Et fintmasket net af praktiserende speciallæger lagt ud over hele det danske land. Dét er et af ønskerne i høringssvaret til Sundhedsstrukturkommissionen, som FAS har lavet sammen med Lægeforeningen, Yngre Læger og PLO.
Formand for FAS/Overlægeforeningen Susanne Wammen ønsker sig en »ambitiøs sundhedsreform«, men minder om, at nye tiltag skal ske i et tempo, så hverken patienter eller personale kommer i klemme.
»Skal jeg fremhæve et budskab, så er det at gennemføre ændringer i det rette tempo. Jeg er enig i, at flere opgaver skal løses hos praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Men det helt afgørende bliver, at faglighed, kvalitet og kapacitet er på plads, før man flytter opgaver fra sygehusene. Og det kan vi ikke forvente, før der er uddannet flere almenmedicinere, eller før flere speciallæger nedsætter sig i speciallægepraksis«, siger Susanne Wammen og fortsætter:
»Ellers risikerer vi at ende i en situation, hvor patienter ikke kan få den behandling, de i dag får på sygehusene, fordi kollegerne i primærsektoren ikke har tiden og kompetencerne til at behandle dem, lige så godt som det sker i dag. Det værste, politikerne kan gøre, er at lukke ned for patienter ét sted, uden at patienterne har et andet sted at gå hen«.
Formand for FAPS Ann-Louise Reventlow-Mourier er også spændt på, hvordan man når det mål, alle er enige om: at sundhedsvæsenet skal rustes til at klare de opgaver, der ligger nu og i fremtiden, herunder at meget mere behandling skal ske i det nære sundhedsvæsen.
»Jeg er enig i, at flere opgaver skal løses hos praktiserende læger og praktiserende speciallæger. Men det helt afgørende bliver, at faglighed, kvalitet og kapacitet er på plads, før man flytter opgaver fra sygehusene«Susanne Wammen, formand for FAS/Overlægeforeningen
»Vi er enige i målet, men hvordan kommer vi derhen – det er jo helt åbent. Mange af de opgaver, der i dag bliver løst på sygehuset, kan varetages ude i specialpraksis, hvis vi er nok, og den omstilling skal vi have lavet. Men det er virkelig vigtigt at have opmærksomhed på, at det skal være en planlagt omstrukturering, så ingen patienter bliver tabt mellem stolene, og så økonomien følger med«.
For hende er det vigtigt, at der kommer en national planlægning af speciallægepraksis ud fra behandlingsbehovet, og i høringssvaret kan man læse, at der skal ske en stigning i antallet af praktiserende speciallæger fra de nuværende ca. 1.000 til i nær fremtid 2.000.
»Vi kan være med til at binde sundhedsvæsenet sammen ude i det nære sundhedsvæsen, hvor vi jo sidder, fordi vi netop fagligt er en del af det, der foregår i det sekundære sundhedsvæsen«Ann-Louise Reventlow-Mourier, formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS)
»Vi kan være med til at binde sundhedsvæsenet sammen ude i det nære sundhedsvæsen, hvor vi jo sidder, fordi vi netop fagligt er en del af det, der foregår i det sekundære sundhedsvæsen. Vi skal have gjort op med den store geografiske ulighed, der desværre er i adgang til sundhed i dag. Der er stor forskel på, hvordan de enkelte regioner har grebet det an i forhold til antallet af praktiserende speciallæger, og derfor hilser vi en national planlægning meget velkommen, så vi får et mere ensartet tilbud overalt i landet«, siger Ann-Louise Reventlow-Mourier.
Ifølge FAPS-formanden og høringssvaret er det forståeligt, at man, i takt med at der kommer flere praktiserende speciallæger, også skal se på, om der kan indføres en form for ventetidsgaranti i speciallægepraksis. Derudover skal uddannelse også tænkes systematisk ind i speciallægepraksis.
»Det giver god mening at lægge flere opgaver på hovedfunktionsniveau ud til os, og så skal man sikre, at uddannelsen af de unge læger følger med. Vi ser gerne, at speciallægepraksis inddrages meget mere i uddannelsen«.
Den største bekymring
Selvom der langt overvejende er positive toner over for Sundhedsstrukturkommissionen, har formand for FAS/Overlægeforeningen Susanne Wammen en stor betænkelighed, som også kan læses i høringssvaret.
Kommissionen har foreslået et vækstloft for læger på sygehusene inden for udvalgte geografiske områder og på højt specialiserede afdelinger på universitetshospitalerne.
»Det er et punkt, som virkelig bekymrer mig. Kommissionens håb er, at det vil øge antallet af læger og behandlinger andre steder. Men der er altså ingen automatik, som sikrer, at lægerne og aktiviteten flytter derhen, hvor man ønsker sig. Og så er det eneste, man har opnået, at endnu flere patienter kommer i klemme. Derfor bliver jeg stærkt bekymret, når man vil styre ud fra rigide måltal i et Excel-ark«, advarer Susanne Wammen, som også peger på, at en ambitiøs reform kræver tilførsel af midler:
»Vi har brug for at bygge kapacitet og kompetencer op i det nære uden at forringe den høje kvalitet, som i dag findes på det højt specialiserede område. Vi har brug for at styrke psykiatrien og for bedre digitale løsninger, sådan som Sundhedsstrukturkommissionen påpeger. Alt det kan vi ikke gøre inden for de midler, der i dag er til rådighed. Og derfor er det ikke muligt at ændre strukturen til det bedre, uden at det koster«.
Der var frist for at afgive høringssvar den 6. august.