Som 17-årig flyttede brasilianske Raquel Due-Frederiksen til Rusland, lærte sproget og tog medicinuddannelsen. Det var her, hun mødte sin danske mand, og i 2020 flyttede parret til Danmark.
Som lægeuddannet og statsborger uden for EU/EØS skal Raquel Due-Frederiksen gennemføre en række formalia og prøver, som Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) står for. Dem har hun klaret. Herfra udestår »blot« den sidste del af rejsen for at blive dansk autoriseret læge: to gange seks måneders evalueringsansættelse inden for to forskellige specialer. Men det er svært.
»Lodtrækningssystemet gælder ikke for os. Der er heller ikke noget ansættelsessystem. Der er ikke en portal, hvor vi kan tilmelde os og få opdateringer over, hvor de søger sådan en som mig« Raquel Due-Frederiksen, udenlandsk uddannet læge
Hvor dansk uddannede læger kan tilmelde sig KBU-ordningen og via lodtrækning vælge et KBU-forløb, kræver det for udenlandske læger en stor opsøgende indsats, hvor man også gerne skal have både held og netværk for at lykkes.
»Lodtrækningssystemet gælder ikke for os. Der er heller ikke noget ansættelsessystem. Der er ikke en portal, hvor vi kan tilmelde os og få opdateringer over, hvor de søger sådan en som mig«, forklarer Raquel Due-Frederiksen.
For at få erfaring og netværk forsøgte hun at få ulønnede lægepraktikforløb.
»Jeg har kontaktet mange forskellige afdelinger og spurgt, om jeg kan hjælpe, kigge med og få noget erfaring. Det lykkedes et enkelt sted, hvor jeg også fik et anbefalingsbrev fra chefen«.
Det var netop via det netværk, hun selv fik skabt, at hun efter en sej kamp skaffede sig sin første evalueringsansættelse på Urologisk Afdeling på Herlev Hospital, hvor hun er nu.
»Jeg har været meget insisterende og måske lidt irriterende og har skrevet til en hel masse mennesker. På den måde lykkedes det mig til sidst via mit netværk. Men de fleste udenlandske læger har jo netop ikke et netværk«.
Strabadserne er dog ikke overstået for Raquel Due-Frederiksen, der kæmper med at finde det næste evalueringsforløb. Det skal hun nemlig starte på, maksimalt tre måneder efter hun slutter på urologisk afdeling.
»Tre måneder er ikke lang tid, når der er mange, der slet ikke kan finde et eneste forløb. Jeg føler mig ekstremt presset. Det er min allerførste oplevelse som læge i Danmark, der er rigtig mange ting, jeg skal lære, og mange detaljer og nye procedurer. Det er virkelig spændende, og jeg er blevet taget enormt godt imod, men det er hårdt at være ny. Ved siden af arbejdet bruger jeg så ekstremt meget tid på at skrive ansøgninger, tage til samtaler og taler med myndigheder. Oveni har jeg en lille søn. Det hele er meget stressende«.
Det er ikke, fordi vi som udenlandske læger vil have det luksus og kun vil arbejde i København. Selvom min søn går i vuggestue her i København, så har jeg sendt ansøgninger til Esbjerg, Aarhus og AalborgRaquel Due-Frederiksen, udenlandsk uddannet læge
Hun har efter eget udsagn skrevet mindst 45 ansøgninger til afdelinger i hele landet, foretaget hundredvis af opkald og skrevet lige så mange e-mails.
»Det er ikke, fordi vi som udenlandske læger vil have luksus og kun vil arbejde i København. Selvom min søn går i vuggestue her i København, så har jeg sendt ansøgninger til Esbjerg, Aarhus og Aalborg. Jeg har bare brug for én chance, så vil jeg med det samme flytte til et andet sted«.
Raquel Due-Frederiksen får hele tiden venlige, men nedslående afslag. Begrundelsen er som regel manglende økonomi på afdelingerne.
Hun har skrevet til Sundhedsministeriet, til videreuddannelsesregionerne og til STPS for at få hjælp, men hun føler, hun bliver sendt i ring blandt de tre.
»Hvis jeg ikke finder mit andet forløb, så mister jeg mit første forløb. Det er ekstra absurd, når man tænker på, at mange afslag begrundes i manglende økonomiske ressourcer. For hvis jeg skal tage mit første forløb forfra, er alle de ressourcer, de har smidt i mig på den første forløb, jo tabt«.
Samtidig kan hun ikke lade være med at spørge sig selv, om hun skulle gøre noget anderledes:
»Det eneste, jeg har lyst til, er at få en mulighed til at bidrage til sundhedsvæsenet. Når man ikke får den mulighed, kan man ikke lade være med at tænke på, hvad man mon har gjort forkert«.
Efter interviewet til artiklen lykkedes det Raquel Due-Frederiksen at få en evalueringsansættelse i psykiatrien i Vordingborg.
