De store internationale publicister er kommet i modvind. Det har længe været kendt, at videnskabelige artikler er guld værd, men måden forlagene har udnyttet forskere og viden på, får en række forskere til at sige stop.
Amerikanske forskere trækker nu seks af de største videnskabelige forlag i retten for at overtræde konkurrencelovene. De anklager forlagene for efter aftale at forsinke og forhindre deling af vigtig, ny viden, udnytte forskerne som gratis arbejdskraft og skovle penge ind på forskning betalt af skattekroner.
Forretningsmodellen i den videnskabelige forlagsbranche må være Joakim von Ands våde drøm: Råmaterialet er gratis og kan sælges dyrt ved hjælp af højtuddannet, gratis arbejdskraft.
Når en forsker sender sin artikel til et forlag, skal den som bekendt først i peerreview, hvor fagfæller bedømmer artiklen og dermed sikrer kvaliteten. Det gør forskerne ganske gratis, og forventningen er, at en forsker, der selv har haft en artikel i et tidsskrift, også stiller op til at bedømme andres artikler.
Hvis artiklen efter peerreview, som kan vare i månedsvis, optages af forlaget, skriver forskeren ofte under på, at forlaget har publiceringsrettighederne. Nu kan forlaget offentliggøre artiklen i et tidsskrift og opkræve betaling fra abonnenterne, som bl.a. tæller universiteter og forskningsinstitutioner – altså typisk også det sted, hvor forskeren selv arbejder.
Men nu ligger artiklen gemt for alle andre bag en betalingsmur i en langvarig embargoperiode, medmindre forskeren køber sin artikel fri. For et større beløb – ofte flere tusinde kroner – kan forskeren nemlig sikre, at artiklen bliver frittilgængelig for alle.
Sådan i store træk er forretningsmodellen. Der findes mange variationer af den, og også modeller, som er lidt mere gunstige for forskerne, men pointen er, at der grundlæggende er en kæmpe ubalance i forholdet mellem forlag og forskere. Og at milliarder af kroner, som kunne komme forskningen til gode, bliver forvandlet til overskud hos forlagene. Det forhold har været kritiseret i årevis, alt imens forlagsbranchens overskud år for år er vokset, dog med et dyk i coronaårene.
Ifølge den seneste årsrapport fra forlagenes organisation International Association of Scientific, Technical, and Medical Publishers (STM) lå indtægten i 2020 af det samlede globale marked for videnskabelige, tekniske og medicinske udgivelser på 26,7 mia. USD. Til sammenligning lå de samlede globale indtægter fra indspillet musik på 21,6 mia. USD samme år.
Men nu har den amerikanske hjerneforskerprofessor ved UCLA, Lucina Uddin, fået nok. Hun har i et civilt søgsmål nedlagt påstand om erstatning i henhold til den amerikanske antitrustlovgivning, også kendt som Sherman-loven, som skal fremme konkurrence til gavn for forbrugerne. Påstanden er, at forlagene og deres organisation indgår og medvirker til ulovlige aftaler, der begrænser handlen og konkurrencen.
Lucina Uddin fører ikke sagen for sin egen skyld, men har søgt om at føre sagen som et kollektivt søgsmål på vegne af alle forskere i USA, som har udført peerreviewtjenester for eller indsendt et manuskript til udgivelse i en af de sagsøgte forlags peerreviewede tidsskrifter fra den 12. september 2020 til nu.
Søgsmålet gælder seks af de største akademiske forlag, og deres brancheforening. Forlagene er: Elsevier, John Wiley & Sons, Sage Publications, Springer Nature, Taylor & Francis og Wolters Kluwer, organiseret under STM.
De seks forlag ejer over halvdelen, ca. 53%, af alle verdens peerreviewede tidsskrifter. Og ifølge søgsmålet kunne de seks forlag i 2023 tilsammen høste en indtægt på 10 mia. USD på deres peerreviewede tidsskrifter.
»Yes! Tænkte jeg, da jeg så det«, siger afdelingsleder Lise Baltzer fra Det Kgl. Bibliotek, som er med til at forhandle de nationale licensaftaler med forlagene sammen med de danske universiteter. Hun har selv arbejdet ti år inden for forlagsbranchen og har desuden i ti år arbejdet i Novo Nordisk med publicering af deres kliniske forskningsresultater.
»Endelig er der nogen, som tager det op – og med en helt ny vinkel, nemlig konkurrencelovene. Det er faktisk ret historisk, for indtil nu har der været flere forskellige former for protester, og blandt andet har nogle redaktionsråd forladt deres tidsskrifter i protest mod, at systemet favoriserer aktionærer og forlag. Men den her vinkel er ny«, siger hun.
Også formand for Lægeforeningens Forskningsudvalg, læge, ph.d. Sanne Møller Thysen fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, hilser søgsmålet velkommen.
»Det her kan skabe opmærksomhed om problemerne, og det har vi brug for. Vi har drøftet det her spørgsmål i forskningsudvalget, men det er svært at se, hvad vi kan gøre ved det som en lille dansk lægeforening. Vi er oppe imod en stor og magtfuld industri, som begrænser vores muligheder for at komme ud med nye forskningsresultater og trækker penge ud af forskningen, og det er et kæmpe problem«.
I søgsmålet har sagsøgeren listet tre klager over forhold, hvor hun mener forlagene indbyrdes har aftaler, som spænder ben for konkurrencen.
1. Aftale om at forskere skal arbejde gratis for forlagene
Ifølge søgsmålet har forlagene en prisaftale, hvor de har fastsat prisen for peerreview til 0 USD. Og de har endda betinget offentliggørelsen af forskernes egne artikler af, at de selv bidrager med perreview.
»I en akademisk verden, som er styret af ,publish or perish’, har forlagene været enige om at tage forskernes karriere som gidsler, så de kunne tvinge dem til at yde værdifuldt arbejde uden betaling«, står der i søgsmålet.
I et videnskabeligt studie fra 2021 har man anslået, at værdien af forskernes peerreview alene i USA i 2020 udgjorde 1,5 mia. USD.
Forlagene er enige om ikke at konkurrere med hinanden ved at stille krav om, at forskerne kun sender deres manus til et forlag ad gangen.
»Forlagene ved, at hvis de tilbyder at offentliggøre et manuskript, har forskeren ikke nogen alternativer, og derfor kan forlagene diktere betingelserne«, hedder det i søgsmålet.
Forlagene er enige om at forhindre forskerne i at dele deres resultater under peerreviewprocessen, som kan vare et år eller længere. »Gag rule« bliver den regel kaldt.
»Fra det øjeblik, forskerne sender deres manuskripter til et tidsskrift, agerer forlagene, som om de videnskabelige fremskridt i manuskripterne er deres ejendom, som kun må deles med deres tilladelse«, lyder det i søgsmålet.
De tre punkter forstærker hinanden, mener sagsøgeren:
»De udgør en del af en fælles forståelse mellem forlagene om at skabe et sæt regler, som cementerer deres markedsdominans og maksimerer den mængde penge, de kan trække ud af den videnskabelige forskning og dirigere ned i deres egne lommer. Det er til stor fordel for forlagene og til stor skade for videnskaben og offentlighedens interesser«.
Ugeskrift for Læger har kontaktet Lucina Uddin, men hun kan ikke udtale sig, mens sagen kører. Redaktionen har også kontaktet de videnskabelige forlag og STM. Tre af forlagene har svaret. Elsevier, at forlaget ikke udtaler sig om verserende sager, og Wiley, at de ikke mener, der er hold i påstanden. Det samme skriver vicepræsident for global communication hos Wolters Kluwer, Dave Guarino.
Sanne Møller Thysen er meget enig i kritikken af forlagene. Det er dog svært at gøre meget ved problemet, så længe forskningsverdenen lægger så meget vægt på publikationer, vurderer hun.
»En af de ting, vi som lille land kan gøre, er at bakke op om forhandlerne på Det Kgl. Bibliotek. For at de kan forhandle med mere gennemslagskraft, kræver det, at vi alle sammen bakker op og er med på, at et udfald kan være, at man siger nej til en aftale med et forlag. Og det er jeg ikke sikker på, at så mange bakker op om, fordi adgang til forskning og det at få viden delt er så vigtigt et arbejdsredskab for læger«, siger Sanne Møller Thysen.
Lise Baltzer er enig i, at en vej frem er at afmontere den overdrevne betydning af at publicere mange artikler i de mest ansete tidsskrifter.
Hun opfordrer forskerne til at lægge pres på universiteter, forskningsinstitutioner og politikere.
»De skal presse på for, at antal artikler i anerkendte tidsskrifter ikke skal være afgørende for deres karriere, og de skal presse på for at få lovgivning, der sikrer dem copyright til deres eget arbejde«, siger hun.
En mulighed er også at etablere et supplement til forlagene, et nationalt repositorium, en digital platform, hvor alle danske forskningsartikler med datagrundlag og bilag ligger frittilgængeligt, mener Lise Baltzer. Repositorier findes i dag bl.a. på de enkelte universiteter.
»For udenlandske forskere er det alt for uoverskueligt med flere forskellige repositorier. Men med et nationalt repositorium kan vi få nemmere adgang til al offentlig dansk forskning, frit og åbent tilgængeligt. Og så skal man jo selvfølgelig begynde at ændre adfærd, ved at man så citerer fra de versioner, der ligger i repositoriet, frem for dem i tidsskrifterne«.
