Man kan mærke, at de lige skal tygge på det og vænne sig til den kendsgerning, at der om et år vil være cirka ti ledende overlæger på Urologisk Afdeling på Herlev Hospital. Hvad skal man egentlig tænke om det, synes spørgsmålet at være?

I dag er der én ledende overlæge. Det er Hans Rudolf Stimpel, som sidder ved sit store, let rodede mødebord på 23. sal i Herlev Hospitals tårn. Han har egen kaffemaskine med tragt og kolbe og serverer kaffe for de øvrige om bordet. Det er skemalægger, overlæge Henrik Vibits samt med-skemalægger overlæge Rikke Tandrup Nielsen. Sidstnævnte deltager kun kort i denne samtale om den nye ledelsesstruktur, som Overlægeforeningens overenskomstaftale indebærer. En aftale, der løfter de nuværende ledende overlæger til cheflæger og overlæger, der i dag har forskellige ansvarsområder, bliver til ledende overlæger.

Det lyder voldsomt med de der ti ledende overlæger, som den nye struktur vil indebære her på stedet. Men det er mest bare en titel, lyder vurderingen fra Hans Stimpel og Henrik Vibits, der, som samtalen vil vise, ikke synes, der er tale om den store revolution for dem. De har allerede i det store og hele den struktur og ledelsesorganisation, som ligger aftalen.

»Det er lidt en efterrationalisering, den aftale, i hvert fald for en stor afdeling som vores«, siger Hans Stimpel.

Samtalen kommer derfor også til at handle om deres tanker om at have delt lægelig ledelse.

Hans Rudolf Stimpel er 68 år og har været ledende overlæge på afdelingen i seks år. Han regner med at fortsætte til 2023. (Foto: Claus Boesen)

Faglig ledelse uddelegeret

Afdelingen er stor. Den er fordelt på to matrikler, Herlev og Gentofte, der er tre sengeafdelinger, to store ambulatorier, akut og planlagt kirurgi og en forskningsafdeling. I alt er der 100 læger, heraf er de 35 uddannelseslæger. 12 overlæger har ansvar for henholdsvis teams, uddannelse (dem er der tre af) og skemalægning.

»Med en afdeling på den størrelse – jamen vi ville falde døde om, hvis vi troede, at jeg skulle styre det hele her oppe fra og ned i detaljen. Det kan og skal jeg ikke«, siger Hans Stimpel.

»Du kan ikke have moderne ledelse med en tankegang om, at alle skal forbi chefen for at kunne foretage sig noget. Det tog er kørt for 10-20 år siden«, fortsætter han.

Det var »af nød«, siger han, at afdelingen for fem år siden indså, at de måtte lave strukturen om.

»Vi havde overlæger med afsnitsansvar og overlæger med subspecialeansvar, nogle for prostata, andre for stenbehandling og så videre. Ledelsesmæssigt fungerede det ikke«.

Det hele blev gentænkt, og løsningen blev tværfaglige teams, hvori alle faggrupper indgår. Der er en teamformand, som er en overlæge med speciale inden for området og så andre speciallæger, plejepersonale og sekretærer.

»Det blev først mødt med en del skepsis, men folk er glade for det nu, fordi der er kommet et tættere samarbejde mellem faggrupperne. Det har betydet, at teamsene rent fagligt har taget over. Og formændene har et overordnet ansvar for det faglige«, forklarer Hans Stimpel.

Det er derfor, de siger, at der ikke vil blive den store forskel, selvom teamformændene kommer til at hedde ledende overlæger fra april næste år.

Ledelsen er fordelt

Og den nye cheflæge? Han vil hedde Hans Stimpel et par år, og ingen vil mærke den store forskel, forventer han.

»Grundlæggende tror jeg ikke, det laver ret meget om. I forvejen har jeg uddelegeret en hel del opgaver og også bestemmelsesret, eller hvad du vil kalde det, til teamformændene og til Henrik og de tre uddannelsesansvarlige overlæger«, siger Hans Stimpel.

For skemalægger, overlæge Henrik Vibits har det ingen betydning, at han bliver ledende overlæge. »Der er rigeligt med prestige i at være overlæge«, siger han. (Foto: Claus Boesen)

Henrik Vibits supplerer:

»Vores organisation hviler på et behov. Og jeg tror, at alle her er klar over, at det kun går i kraft af, at vi hver for sig påtager os ledelse. Hans efterspørger jævnligt input fra de forskellige teamledere, og de input er afgørende for, at afdelingen fungerer. Hvis vi nedlagde vores struktur, ville vi falde fra hinanden«.

Hans Stimpel siger:

»En af de ting, der er ledelsesmæssigt væsentligt i sådan en afdeling, er at bevare overblikket«.

Og det overblik, kan man forstå, ligger hos ham og Henrik Vibits. Og der skal det blive ved med at være.

»Teamformændene ser ret snævert på, hvad interessen er for eget team – de er optagede af, hvordan de optimerer det, der foregår på teamets område, både fagligt og strukturelt. Men de har ikke blikket på helheden i afdelingen. Generelt tænker jeg, at den, der bliver den nye ledende overlæge inden for et område på en afdeling, vil lægge hovedvægten på, hvad der er godt i netop sin egen sammenhæng. Mens cheflægen skal se på, hvad det er godt for hele afdelingen«, siger Hans Stimpel, som forventer, at personaleansvaret langt henad vejen kommer til at ligge hos cheflægen.

• Det er måske lidt gammeldags, sådan med at komme »op på tæppet hos far«. Men det skal til en gang i mellem.

Hans Rudolf Stimpel, nuværende ledende overlæge, kommende cheflæge

»Jeg ser, at reformen lægger op til, at de nye ledende overlæger kan have personaleansvar. Og ja, men kun noget af det. Det overordnede personaleansvar og ansættelseskompetencen bliver nødt til at ligge hos den kommende cheflæge«.

Det er overblikket og blikket på tværs af teams, Hans Stimpel tænker på.

»Vi har en massiv vagtbyrde her – blandt andet i akutafdelingen – og derfor må jeg blande mig i teamsene, for eksempel når der skal rekrutteres. For vi skal jo have dækket vagterne. Og så nytter det ikke, hvis et team ansætter folk til at arbejde som superspecialister hele tiden. Der skal altså være nogen til at passe biksen om aftenen og natten, hvor de skal kunne fungere som almene urologer«.

Planlægningen er det store stunt

En vigtig del af overblikket er materialiseret i to tættrykte A 3-ark med filigranmønster: planlægningen af lægernes arbejde en måned frem. Et ark for speciallægerne og et for reservelægerne, henholdsvis Henrik Vibits og Rikke Tandrup Nielsens arbejde.

»I en afdeling som denne er planlægningen det helt store stunt. Det er den eneste måde, vi kan holde styr på, at alle funktioner bliver dækket og, hvis vi ikke kan, at lukke dem i god tid, så vi ikke står på dagen uden bemanding«, siger Hans Stimpel.

Henrik Vibits står for stuntet og er også stedfortrædende for Hans Stimpel – han tillægger det ikke så stor betydning, om han til næste år får en ny titel som ledende overlæge.

»Det ligger jo i min funktion i forvejen. Jeg har ikke tænkt i titler, men bare udfyldt den funktion, jeg har. Jeg kan heller ikke se, at min funktion skulle blive anderledes, fordi jeg bliver ledende overlæge. Det er en stor gruppe at koordinere hver dag, og som skemalægger har jeg en stabsfunktion til ledelsen. Det afgørende i denne afdeling er den loyalitet, som lægegruppen giver os på alle niveauer. At de accepterer, at vi har ledelsesretten og er indstillet på, at det er sådan«, siger Henrik Vibits.

Overlæge Rikke Tandrup Nielsen synes, det er positivt, at den nye struktur skaber differentiering i overlægers opgaver. (Foto: Claus Boesen)

Hvordan ser du og dine overlægekolleger på reformen?

»Vi spøger lidt med det. Vi har den faglige ledelse og den daglige ledelse i dag. Når vi f.eks. afgør, hvem der skal hvad på den givne dag, tager vi udgangspunkt i det faglige. Fagligheden ligger i den måde, vi har inddelt afdelingen på, i teams omkring blærecancer, stenbehandling, andrologi og så videre. I spidsen for hvert team sidder en overlæge som subspecialeansvarlig, og de synes ikke, det gør nogen forskel i den faglighed, at de bliver ledende overlæger«.

»Det handler om, at der er entydighed i ledelsesformen og at der er et overlægeligt netværk, der samler op på den information, der udgår heroppefra. Og at det netværk giver feedback til ledelsen. For mig betyder det ikke noget, at jeg bliver ledende overlæge, det er bare en titel, og jeg synes, der er rigeligt med prestige i at være overlæge«, siger Henrik Vibits.

Vigtig differentiering

Nej, det er mere end bare en titel, lyder det fra Rikke Tandrup Nielsen, der har været overlæge i fire år og måske en dag gerne vil være ledende overlæge, selvom det ikke er aktuelt lige nu.

»Det er godt, at der kommer en differentiering ind, så der kommer overlæger, ledende overlæger og en cheflæge. Jeg synes også, det er positivt, at den øverste ledelse får et løft. Det er fortjent, det er et kæmpe ansvar, som er tungt at løfte. Og så kan jeg godt lide, at man får en titel ud fra det ansvar og de opgaver, man har. Så den differentiering, der er mellem den almindelige overlæge, den ledende overlæge og cheflægen dækker over, hvad man laver«, siger hun og tilføjer, at det er hendes fornemmelse, at de fleste af hendes overlægekolleger bakker op om, at der bliver indført et nyt trin for overlæger.

»Det er en synliggørelse af ansvaret, af at nogle har større ledelsesfunktion i deres dagligdag og de føler, der ligger anerkendelse i at blive ledende overlæge«, siger hun.

Personaleledelse ligger også hos cheflægen

Hvordan etablerer man synligt lederskab for 100 læger?

Henrik Vibits har som skemalægger daglig kontakt:

»Det ligger i min funktion som skemalægger at have et forhold til alle lægerne. Men fordi her er så mange, har vi har delt det op, sådan så jeg har speciallægerne og Rikke de yngste læger. Vi forsøger at være sammen med lægerne i løbet af dagen, og vi sørger for at snakke med dem, når der sker ændringer i vagtplanen, hvilket der løbende bliver. Vi respekterer, at de har behov for at have fri, og vi følger reglerne om ikke at lave om på vagtplanen i utide. Vi skriver ikke bare ned, hvornår de skal arbejde, men snakker med dem om det forinden«.

Hans Stimpel er en tand længere væk.

»Teamformændene har personaleledelsen i bred forstand. De holder øje med deres folk og snakker med dem om arbejde, deres sociale forhold osv. Men når det snerper sig sammen, og der opstår problemer, så ender det her«.

Det kan handle om sygdom, eller der kan være en klage fra en anden afdeling eller en fra personalegruppen, der kritiserer en læges opførsel. Det kan også være noget om vedkommendes faglige udvikling. Det er problemstillinger, som han tager op, typisk vil han først tale med teamlederen efterfulgt af et fælles møde.

»Det kan også være, at jeg tager mødet alene. Det er måske lidt gammeldags, sådan med at komme ”op på tæppet hos far”. Men det skal til en gang i mellem«.

MUS-samtalerne med speciallægerne ligger hos Hans Stimpel, i dag og fremover.

»Det er netop min chance for ikke at være langt fra det lægelige personale. Hvis jeg ikke på den måde fik snakket med dem enkeltvis, ville jeg til sidst ikke ane noget om dem. Og jeg er vel den, der bedst kan sætte magt bag det, jeg lover den enkelte om karriereudvikling, selv om en del vil strande på økonomi eller at vakancer betyder, at der er rugbrødsarbejde, der skal gøres«.

Bekymring for finansiering

De økonomiske konsekvenser i pludselig at have ti ledende overlæger plus en cheflæge er uklare.

I overenskomstaftalen ligger, at fra næste år får nyansatte overlæger 30.000 kroner mindre i løn de første tre år. De nye ledende overlæger indgår i løngruppen for lægelige chefer.

»Nogle forventer måske, at det giver mere i løn, når de bliver ledende overlæger. Men det er måske ikke så meget – en del af teamformændene har allerede funktionstillæg og ofte kvalifikationstillæg«, siger Hans Stimpel og tilføjer:

»Der følger jo ikke en pose penge med. Yngre nyansatte overlæger skal ganske vist have 30.000 kroner mindre, men jeg skal som minimun have ti nye ledende overlæger – og det betyder altså ikke, at jeg så ansætter ti nye yngre overlæger, som jeg kan underbetale lidt for at skaffe penge til de ledende«, siger Hans Stimpel.

Han er med egne ord meget bekymret over finansieringen. For godt nok har regionerne presset på for at få den nye stillingsstruktur, og godt nok har de givet udtryk for at være indstillet på at sørge for finansieringen.

»Men når man har været i det her game i mange år, så ved man godt, at der bliver sagt noget ved forhandlingsbordet, men når det kommer til stykket, skal hospitalerne dække det. Jeg er bange for, at man vil lægge det ud til direktionerne at finde ud af det. Og landet stander jo i våde, der er ikke flere penge at flytte rundt med, så bliver det afdelingerne, der skal finde på noget. Det har vi set før. Men der er ikke mere at finde«.

Hans Stimpel har indtil videre kun ganske kort vendt spørgsmålet med sin direktion. Direktionen har meddelt, at den vil tage det op med regionen. Der er knap et år til at få det plads.

LÆS OGSÅ:

5 spørgsmål til Lisbeth Lintz

Overlægeformand: Overenskomsten giver nye muligheder for de unge overlæger

Kronik: Hvad der skal til for, at det nye lægelige ledelseslag bliver en succes?