Skip to main content

Folket i træerne

Bogen »Folket i træerne« er en stor fortælling, der sætter fokus på en række etiske, moralske og kulturelle problemstillinger. Der er mange rammende betragtninger om lægestanden, og hvad der kan drive os læger og mennesker til handlinger, som kan få uoverstigelige konsekvenser, skrive anmelder Trine Boiesen.
Cover: Politikens Forlag
Cover: Politikens Forlag

Trine Boiesen, praktiserende læge. Interessekonflikter: ingen

15. jul. 2021
4 min.

Den amerikanske forfatter Hanya Yanagihara fik sit internationale gennembrud i 2015 med bogen »Et lille liv«, som er en rystende, grum og fantastisk fortælling om venskab, magtmisbrug og incest. En bog, som gjorde et uudsletteligt indtryk på anmelderen, hvorfor forventningerne til hendes debutroman »Folket i træerne« oversat til dansk i 2019, var store.

Bogens hovedperson og fortæller er den amerikanske læge Norton Perina.

Hans eneste tilbageværende beundrer, kollegaen Ronald Kubodera, opfordrer ham til at skrive sine erindringer, en fortælling, hvis indhold har sat ham bag lås og slå. Det vender vi tilbage til.

Som opvakt stud.med. i slutningen af 1940’erne får Norton et studenterjob hos en velanskrevet cancerforsker på Stanford University. Denne excentriske, selvcentrerede forsker kommer ved en middag til at blamere sig over for studenten, og hændelsen bliver skæbnesvanger for Norton. For at undgå yderligere kontakt sørger cancerforskeren for, Norton får »et godt tilbud«. Beskrevet af Norton selv med dette rammende citat, som man som læge kender fra sin egen karrieresti. »Det siger formentlig alt om medicinstudiet og Smythe ( i.e. cancerforskeren) … at jobtilbuddet ansås som en ydmygende straf, og at min accept af stillingen ansås som professionelt selvmord, og det endelige bevis på min idioti eller uduelighed eller begge dele«.

Norton takker ja til at deltage i en ekspedition til øen U’ivu i Mikronesien med antropologen Paul Tallent. Denne mener at have bevis for, der på øen eksisterer en hidtil ukendt stamme, som han ønsker at studere.

Ekspeditionen får succes med at finde stammen, hvis liv de får adgang til at studere. Et liv, som blandt andet omfatter pædofili og andre seksuelle praktikker, som drager Norton. Endnu mere fascineres Norton, da han opdager, stammen har en bemærkelsesværdig høj levealder, og da han også finder ud af hvorfor, er hans lykke gjort og hans videnskabelige gennembrud en realitet.

Nortons stræben efter berømmelse får fatale konsekvenser for det lille øsamfund. Medicinalfirmaerne strømmer til, og kultursammenstødet får store konsekvenser for lokalbefolkningen, som derangerer i social armod og deroute. Som konsekvens beder mange lokale Norton ved hans senere tilbagekomster til øen om, at han adopterer deres børn i håb om, de kan få et bedre liv i USA. En sørgeligt velkendt historie fra det virkelige liv.

Norton ender således med at adoptere mere end 40 børn fra øsamfundet. Sidst ankomne dreng lader sig ikke indordne under Nortons husorden. Han anklager Norton for seksuelt misbrug, Norton fængsles, og børnene og alle andre – undtagen kollegaen Ronald Kubodera – vender ham ryggen. Om misbruget rent faktisk har fundet sted, lades op til læseren at afgøre.

»Folket i træerne« er en stor fortælling, der sætter fokus på en række etiske, moralske og kulturelle problemstillinger – kolonisering, udbytning, ambitioner, kærlighed og søgen efter det evige liv. Der er mange rammende betragtninger om lægestanden, og hvad der kan drive os læger og mennesker til handlinger, som kan få uoverstigelige konsekvenser. Sproget er rigt og malende og så livagtigt, at man fortaber sig til at tro, man er læser af en sandfærdig beretning. Detaljerigdommen er måske lige i overkanten for min smag, men det er en fascinerende historie, som er inspireret af virusforskeren D. Carleton Gajdusek, der modtog Nobelprisen i 1976 for sin forskning i den første smitsomme prionsygdom, kuru, blandt Fore-folket i Ny Guinea. D. Carleton Gajdusek adopterede selv 57 børn fra Sydhavet og blev anklaget og fængslet for pædofili, da hans karriere var på sit højeste.

Faktaboks

Fakta