06.00 Jeg vågner og skynder mig til bruseren. Sammen med min kone, Mahican, vækker jeg resten af familien: Mikael (15 år), Ellinor (13 år), Dorothea (ni år) og Kristoffer (syv år) og laver morgenmad.
07.05 Jeg kører pigerne til skole, Kristoffer til specialklassen og Mikael til praktikpladsen. Så sætter jeg en podcast på: »This Week in Cardiology« fra TheHeart.org og kører mod Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Jeg har arbejdet i tre år i liaisonsomatikken. Det er et tilbud, der mig bekendt kun findes her i Nordjylland, hvor medicinske læger går stuegang i psykiatrien.
Det er en virkelig spændende patientgruppe, men også svær. Jeg forsøgte engang at lave ekkokardiografi på en svært psykotisk patient, som skubbede min hånd væk efter få sekunder. Jeg nåede dog at se, at der var hjertesvigt, men jeg måtte vente til den antipsykotiske medicin virkede, før jeg kunne komme videre med min del af behandlingen.
08.01 Ankommer til Brønderslev, hilser på mine kollegaer og tænder computeren, mens jeg henter kaffe. Derefter kigger jeg på patientlisterne til liaisonvurdering, som kan være både patienter fra ambulatoriet og fra de forskellige afdelinger. Det er ikke kun hjerteproblemer, jeg skal se på. Man skal være bredt funderet som somatisk læge i psykiatrien. Det er i virkeligheden nok lidt gammeldags internmedicinsk. Det kan jeg rigtig godt lide.
08.10 Jeg starter med at beskrive de ekg’er, hvor psykiaterne har været i tvivl om, hvad de viser. Jeg gennemgår de øvrige patienters journaler og tjekker op på resultaterne fra de undersøgelser, jeg bestilte sidst. Jeg når også at svare på mails om et forskningsprojekt, som nogle bachelorstuderende laver om karstivhed hos diabetespatienter.
09.00 Ambulant møde. Jeg samles med mine kollegaer fra psykiatrien. Der er altid en god stemning. Vi gennemgår nogle af ekg’erne. Jeg forklarer, hvorfor en af dem ikke viste venstre ventrikel-hypertrofi. Mine kollegaer tager noter, så de ved, hvad de skal kigge efter næste gang – generelt lærer vi meget af hinanden på tværs af specialer her.
Vi gennemgår en anden patient, som tidligere har trukket sig fra behandling for hæmokromatose, da hun var meget præget af sin psykose. Nu, hvor hun er kommet i stabil behandling, angiver hun, at hun er klar til at genoptage sin behandling. Vi aftaler, at jeg sender henvisning og bestiller de relevante forprøver, og at patientens kontaktsygeplejerske skal komme med ved blodprøverne og ved det første besøg.
Vi drøfter en yngre mand med stofudløst psykose og let påvirkede levertal. Jeg vurderer, at der ikke er noget alarmerende lige nu, men at vi skal følge op om en måned.
09.35 Endnu en kaffe, og jeg udarbejder, hvad vi har diskuteret, skriver et journalnotat, bestiller undersøgelser og blodprøver og skriver henvisninger. Jeg noterer mit arbejde i RedCap-databasen og når lige en hurtig banan, inden jeg må skynde mig til den næste konference.
10.39 Jeg går over i bygningen, hvor intensivsengeafsnit er. Heldigvis er der let forårssol, og jeg nyder min lille tur udenfor.
10.45 Psykiatere, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere. Vi er alle samlet om det store mødebord. Mens patienternes psykiatriske tilstand bliver tværfagligt diskuteret, tjekker jeg blodprøver, ekg og lytter med. Nogle patienter skal jeg se for første gang. Jeg stiller et par spørgsmål om en af patienterne på listen.
11.35 Jeg går forbi en patient, som jeg så i sidste uge, hvor hun kom ind med førstegangspsykose og – viste det sig – for højt stofskifte. Efter en uge på thiamazol er hun blevet meget mere sig selv. Hun kan ikke huske meget fra den sidste uge, men hun har det meget bedre og er meget taknemmelig. Det viser sig, at hun har Graves’ sygdom. Vi aftaler, at jeg henviser til en thyreoideascintigrafi og et videre forløb ved endokrinologerne. Et ord, som hun øver sig på.
12.05 Frokost foran computeren. Tjekker indbakken og laver et journalnotat.
13.00 Stuegang på rehabiliteringspladserne. En patient har bemærket noget usædvanligt i sin scrotum. Nærmere undersøgelse tyder på, at det er spermatocele, og patienten beroliges. Jeg drøfter det også med røntgenlægen i Hjørring. De vil gerne lave en ultralyd bare for at sikre og berolige patienten, så bekymringerne ikke står i vejen for patientens psykiske bedring.
14.00 Stuegang på intensiv. Jeg tilser en pige med spiseforstyrrelse og jernmangel, som ikke længere vil tage sine jerntabletter. Vi aftaler sammen med hendes mor, at hun kan få det som i.v.-behandling på internmedicinsk ambulatorie i stedet.
Videre til næste patient, som har uforklarligt vægttab. Jeg kan heldigvis fortælle ham, at cancerblodprøverne er normale.
14.47 Tilbage på kontoret. Koordinerer med ambulatoriet i forhold til ferriderisomaltosebehandlingen og følger også op på de andre aftaler, jeg har lavet i løbet af dagen. Jeg får dikteret, lavet journaler og svaret på mails.
16.05 Kører hjem. På vej tilbage i bilen ringer jeg til min mor i Holland og drøfter verdenspolitik. Jeg henter Dorothea i SFO på vejen.
17.00 Resten af eftermiddagen og aftenen går med fælles aftensmad og med at passe Kristoffer, som har nonverbal autisme og en udviklingsforstyrrelse. Imens tager min kone sig af de andre børn og deres lektier. Det at have et barn med psykiatriske udfordringer gør mit arbejde i liaisonsomatikken endnu mere meningsfuldt for mig. Vi er med til at bygge bro mellem somatik og psykiatri – to områder, som efter min mening aldrig burde have været så adskilte.
20.00 Kristoffer puttes, og så har jeg tid til at lave de sidste ting færdige af dagens arbejde og svare på mail, mens min kone forbereder madpakker og skoletasker til næste dag.
21.00 Netflix og bærbar. Min kone er radiolog, og vi arbejder begge videre, mens vi ser noget afslappende fjernsyn.
22.30 Jeg går i seng. Jeg sover ved siden af Kristoffer, som nogle gange vågner om natten og har brug for en forælder.
