Anmeldelse
»Der er meget viden at hente om samfund, kultur og sundhedsvæsen i Grønland i denne bog«
Cover: Klim
30. aug. 2021
5 min.
Grønlands universitet, Ilisimatusarfik, oprettede i 2010 en bacheloruddannnelse i sygepleje. Derved opstod Institut for Sygepleje og Sundhedsvidenskab. Denne antologi udgår herfra og giver en god og tværfaglig indføring i sundhed og sygdom i Grønland, i de særlige grønlandske vilkår for behandling og forebyggelse, i kulturens betydning for sygdomsforståelse, i den måde sundhedsvæsenet på godt og ondt er organisereret, i rekrutteringsproblemer og vanskelighed ved at opnå sammenhænge, på brugerperspektiver, på forskningsmæssige og etiske problemstillinger og på livsformer.
Det faglige grundsyn er humanistisk med fokus på helhed og sundhed i en kultursensitiv forståelse.
Der er helt særlige vilkår for det grønlandske sundhedsvæsen, med store afstande, en vanskelig infrastruktur, en spredt befolkning, små bygder og mindre byer, der ofte kun har en sundhedsstation med sygeplejerske uden adgang til sygehus og lægehjælp. Sygeplejersken skal derfor dække et meget bredt felt, herunder beherske akut sygepleje og fødselshjælp. Derfor blev sygeplejerskeuddannelsen, som startede i 1994, fireårig og dermed længere end den danske.
I første del, der har overskriften »Helbred og et godt liv i en sociokulturel forståelse«, giver et kapitel status over sundhedstilstanden i Grønland. Denne har undergået en betydelig positiv udvikling gennem de seneste 50 år, med ændret sygdomsmønster, som i dag er mere prægede af livsstilssygdomme som diabetes og kræft, hvorimod hyppigheden af og dødsfald efter infektionssygdomme, især tb er faldet. Middellevetiden er steget i de seneste årtier især pga. faldende spædbørnsdødelighed og mødredødelighed. Når middellevetiden alligevel er relativt lav sammenlignet med Danmark, skyldes det blandt andet den meget høje dødelighed blandt unge pga. selvmord. Dette er et af de helt store problemer i Grønland.
Grønlands sundhedsvæsen er præget af, at der er alt for få grønlændere med en sundhedsfaglig uddannelse, og af at sundhedsvæsenet er opbygget som en parallel til det danske, uden at der i tilstrækkelig grad er taget højde for såvel infrastruktur, demografiske som kulturelle forskelle. Der er rekrutterings- og ikke mindst fastholdelsesvanskeligheder, hvilket betyder mange skiftende læger og sygeplejersker og deraf manglende viden om forholdene og kontinuitet.
Hertil kommer, at kun få, der arbejder i sundhedsvæsenet, taler grønlandsk, hvad der naturligvis giver helt særlige problemer og stiller store krav til mulighederne for faglig tolkning. Ilisimatusarfik har oprettet en tolkeuddannelse, hvor et af »specialerne« er sundhedsfaglig tolkning. Et af bogens kapitler beskriver denne under overskriften »Dialogtolkning«. Mange sundhedsfaglige begreber har ikke et tilsvarende ord på grønlandsk, og tolken skal derfor omskrive og skabe mening i dialog med både patient og sundhedsperson. Denne proces går begge veje og kræver et særligt blik fra tolken og en lydhørhed hos den, der tolkes for.
Naturen spiller en meget stor rolle i Grønland, og i et kapitel om aldring, men også nævnt andre steder, refereres til forskning, der bekræfter erfaringen af, hvordan det gode liv er lig med adgang til natur og til grønlandsk mad, herunder indsamling, tilberedning og spisning. Dette har dermed også en afgørende betydning for forebyggelse og heling efter sygdomme. I rehabiliteringsøjemed understreges, at borgernes historiske og kulturelle baggrund og viden er en ressource, der medtænkes. En pointe, der ikke er specifik for Grønland, men yderst vigtig.
Brug af alkohol har sin helt egen socialhistorie i Grønland, hvilket ligeledes beskrives i et kapitel. Da Grønland på papiret blev en ligeberettiget del af Danmark i 1953, blev salg af alkohol kort efter givet fri. Tidligere havde adgang til alkohol været underlagt skrappe restriktioner – især for grønlændere. Frigivelsen medførte et kæmpe overforbrug både blandt grønlændere og de mange danske håndværkere, der i 1960’erne strømmede til et Grønland, der havde gang i en modernisering med flytning fra bygder til byer og behov for boliger. Konsekvenserne, ikke mindst de psykosociale, viste sig hurtigt med omsorgssvigt, udvikling af personlighedsforstyrrelser, selvskade og selvmord. Forbrug af alkohol og andre rusmidler (især hash) har siden da været i fokus med mangeartede tiltag. I dag er alkoholforbruget nedbragt, og mange er afholdende, men problemerne har fortsat et betydeligt omfang.
Et væsentligt kapitel om selvmord er skrevet af en antropolog. Tilgangen demonstrerer, hvordan man også må søge ind i det kulturspecifikke for at indkredse årsagerne til de alt for mange selvmord i Grønland. De sædvanlige medicinske og samfundsvidenskabelige forståelsesmodeller er ikke tilstrækkelige. Forfatteren argumenterer for, at der især i de mere traditionelle dele af det grønlandske samfund, hvor selvmordsforekomsten er højest, er en anden opfattelse af den magt, der ligger i at sprogliggøre ting. Begrebet ikkeviden, som negerer forestillingen om en enkelt kausalitet, introduceres. Med andre ord, at et forsøg på at forsimple årsagerne kan gøre os blinde for det, der udløser et selvmord.
Forfatterkredsen er tværvidenskabelig og rummer sygeplejersker, læger, antropologer, jurister, politologer, psykologer, ergoterapeuter, historikere – alle med universitetsstilknytning.
Der er meget viden at hente om samfund, kultur og sundhedsvæsen i Grønland i denne bog. Også viden, der tvangfrit rækker ud over det specifikt grønlandske. De mange bidragydere giver et kalejdoskopisk, men også facetteret billede af sundhed og sygdomsperspektiver i Grønland med sit klare fokus i det faglige grundsyn. Kvalitativ og kvantitativ forskning supplerer hinanden.
Bogen giver udtryk for store og relevante ambitioner for sundhed og forebyggelse, men er også realistisk over for udfordringerne.
Som en sidebemærkning, i en tid hvor sygeplejersker i Danmark strejker for bedre løn – men måske egentlig mere for en større anerkendelse af, hvad sygeplejefaglighed er i forhold til ansvar, humanisme, helhedssyn, omsorg og nærvær som væsentlige for det gode patientforløb og den gode heling – står bogen med stærke argumenter for netop denne væsentlige del af et sundhedsvæsen, der ikke kun fokuserer på behandling af den enkelte sygdom, men på det liv og de livsformer, der skal leves med eller efter sygdommen.
Bogen kan læses af alle læger og sygeplejersker, der tidvis arbejder i Grønland, og af alle andre med interesse for en bred sundheds- og sygdomsforståelse.
Fakta