3450 dollars eller 24.000 gode danske kroner. Det er prisen for, at en forsker kan få en artikel med i tidsskriftet NeuroImage. Og det er for meget. Det mener tidsskriftets redaktion, og derfor har de over lang tid forsøgt at få forlaget Elsevier til at sænke forfattergebyret, også kaldet APC, article processing charge, til ned under 2000 dollars. Men forgæves. Derfor har hele redaktionen brudt med forlaget. Og det har i øvrigt også redaktionen på søstertidsskriftet, NeuroImage:reports.
NeuroImage blev lanceret i 1992, og i 2020 blev det et Open Acces tidsskrift – det vil sige, at det er frit tilgængeligt for alle. NeuroImage: Reports er et on-line medie, etableret i 2021. APC ligger her på 1800 dollars, omkring 12.500 kr.
I alt 42 redaktører, forskere med indgående kendskab til billedbehandlingsteknologier, som kan hjælpe os til at forstå hjernens funktion og strukturer, har forladt forlagsgiganten. Det skete den 17. april.
Nu er udbryderne ved at være klar med et modtræk. I juli udkommer de med et nyt tidsskrift: »Imaging neuroscience« med non-profit-forlaget MIT Press i Boston som udgiver.
Chefredaktør for det nye tidsskrift er den tidligere chefredaktør for NeuroImage Stephen Smith, som er professor i biomedicinsk teknik ved University of Oxford. Ambitionen er, at det nye tidsskrift skal tage pladsen fra NeuroImage som det mest prestigefyldte tidsskrift på feltet.
To professorer fra Danmark er i øvrigt med på redaktions-holdet: Professor Sarang S. Dalal fra Aarhus Universitet og Professor Axel Thielscher fra DTU.
APC på det nye tidsskrift er sat til 1600 dollars, godt 11.000 kr., med rabatmuligheder til forskere i lav- og mellemindkomstlande.
Da redaktørerne forlod Elsevier beklagede de i en fælles erklæring, at det var kommet så vidt, men forklarede, at de ikke længere kunne ignorere »urimeligt høje omkostninger ved offentliggørelse og adgang«.
Redaktørerne mener, at priserne er uetiske. 1000 dollars, altså 7000 kr. er mere rimeligt og realistisk, mener de. Et APC på under 2000 dollars var derfor deres bud på et kompromis. Men Elsevier fastholdt altså de 3450 dollars.
Forlaget skriver i en bekendtgørelse på NeuroImages hjemmeside: »Vi er meget skuffede over redaktørernes beslutning om at fratræde deres stillinger, især eftersom vi har forhandlet konstruktivt med dem over de seneste år«.
Elsevier skriver desuden, at priserne er sat efter markedsprisen i forhold til kvaliteten, og at APC ligger under det beløb, som den nærmeste konkurrent forlanger.
Men redaktørerne har altså et helt andet syn på sagen.
En af redaktørerne bag det nye tidsskrift er Professor Chris Chambers, kognitiv neuroforsker fra University of Cardiff. Han skrev på twitter om bruddet med det magtfulde forlag:
»Elsevier fortsætter med at nasse på det akademiske samfund og kræve enorme profitter uden samtidig at bidrage med særlig meget af værdi for videnskaben«.
Han opfordrer forskere til hverken at indsende manuskripter eller påtage sig jobbet som redaktør.
»Vi i det videnskabelige samfund har magten, og på et hvilket som helst tidspunkt kan vi trække os og holde op med at understøtte den her udnyttelse. Det tidspunkt er kommet nu. Elsevier kan ikke profitere på os, hvis vi ganske enkelt siger nej«.
Men ikke alle er parate til at tage så drastisk et skridt.
Ud over de to nævnte tidsskrifter, som handler om neurovidenskab, har Elsevier et søstertidsskrift »NeuroImage: Clinical«, som har et mere klinisk fokus og bl.a. læses af neurologener og psykiaterne.
APC ligger også her i den dyre ende med 3400 dollars, tæt ved 24.000 kroner.
Men redaktionen for det tidsskrift er blevet på posten.
Chefredaktøren Andrew Zalesky fra University of Melbourne skriver i en mail til Ugeskrift for læger.
»Vi bakker vores kolleger op og deler deres bekymringer for de overdrevent høje forfattergebyrer. Og vi håber, at deres handlinger vil medføre positive ændringer med mere fair gebyrer over hele feltet«.
Til spørgsmålet om, hvorfor redaktionen så ikke følger de andre og bryder med Elsevier, svarer han:
»Vi er bekymrede over de negative effekter af det her. Især dem, der utilsigtet kan påvirke forskere og studerende i deres tidlige karriere«.
Han henviser altså til den rolle, som publicering i anerkendte tidsskrifter spiller for forskernes karriere. Kan de ikke sætte et top-tidsskrift på publiceringslisten, risikerer de at gå glip af gode stillinger og fondsmidler.
Og et nyt tidsskrift kan ikke fra den første dag indtage pladsen som førende på sit felt, så forskerne vil befinde sig i en form for limbo, mens det nye tidsskrift etablerer sig. De har med andre ord brug for et veletableret tidsskrift, mener Andrew Zalesky.
»NeuroImage:Clinical« er et uafhængigt tidsskrift med et uafhængigt redaktionelt team. Og jeg mener, vi udgør en værdifuld, vigtig og specialiseret publicerings platform for det kliniske videnskabelige samfund inden for neuroimaging«, skriver han, og tilføjer:
»Men vi følger udviklingen med interesse - og vi er åbne for forandringer«.
Det er sket om ikke mange gange, så flere gange tidligere i de senere år, at redaktioner er brudt ud fra Elsevier, fordi de gerne ville fremme mere fri adgang til forskning – uden at forskerne skal betale regningen. Et eksempel er den tidligere chefredaktør for Elsevier-tidsskriftet Nanomedicine NBM (Nanomedicine: Nanotechnology, Biology) Lajos Balogh.
Da Elsevier i 2016 ikke ville forlænge hans kontrakt, forsøgte 78 redaktører at få forlaget til at ændre mening. Da det ikke lykkedes, forlod de forlaget sammen med Lajos Balogh.
Og i 2018 lancerede de et digitalt OA-forlag under navnet »Andover House«. Samme år startede de det første tidsskrift »Precision Nanomedicine« (PRNANO), som nu er det officielle tidsskrift for non-profit-organisationen »European Foundation for Clinical Nanomedicine«.
Når hele redaktioner bryder med deres forlag og starter nye tidsskrifter med en mere forskervenlig prispolitik, er det måske et tegn på, at den videnskabelige publiceringsbranche under forandring. Og den forandring er der mange forskere, som har ventet længe på.
Professor Jakob Udby Blicher fra Aalborg Universitetshospital, som forsker i ALS og demens, og udvikler neuroteknologiske hjælpemidler, er en af dem:
»Personligt så har jeg længe været frustreret over de urimeligt høje priser og specielt da en stor del af arbejdet med en artikel er i review processen og alle reviewers arbejder gratis«, siger han.
Derfor ser han frem til det nye tidsskrift.
»Jeg publicerede sammen med en af mine ph.d.-studerende i NeuroImage i maj, så vi nåede lige at få artiklen accepteret til publikation, inden den her nyhed kom«, fortæller han.
»Nu har vi en artikel mere på vej, men den kommer ikke i NeuroImage. Vi vil gerne sende den til det nye tidsskrift under MIT press, så snart de er klar til at tage imod artikler«.
