ET DØGN MED akutmedicineren: »En yngre kvinde har været til hypnoseshow ...«

16.30 Min kone og jeg har haft en stille lørdag hjemme i Viborg. Nu starter jeg bilen for at køre fra til arbejdspladsen i Herning. Det tager en time ad vintermørke veje.

17.30 Afgående vagthold møder det tilgående. Sengeafsnittet er fredeligt og afklaret. Jeg skal kun være opmærksom på en patient, der skal til en CT-skanning på mistanke om lungeemboli, hvor jeg vil få svaret senere. Jeg bliver kaldt til en patient i akutmodtagelsen med tegn på sepsis. Jeg kan se, at det drejer sig om en urosepsis og starter behandling. Da patienten ikke retter sig op, kontakter jeg medicinerne. Han skal op på intensiv.

18.30 Der er kommet en ung mand ind med trampolinskade. Han har åbent brud på underbenet, der er reponeret. Der skal anlægges gips og tages røntgen. Jeg kan se, at der er åben fraktur på begge underben og kontakter ortopædkirurgerne, der overtager patienten. Der er kun én ortopædkirurg i vagt, så jeg overtager traumevagten, mens han opererer.

19.30 En patient har lukseret højre ankel ved fald fra en trappestige. Jeg bedøver og reponerer, men det lykkes ikke helt, kan jeg se på røntgenbilledet, så vi må til det igen. Jeg får næsten anklen på plads, men den er ustabil pga. flere brud på underbenet. Jeg må have fat i ortopædkirurgen igen.

20.00 En fængselsbetjent kommer med en indsat, som er faldet på halebenet. Han er tidligere opereret for diskusprolaps og har smerter. Da han har neurologisk udfald, må vi kontakte neurokirurgerne i Aarhus. De vil ikke udelukke en ny prolaps, da han har nedsat funktion i lukkemuskel og smerter ned i benet. Vi får ham flyttet til akutafdeling i Aarhus.

20.30 En ældre herre i blodfortyndende behandling er faldet og har slået sig. Vi CT-skanner hovedet. Fra røntgenvagten i Holstebro kommer svar, at der er en blødning i hovedet. Jeg ringer til neurokirurgerne, som anbefaler, at vi observerer. Da han har blødninger, må jeg informere konen. Hun havde faktisk bemærket ændret adfærd nogle dage i forvejen og bliver noget chokeret.

21.00 Der kommer en patient med metastaserende kræft. Han har feber, og der er infektion i kroppen. Vi starter behandling med bred antibiotika og væskebehandling, inden vi sender ham over til onkologerne. Imens er der kommet skanning-svar på den første patient – og det har vist sig, at der var en stor lungeemboli. Jeg går over og ser til patienten, som er rimeligt stabil. Han skal enten til Aarhus og opereres eller over til kardiologerne. Jeg vælger vores kardiologer, der får ham til blodfortyndende behandling.

22.30 Afdelingen har tre KBU-læger, som indimellem har spørgsmål om deres patienter. Indtil nu har vi haft 30 igennem – skadestuepatienter og akut syge. Og nu kommer der en levercirrose-patient: En midaldrende kvinde med terminalt leversvigt – gul og dårlig. Jeg starter behandling op og kontakter medicinerne, som overtager hende til videre støttende behandling.

22.45 En yngre kvinde, som har været til hypnoseshow. Hun har nålefobi, og da hypnotisøren sagde, at han skulle bruge nåle, begyndte hun at hyperventilere og kastede pludselig op på dem, der sad omkring hende, og faldt om. Efterhånden falder hun til ro.

23.00 Politiet kommer med en kvinde, som har været til Volbeat-koncert og pludselig var blevet meget udadreagerende. Hun er rolig nu. Det sker, hver gang, hun får alkohol – og som kæresten sagde: »Hvorfor lar' du ikke vær' med at drikke?«. Og så kommer der én til fra Volbeat-koncerten. Det er noget med at stå og mase hinanden foran scenen – moshing. Hun var kravlet op på en mand og faldt ned og slog baghovedet. Vi tilbød at observere hende ind for commotio, men hun fik det bedre og udskrev sig selv.

01.00 Efter en stuegang på sengeafsnittet er vi i bund. Jeg aftaler med KBU-lægerne, at jeg trækker mig tilbage. Går op på vagtværelset og håber, det bliver en rolig nat.

Det bliver det ikke …

Læs også:

ET DØGN MED ortopædkirurgen: »Det tager lidt tid at hente caput ud af aksillen …«

ET DØGN MED endokrinologen: »Hun har fået det der grisetyroid …«

ET DØGN MED hospicelægen: »... han har mod på at komme hjem. Men jeg tænker, at ham ser vi også igen.«