»Min største frygt er, at man laver tvangstiltag, som ikke løser vores udfordringer«

Kan du ikke få job på Bispebjerg Hospital, så tager du jo nok et job i Slagelse.

Sat på spidsen, så er det incitamentsstrukturen i Sundhedsstrukturkommissionens forslag om et såkaldt vækstloft for sygehuslæger inden for udvalgte geografiske områder og evt. specialer. Med det mål, at man får en mere ligelig fordeling af speciallæger, fordi flere vil søge uden for de store byer.

Yngre Læger er enige i, at der skal flere læger til de områder, der i dag mangler læger. En kommende sundhedsreform skal som en af sine fornemmeste opgaver netop sikre større lighed i sundhedsvæsenet ved, at der er tilpas mange læger, dér hvor der er brug for dem, fastslår Wendy Sophie Schou, der er forperson for Yngre Læger. Men metoden med vækstloft er ikke den rette. For det har ifølge hende mindst ét indbygget problem: Det virker ikke.

»Den her antagelse om, at man ved indirekte tvang kan få læger til at rykke sig ud på steder, hvor der mangler læger, den passer ikke. Det ved vi gennem mange undersøgelser, vi har lavet i Yngre Læger. Jo, du kan måske godt med tvang få en læge et år eller to under deres hoveduddannelse til at flytte til Vandkantsdanmark. Men de bliver der ikke. Og så bliver det jo en lappeløsning«, siger Wendy Sophie Schou.

»Og hvis der er én ting, alle kan blive enige om, så er det vel netop, at Sundhedsstrukturkommissionens rapport ikke skal handle om lappeløsninger, men hvordan vi får et bæredygtigt sundhedsvæsen de næste mange, mange år«.

Styrk uddannelsesmiljøerne

Tvangstiltag som det nævnte vækstloft er en torn i Sundhedsstrukturkommissionens digre værk med anbefalinger og forslag, som Yngre Læger ellers i altovervejende grad er positivt stemt over for.

Det kan man læse af det høringssvar, Yngre Læger i samarbejde med Lægeforeningen, PLO og FAS tidligere på ugen sendte til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

»Det er en ambitiøs rapport. Og det skal den også være i forhold til de udfordringer, vi skal løse. Der er rigtig mange gode ting i de seks anbefalinger, som selvfølgelig nu skal følges op af helt konkrete tiltag. Men det er et godt startsted til, hvordan vi kan løse den voksende ulighed, vi har i Danmark«, siger Wendy Sophie Schou.

»Jeg er forsigtig optimist – men min største frygt er, at man laver tvangstiltag, som ikke løser vores udfordringer«.

Frem for at presse folk væk fra byerne ved at bremse væksten ønsker Yngre Lægers forperson et langt større fokus på positive aktive incitamenter til at få lægerne derhen, hvor der er mest brug for dem. Det handler om uddannelse, arbejdsmiljø, fleksibilitet og gode forskningsmiljøer.

»Noget af det, vi ved, der har den bedste effekt, er gode uddannelsesmiljøer. Så for det første skal vi have flere speciallæger, dér hvor de mangler, for det skaber grundlaget for et godt uddannelsesmiljø – og det ved vi, at vores medlemmer gerne flytter sig for«, siger Wendy Sophie Schou.

Stort potentiale i aktiv rekruttering

Det kræver bl.a. en langt mere aktiv rekrutteringsindsats fra regionernes side, eller hvem der nu er arbejdsgiver efter en reform. Kun omkring hver femte yngre læge oplever at blive forsøgt rekrutteret til et lægedækningstruet område eller speciale. Og en tredjedel af dem ender med at søge den stilling, som de er blevet forsøgt rekrutteret til. Det viser en undersøgelse fra Yngre Læger.

Det kunne passende være en rekruttering, der baserede sig på arbejdsmiljø og større fleksibilitet, som især yngre læger efterspørger i langt højere grad end tidligere generationer, lyder det fra Wendy Sophie Schou.

»Der er jo en lavthængende frugt i at tilbyde forhold, der er bedre end der, hvor der er mange læger. Tænke ud af boksen i stedet for at tvinge folk nogle læger derhen og så se, hvordan det går. Det er svært at få folk til at flytte sig frivilligt, hvis ikke det er bedre, det, de rykker til. Løn betyder noget. Men der er rigtig mange andre ting, man kan skrue på. Større fleksibilitet, ugentlige hjemmearbejdsdage, bedre muligheder for at gå på deltid. Vi har stadig en gammeldags tankegang om, at man ikke kan være læge på deltid. Men selvfølgelig kan man det«.

Det samme gælder gode forskningsmuligheder. Også uden for de store byer og de store universitetshospitaler. Det rimer ikke så godt på kommissionens forslag om, at »ph.d.-forløb skal i højere grad besættes af andre sundhedsfaglige grupper end læger«.

»Det forslag bekymrer os i Yngre Læger og er også et lidt mærkeligt regnestykke. For det første så bliver over halvdelen af de lægelige ph.d.-afhandlinger altså lavet af læger, der laver dem, mens de laver klinisk arbejde. De er ikke væk fra patienterne. Og de vender også tilbage i klinisk arbejde, når de er færdige. Og så opkvalificerer det altså også patientbehandlingen«, siger Wendy Sophie Schou.

Meget mere forebyggelse

Blandt de øvrige anbefalinger er Yngre Læger – på linje med de øvrige organisationer bag høringssvaret – helt enige i vigtigheden af en opjustering af almen praksis, og at man finder en model, der skaber gode lægehuse med flere praktiserende læger, da det i høj grad er det, yngre læger efterspørger, når de er blevet færdige som speciallæger.

At det virker lidt for uambitiøst, når kommissionen skriver, at udvikling af sundhedsvæsenets data og digitalisering ikke må koste penge. At en øget integrering af psykiatrien og somatikken grundlæggende er en god idé, men at det under ingen omstændigheder må gå ud over det i forvejen igangsatte arbejde med psykiatriplanen.

Og så savner Wendy Sophie Schou et langt større fokus på forebyggelse i kommissionens anbefalinger.

»Det fylder ikke så meget, som vi havde håbet på. Men der er altså virkelig meget at hente i forebyggelse. Det er jo sådan, at de steder, hvor der mangler læger, også er de steder i landet, hvor vi ser en overrepræsentation af folk, der er mere syge, er mere overvægtige og ryger mere. De ting går jo hånd i hånd. Så i stedet for kun at kigge på, at der skal flere læger ud for at løse det problem, ville det være oplagt også at se på, hvordan vi forebygger, at det forholder sig sådan«.