Blodsukkeret stiger igen. Nogle patienter med diabetes er blevet dårligt regulerede.
Andre får bivirkninger af det nye præparat, de skal prøve i stedet for Ozempic. Urinvejsbetændelser og øget vandladningstrang er begyndt at melde sig hos flere.
Det kan i den grad mærkes i Maria Krügers praksis på Frederiksberg, at der er kommet nye tilskudsregler, som på landsplan skal flytte tusinder af patienter med diabetes fra det dyre Ozempic til knap så dyre diabetespræparater.
Det samme hører hun – der er næstformand og medicinordfører i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) – fra sine kolleger i almen praksis.
Men de ændrede tilskudsregler for Ozempic er en økonomisk solstrålehistorie. Det viser en ny opgørelse fra Danske Regioner.
De offentlige udgifter til tilskud til Ozempic løb løbsk i slutningen af 2022 og første halvdel af 2023, hvorefter de er faldet. Fra 166.412.472 kroner i august 2023, hvor det toppede, til 40.469.812 kroner i december 2024, som er det nyeste tal. Vi skal helt tilbage til februar 2022 for at finde lavere offentligt tilskud til Ozempic.
25. november 2024 ændrede Lægemiddelstyrelsen tilskudsklausulen, og det har medført et fald på 20% fra november til december 2024.
Maria Krüger forstår godt, at der skulle sættes en stopper for den voldsomme stigning i regionernes udgifter til tilskud til Ozempic.
»Det er en ulykkelig sag. Det kan jo ikke nytte noget, at vi ruinerer regionerne, så der ikke er råd til udgifterne på hospitalerne. Men den måde, man har gjort det på, rammer patienter med diabetes hårdt«, siger hun.
»Jeg har patienter, som er dysregulerede nu med stigende blodsukker. Det er skidt for patienterne, som før var velregulerede og glade for Ozempic«.
De får også bivirkninger. Men en enkelt svampeinfektion og øget vandladningstrang er ikke så svære bivirkninger, at de berettiger til en returbillet til det dyrere Ozempic. Vandladningstrang forventes aftaget i løbet af måneder, så man skal afvente bedring før seponering. Det fremgår af tilskudsreglerne, fortæller Maria Krüger.
Talgrundlag for diagrammet
»Men det er nogle lange måneder for nogle af patienterne, som ikke kan forstå, at jeg beder dem se lidt an på den nye medicin, når de nu havde det godt på den gamle behandling. Én af mine patienter er taxachauffør og er ret generet af, at han pludselig skal tisse hele tiden«.
Hun tilføjer:
»Hvis patienten virkelig ikke kan holde bivirkningerne ud, plejer vi at finde et andet præparat, som ikke giver problemer. Men friheden til at ordinere medicin er blevet ændret på en måde, som er svær at håndtere som læge«.
Ozempic, der indeholder semaglutid, kom på markedet i 2018. De første år var det uproblematisk, der var ikke stramme tilskudsregler, og Maria Krüger kan huske, at »vi skrev det nærmest ud som andetvalg«.
»Det var jo så godt. Mange patienter tabte sig, og medicinen beskyttede dem også på andre måder, bl.a. nyrerne«, siger Maria Krüger.
Hver tredje dansker, som startede på Ozempic i 2022, havde ikke diabetes, viste et studie.
»Nogle patienter fik uberettiget tilskud, fordi de slet ikke havde diabetes, og det viste sig i flere tilfælde, at det var apoteket, som registrerede tilskud på recepten, fordi lægen tilsyneladende »havde glemt det«, siger Maria Krüger.
Men så kom Wegovy – identisk indholdsstof, men uden tilskud til vægttab - »og så eksploderede det hele«.
Efterspørgslen på Ozempic steg endnu mere, medicinen kom i restordre, og der kom parallelimport. Regionernes udgifter til tilskud blev sendt på himmelflugt.
En dag læste Maria Krüger tilfældigt i en Facebook-gruppe for praktiserende læger, at det var 30% billigere, hvis lægen ordinerede Ozempic i tre pakker med én pen i stedet for én parallelimporteret pakke med tre penne.
»Det var helt tilfældigt, at jeg opdagede, at det var meget dyrere, hvis vi udskrev de parallelimporterede pakker i stedet for dem, vi havde herhjemme. Men hvorfor var der ingen myndigheder, der hjalp de praktiserende læger med, hvilke pakker vi skulle ordinere for at undgå overpris?«, siger hun og tilføjer:
»Vi blev alle sammen overraskede. Myndighederne. Lægerne. Os alle. Vi skal undgå at komme på bagkant igen«Maria Krüger, næstformand i DSAM
»Apotekerne burde kunne substituere og give de billigste pakkestørrelser«.
Noget tyder på, at der er håb forude. Således skriver Dagens Pharma, at Danmarks Apotekerforening og Indenrigs- og Sundhedsministeriet netop har indgået en aftale om en forsøgsordning med substitutionsprotokoller ved forsyningssvigt.
Vi skal lære af Ozempic-sagen, lyder budskabet fra Maria Krüger. For der kommer næppe til at gå lang tid, før det næste supervirksomme – og dyre – præparat lander ved de danske apoteker. Et præparat, som muligvis også vil kunne gavne en meget stor patientgruppe.
Det kræver først og fremmest en langt bedre koordinering mellem myndighederne, så de sikrer, at de faglige vejledninger er afstemt med de økonomiske muligheder.
Maria Krüger er netop blevet udpeget som nyt medlem af Medicinrådet, og hun håber på et tæt samarbejde mellem Rådet og det nyoprettede retningslinjesekretariat, som hører under Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.
»Friheden til at ordinere medicin er blevet ændret på en måde, som er svær at håndtere som læge«Maria Krüger, næstformand i DSAM
»Jeg synes, det er vigtigt, at der er overensstemmelse imellem vejledninger fra Medicinrådet og de kliniske retningslinjer, som praktiserende læger skal forholde sig til. Vi skal lære af sagen fremover. Hvis vi ikke har råd til, at alle de patienter, der opfylder kriterierne for en behandling, får den, så er det jo dumt at skrive i de faglige vejledninger, at vi skal ordinere medicinen til dem«, siger hun.
Ozempic-sagen var bogstaveligt talt dyre lærepenge.
»Vi blev alle sammen overraskede. Myndighederne. Lægerne. Os alle. Vi skal undgå at komme på bagkant igen. For så ender det med nye stramme tilskudsregler, som viser sig at være utroligt uhensigtsmæssige for både læger og patienter«.
Fakta
Fakta
