I det seneste nummer af Bibliotek for Læger kan du blive klogere på Rigshospitalets portrætsamling af øjenlæger, bekæmpelsen af infektionssygdomme og epidemier i Danmark inden mikrobiologiens guldalder eller læs essay af KBU-læge Anton von Hofacker (se ham også i ovenstående video), der vender blikket mod fremtiden ved at stille spørgsmålet: Hvad sker der med lægerollen fremadrettet, når læger får algoritmer som kliniske sparringspartnere – og hvad kan det betyde for fremtidens medicinske praksis?
Hvis du ikke kender Bibliotek for Læger, er det Lægeforeningens humanistiske tidsskrift, som gennem mere end 200 år har sat ord på de store etiske og filosofiske spørgsmål i lægevidenskaben – med kultur, historie og menneskesyn som omdrejningspunkt.