første børn kan vaccineres om et par dage. 

Børnevaccinen er taget i brug i både USA og Israel med en dosering, der er en tredjedel af en voksendosis.

Klaus Birkelund Johansen, der er formand for Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), er i ­løbende dialog med Sundhedsstyrelsen om sagen. Han siger:

»I DPS glæder vi os over, at EMA har godkendt børnevaccinen, for så får vi mulighed for at tilbyde børn, der er i risiko for et alvorligt forløb af COVID-19, at blive vaccineret med en godkendt vaccine. Det kan for eksempel være børn, der har cystisk fibrose, ­eller multihandikappede børn, der har brug for luftvejsstøtte«.

Børnelæger afventer

Men hvad med de sunde og raske børn? Så bliver det straks sværere. For raske børn løber en uendeligt lille risiko for at få et svært forløb af COVID-19.

»Vi glæder os først og fremmest på de sårbare børns vegne, dernæst glæder vi os over, at de forældre, der ønsker det, kan lade deres 5-11-årige børn vaccinere«, siger Klaus Birkelund Johansen.

Men betyder det, at I anbefaler vaccinen?

»Vi vil gerne afvente Sundhedsstyrelsens vurdering, før vi tager stilling til, om vi vil anbefale forældre at lade deres børn vaccinere«.

Klaus Birkelund Johansen ved godt, at DPS’ holdning er efterspurgt. Forældrene spørger de praktiserende læger, og de praktiserende læger spørger pædiaterne.

»Vi vil gerne hjælpe med at give afklaring«, siger han og beskriver her det dilemma, som han og andre pædiatere står i lige nu:

»Hvis du spørger, om det enkelte barn risikerer at blive syg af COVID-19, vil jeg svare nej. Hvis du spørger, om det er farligt for de 5-11-årige at blive vaccineret mod COVID-­­­­19, vil jeg svare, at det er der overhovedet ikke noget, der tyder på«, siger han og slutter så:

»Men hvis du spørger mig, om jeg mener, at det er vigtigt for immuniteten i samfundet, at de 5-11-årige bliver vaccineret, så vil jeg svare, at det ved vi ikke i DPS. Det er Sundhedsstyrelsen, der skal vurdere det ud fra den samlede epidemistrategi og smittetrykket«.

Klaus Birkelund Johansen er dog bekymret for, om man vil bruge restriktioner og nedlukninger som argument for at vaccinere børn.

»Vi ved fra tidligere nedlukninger, at de kan have store konsekvenser for børnene i form af udskamning; hvem er smittet, hvem har smittet de andre i klassen, hvem må vi lege med, og hvem må vi ikke lege med? Det er ikke godt for børnene. Og det er heller ikke nødvendigt, for på trods af deltavarianten og de høje smittetal ser vi stort set ingen syge børn med COVID-19 eller MIS-C [multisystem inflammatory syndrome in children, red.] på børneafdelinger og intensivafdelinger. Det er slet ikke noget, der fylder«, siger Klaus Birkelund Johansen.

I juni, da Sundhedsstyrelsen anbefalede, at 12-15-årige skulle vaccineres, kunne DPS ikke bakke op om anbefalingen på grund af manglende data. Den 1. oktober kunne DPS dog meddele, at de bakkede op om Sundheds­styrelsens anbefaling, fordi yderligere data ikke havde givet anledning til bekymring.

Hvor bliver børnene med MIS-C af?

Overlæge Ulrikka Nygaard på Afdeling for Børn og Unge på Rigshospitalet går og undrer sig. I sengene på hospitalet ligger en del børn, der er ramt af RS-virus eller rhinovirus, men der er uendeligt langt mellem børn, der indlægges med MIS-C – en sjælden, men alvorlig komplikation, som kan opstå hos børn og unge dage til flere uger efter en ofte asymptomatisk infektion med coronavirus. Børn med MIS-C får høj feber og højt CRP-­niveau samt multiorganinvolvering, ofte med påvirkning af øjne, hud, mave og hjerte.

»Det er påfaldende, så stille der er. Under coronabølgen sidste vinter så vi en del børn og unge med MIS-C«, siger Ulrikka Nygaard, der er leder af det nationale forskningssamarbejde om COVID-19 hos børn.

  • »Det er nærliggende at antage, at delta-varianten er mindre disponerende for MIS-C«

Ulrikka Nygaard

Hun har sammen med andre danske børnelæger gennemført et forskningsprojekt i det første år af coronaepidemien, der viser, at MIS-C rammer et ud af 4.000 børn, der har haft SARS-CoV-2. Indtil nu har ca. 35 børn været indlagt på de danske børneafdelinger med MIS-C.

»Men siden foråret har der kun været sporadiske tilfælde af MIS-C. De sidste to måneder har vi slet ikke haft nogen 5-11-årige indlagt med MIS-C i Region Hovedstaden, selvom der har været mange smittede børn i den aldersgruppe. Vi er temmelig overraskede«.

Ulrikka Nygaard fortæller, at samme billede gør sig gældende i Region Sjælland.

De danske observationer stemmer overens med helt nye data fra USA, som tyder på, at risikoen for MIS-C er halveret under den nuværende bølge i forhold til sidste vinter.

»Vi kender ikke årsagen til den mindre risiko under denne bølge, men det er nærliggende at antage, at deltavarianten er mindre disponerende for MIS-C«, siger Ulrikka Nygaard.

Myokarditis efter vaccination

I beslutningen om COVID-19-vaccination af børn indgår også overvejelser om MIS-C. Da børn meget sjældent bliver syge af SARS-CoV-2, er et af argumenterne for vaccinen, at risikoen for MIS-C reduceres.

»Børn bliver meget syge af MIS-C, og halvdelen af de indlagte børn med MIS-C har været indlagt på intensiv- eller semiintensivafdelinger. Vi har en god behandling, og vi har ikke oplevet nogen dødsfald, men børnene kan godt være meget syge. Når en stor del af dem har haft behov for intensiv behandling, skyldes det primært, at deres blodtryk falder som følge af inflammationen. Det kræver i nogle tilfælde intensiv moni­torering, medicinering, ilt og anden støttebehandling. Men de kommer sig«.

Børnene behandles med immunglobulin og steroider, og hvis det ikke er nok til at få helt styr på inflammationen, anvendes det biologiske lægemiddel anakinra, som normalt bruges til gigtsygdomme. Det har der været gode erfaringer med i USA og Sverige.

I forhold til vaccination afvejes risikoen for MIS-C blandt andet mod den sjældne, men alvorlige risiko for myokarditis efter vaccination. Myokarditis efter vaccination ses sjældnere og er mildere end MIS-C.

»Selvom myokarditis efter vaccination er en mildere tilstand end MIS-C, da børnene kun er indlagt i få dage, er det alligevel en alvorlig bivirkning. Børnene er indlagt med henblik på monitorering for arytmier, og de må ikke dyrke sport i tre måneder efter indlæggelsen på grund af risiko for arytmier. Det kan være hårdt for særligt de unge. Både socialt, men også fordi en del har dyrket ­elitesport«, fortæller Ulrikka Nygaard.

Ulrikka Nygaard har i samarbejde med børneafdelingerne i Danmark netop publi­ceret et forskningsprojekt, der fandt, at ca. en ud af 10.000 drenge i alderen 12-17 år fik myokarditis efter COVID-19-vaccination. Det er derimod meget sjældnere blandt piger, hvor tilstanden sås hos ca. en ud af 60.000.

»Desværre kender vi endnu ikke bivirkningsprofilen for de 5-11-årige for sjældne, men alvorlige bivirkninger som myokarditis, da der kun er publiceret bivirkningsprofil for 1.510 vaccinerede børn i den alder. Men da der nu er vaccineret flere millioner amerikanske børn i alderen 5-11 år, vil oplysninger om sjældne bivirkninger sandsynligvis foreligge inden for få måneder. Vi forventer dog ikke, at bivirkningsprofilen for de 5-11-årige adskiller sig væsentligt fra de større børn«, siger Ulrikka Nygaard.

Hun understreger:

»Det er vigtigt, at børn og forældre informeres om risikoen for myokarditis efter vaccination, så de kan søge læge, hvis barnet får brystsmerter, hjertebanken eller besvimelser i dagene og ugerne efter vaccination«.

Senfølger hos børn er sjældne

Børn kan også få senfølger af COVID-19. De fleste ses i børneafdelinger, men på Aarhus Universitetshospital har de siden begyndelsen af 2020 haft en egentlig klinik for børn med senfølger efter COVID-19. Her har ­børnelægerne set ca. 40 børn, primært teenagere, oplyser overlæge Mette Holm.

»Nogle af børnene har langvarige symptomer med træthed, hovedpine og åndenød, og så er der en del med påvirket lugt- og smagssans. Det fylder meget for dem, og det kan være svært for dem at være i skole, men det er vigtigt at pointere, at der er en meget god prognose for børnene«, siger hun.

Mette Holm oplyser, at børnene med senfølger har haft milde forløb af COVID-19. Det er således ikke sværhedsgraden af symptomerne, der er betydende for udvikling af langvarige symptomer.

Der er sparsomme studier om senfølger hos børn, mange bygger på selvrapportering og mangler en rask kontrolgruppe, fortæller Mette Holm. I enkelte studier er det end ikke konfirmeret, at barnet har haft COVID-19.

»Det er vigtigt at sammenligne med en rask kontrolgruppe, når vi skal vurdere senfølger, for mange børn har under corona­epidemien levet under helt andre forhold med nedlukninger og restriktioner, og det ved vi har påvirket dem. Jeg vil dog godt fremhæve et enkelt studie fra England, som er offentliggjort i Lancet. Der har forskerne fulgt 260.000 børn fra fem til 17 år i en længere periode via en app og har sammenlignet de syge børn med en rask kontrolgruppe: 1.734 børn fik COVID-19, og 4% af dem havde symptomer ud over fire uger, mens 2% havde symptomer ud over otte uger«.

Sammen med børnelæger fra Herning, Aalborg og Aarhus har Mette Holm gennemført den første spørgeskemaundersøgelse blandt 116.000 børn, inklusiv de 38.000 af børnene, der har været smittet med corona­virus i Danmark.

»Vi har spurgt børnene om deres symp­tomer, og hvor længe de har haft dem, og så har vi slutteligt sammenholdt deres besvarelser med svarene fra de raske børn«, fortæller Mette Holm, der oplyser, at studiet er meget tæt på publicering.

BMJ har tidligere på efteråret offentliggjort en artikel, hvor børnelæger, vaccineeksperter og børneinfektionsmedicinere med udgangspunkt i den eksisterende litteratur skitserer kompleksiteten i beslutningen om børnevacciner mod COVID-19.

Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere spørgsmålet om COVID-19-­vacciner til børn inden Ugeskrift for Lægers deadline.

LÆS OGSÅ

Formand for pædiaterne: »Vi mangler viden for at kunne vaccinere 12-15-årige«

Læger bør kende til mulige sjældne komplikationer hos unge efter vaccination mod COVID-19

Læger skal holde øje med en sjælden komplikation til infektion med coronavirus hos børn og unge

Blad nummer: 

Right side