Speciallæge i klinisk biokemi, professor og overlæge Stig E. Bojesen har for nylig modtaget 6,3 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden til et forskningsprojekt om personlig brystkræftscreening. Stig E. Bojesens forskning skal være med til at gøre behandlinger og screeninger i sundhedsvæsenet personligt og skabe værdi.
»Der bliver færre og færre sundhedspersonaler, flere multisyge patienter, og der er ingen vej udenom. Vi skal reducere alt det arbejde på hospitalerne, som dybest set ikke giver meget værdi. Årskontroller giver formentlig ingen værdi. Det tager en masse tid for patienter og giver en udokumenteret tryghed for den borger, som engang var bange for sit liv. Der skal vi blive bedre til at prioritere«.
Hør Stig Bojesen fortælle mere om sin forskning og se laboratoriet på Klinisk Biokemi på Herlev Hospital: