Skal vi mon til det igen? I Ukraine må befolkningen nu på femte år søge tilflugt i kældre, på metrostationer og mere eller mindre interimistiske beskyttelsesrum. Rusland har vist, at Europas civilbefolkning også kan blive angrebsmål i tilfælde af krig: Missil-, drone og bombeangreb rettes mod civil infrastruktur, boliger, varmecentraler, elværker, vandforsyning og hospitaler. Det er ikke en alarmistisk fantasi; rædslerne finder sted i hjertet af Europa, mens dette læses.
For nogle år siden kunne man i medierne læse historier om, at resterne fra årene under den kolde krig omsider var fortid og kunne afmonteres. Hemmelige regeringsbunkere, Stevnsfortet og Langelandsfortet, fik nyt liv som museer om en fortid, der heldigvis nu var netop det: fortid. Man havde nok hørt rygter om disse anlæg og grinet lidt ad dem. Men nu dukkede der også en anden, underjordisk verden frem, som de færreste havde hørt om: nødhospitalerne.
I januar 2011 kunne Fyns Amts Avis fortælle, at Koldkrigsmuseum Langelandsfort havde fået »en perle« til en ny udstilling: »På Ærøskøbing Sygehus er der fundet et komplet nødhospital fra den kolde krig, som skulle bruges i tilfælde af krigsudbrud eller anden akut nødsituation. Nødhospitalet blev opbevaret bag lås og slå i kælderen, og at det befandt sig der, var så hemmeligt, at end ikke sygehusets almene personale kendte til det«, skrev avisen.
En pensioneret sygeplejerske havde gjort en museumsinspektør opmærksom på rygter, som i årevis havde været i omløb på sygehuset i Ærøskøbing. I 1960’erne havde hun spurgt sin foresatte, om det var sandt, at der var indrettet et nødhospital i kælderen. Hun fik kort besked: Det skulle hun overhovedet ikke bekymre sig om. Eller snakke om.
Nu viste det sig så, at rygterne havde talt sandt: Bag aflåste kælderdøre dukkede et komplet nødhospital fra den kolde krigs dage op – så hemmeligt, at sygehusets ansatte intet havde anet. Men nu var den kolde krig for længst slut, og hemmeligheden kunne åbenbares: Bag de låste døre dukkede et større lager op af hospitalsudstyr: narkose- og operationsudstyr, uniformer, sengelinned, madrasser, gips og bandager.
Nødhospitalet i Ærøskøbing var langtfra noget enestående. De fleste byer havde forberedt sig på det værst tænkelige. På Langeland havde Rudkøbing Sygehus også et nødhospital. Og det samme gjaldt snesevis af andre danske byer. Et landsomfattende netværk af hemmelige nødhospitaler lå gemt og glemt under skoler, sygehuse og andre offentlige institutioner.
I 2007 kunne Weekendavisen berette fra et velbevaret nødhospital i Søllerød nord for København. Det befandt sig på Vangeboskolen, der blev bygget i 1959 som en moderne, lys og venlig skole – men med en dyster hemmelighed.
I kælderen lå hospitalet klar, adskilt fra skolens hyggelige hverdag af et 50 cm tykt, dobbeltarmeret og bombesikret betondæk. Arkitekterne havde tegnet klasseværelserne, så de hurtigt kunne ryddes og bruges som sengestuer for de 250 patienter, som hospitalet var dimensioneret til at tage imod. Bag låste døre lå det funktionsklare hospital nedpakket i store trækasser inkl. 250 senge med linned, madrasser, nattøj, bækkener, varmedunke, krykker – ja alt, fra barberkoste og skohorn til transfusionsstativer og urinflasker.
Journalisten Pernille Steensgaard noterede sig en kasse med indholdsfortegnelsen: »5 sæt Madsens vandfade, 10 underdele til Madsens vandfade, 5 sæt indsatsskåle«, og en anden kasse med »Gebisskåle, tættekam, tandkrus, vandfade, håndsæbe á 50 gram, badesæbe á 100 gram«. Her er lamper, nødbelysning, narkoseudstyr, grej til brandslukning og mængder af andet udstyr, klar til at blive taget i brug på Vangeboskolen eller et andet sted.
En septemberdag i 2010 kunne offentligheden få et sjældent indblik i hovedstadens hemmelige krigsberedskab, da der blev tilbudt en speciel rundvisning på Kommunehospitalet. Det viste sig at handle om et 600 kvadratmeter stort nødhospital under personaleparkeringspladsen ved bygning 4. Her fandtes en underjordisk atombunker, anlagt i slutningen af 1960’erne som en del af Københavns civilforsvarssystem.
Mens de fleste af tidens nødhospitaler bestod af nedpakket udstyr og materiel, som på kort tid kunne pakkes ud og forvandle f.eks. en kommuneskole til et hospital, bestod Kommunehospitalets nødhospital af en egentlig, underjordisk afdeling med adgang fra bygning 4 og en tidligere epidemibygning. Her var sengestuer, en fuldt funktionel operationsafdeling, alt sammen beskyttet bag tunge ståldøre, der kunne forsegles mod radioaktivt nedfald og giftgasangreb.
Nødhospitalet kom aldrig i brug og blev allerede nedlagt i 1970’erne.
Under den kolde krig opbyggedes et totalberedskab – et »Nød-Danmark« med i alt omkring 1.400 anlæg, deriblandt nødhospitalerne. Når der skulle bygges nye kommuneskoler, blev de tænkt og udformet, så de også kunne fungere som nødhospitaler eller tilflugtscentre for udbombede civile. De større byer indrettede atomsikrede kommandocentraler, hvor borgmestre, udvalgsformænd, politi- og brandchefer, civilforsvar og forsyning kunne mødes og holde byen kørende i tilfælde af krig eller andre katastrofer. Under store velfærdsbyggerier som Gellerup og Vollsmose blev der indrettet sikrede tilflugtsrum. Om det så var Daells Varehus i København, blev parkeringskælderen udrustet med foldedøre af stål og ekstra afstivning af loftet, så den kunne tages i brug som nødhospital.
Omkring 1960 blev alle kommuner pålagt at udlægge områder, der kunne bruges til massebegravelser, hvis den helt store katastrofe skulle indtræffe. De beredskabsdepoter, som var spredt ud over landet, havde lagre med ligkister af pap.
Det omfattende beredskab kunne naturligvis ikke holdes 100% hemmeligt. Læger, sygeplejersker og andet personale blev jævnligt trænet i massebehandling og katastrofeberedskab, og sygehusene havde et tæt samarbejde med Civilforsvaret (Nu: Beredskabsstyrelsen) om at sikre hurtig katastrofeindsats og evakuering.
Der blev kort sagt preppet i et omfang, man har svært ved at forestille sig, selv i dag, hvor krisescenarier, og måske tilmed krig, igen er blevet realistiske muligheder.
I 1962 udsendte Statsministeriet en pjece til de danske husstande: Hvis krigen kommer. Den indeholdt råd og vejledning om, hvordan befolkningen burde forholde sig i tilfælde af en atomkrig.
Truslerne i dag er anderledes, men næppe mindre alvorlige end under den kolde krig.
I november 2025 vurderede Styrelsen for Samfundssikkerhed, at »Danmark står over for det mest alvorlige risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig« – ikke mindst i form af cybertruslen, som også har vist sig i form af indtil nu begrænsede – angreb mod hospitaler.
Nødhospitalerne er nedlagt – og de var formentlig heller ikke blevet vedligeholdt eller opdateret i årtier. I dag er de fleste af landets beskyttelses- og sikringsrum utilgængelige eller benyttes til oplagring af inventar eller som øvelokaler.
Da TV 2 i 2024 lavede en rundringning til landets beredskabschefer, erklærede de fleste, at man ikke var rustet til at håndtere klimahændelser som f.eks. stormflod.
Hvordan mon det står til i kældrene under landets sygehuse og kommuneskoler?
Københavns Universitet, Nationalmuseet, Fyns Amts Avis, Fyns Stiftstidende, Weekendavisen.
