»Halvanden patient om dagen«: Børne- og ungepsykiatrien giver svar på tiltale

Ventetiden på udredning i Region Nordjyllands børne- og ungdomspsykiatri har i årevis trukket overskrifter. For nogle familier har ventetiden lydt på tre år.

Siden 2020 er antallet af henvisninger steget med 92%, og trods flere rekrutteringstiltag er der ikke flere speciallæger i dag, end der var i 2011.

Op til valget til regionsrådet kaldte den daværende formand for Region Nordjyllands psykiatri- og socialudvalg, Vibeke Gamst (K), ventelisterne for »nærmest traumatiserende for de regionale politikere«, og hun spurgte i et debatindlæg, bragt i bl.a. Nordjyske: »Er det virkelig utænkeligt, at en psykiater kan skrue op for sit output uden at gå på kompromis med kvaliteten? … Er det f.eks. tilfredsstillende, at en speciallæge kun har en-to patientkontakter dagligt?«

Og netop produktiviteten står for skud.

Flere politikere drog i valgkampen paralleller til de somatiske hospitaler og almen praksis.

I DR-podcasten »Kandidatfesten« sagde De Konservatives spidskandidat til regionsrådet, Pia Buus Pinstrup, at de praktiserende læger »ser 52 cpr-numre om dagen, og en psykiater ser kun halvanden patient. Så der er et kæmpe gab her«.

Det Radikale Venstres mangeårige regionsmedlem – og læge inden for somatikken – Marianne Mulle Jensen, tilføjede: »Vi har jo regler for, hvor mange patienter vi skal se og hvor hurtigt. Jeg tror også, vi bliver nødt til at sætte en lille tommelskrue på og sige, at lægerne inden for børne- og ungdomspsykiatrien skal se så og så mange patienter inden for en vis tid«.

Dansk Folkepartis kandidat, Ib Madsen, var endnu mere konkret og mente, at psykiaterne i stedet for at »lave en masse papirarbejde måske skulle tage 7-8 patienter om dagen«.

Få dage før valget tog forperson for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Nina Tejs Jørring, formand for Det Regionale Overlægeråd, Helle Laugesen, og formand for Foreningen af Speciallægers psykiatriudvalg, Johannes Krogh, til genmæle i et debatindlæg i Nordjyske mod det, de beskrev som politikernes »misvisende tal«.

»Tallet dækker kun en lille del af speciallægernes arbejde. De 1,5 patienter omfatter ikke akutte patientkontakter. Det dækker heller ikke arbejdet med patienterne på sengeafsnit. Det dækker heller ikke det vigtige arbejde i det udgående team i kommunerne. Det dækker ikke kontakten med de praktiserende læger, skoler og børnenes netværk. Alt sammen arbejde, der er helt nødvendigt i børne- og ungdomspsykiatrien«, hed det i indlægget.

200 siders sagsakter læses ikke på et kvarter

I børne- og ungdomspsykiatrien i Region Nordjylland undrer cheflæge Linda Hardisty Bramsen sig da også over politikernes svingen med krabasken.

»I vores børneambulatorium har vi mere end 1.000 kontakter om måneden, men der er kun speciallægetimer svarende til halvanden fuldtidsstilling. På papiret ser der ud til at være flere speciallæger ansat, men når to er på barsel, og en er syg, så er der ikke mange tilbage. Dertil kommer, at vi også har delestillinger, hvor man bruger to af fem dage på forskning, et vilkår ved ansættelsen.

Så selv om det ser ud til, at hver speciallæge kun helt konkret ,ser 1,5 patienter pr. dag’, skal man hertil lægge alle de patientforløb, der dagligt drøftes med andet personale på behandlingskonferencer, diagnostiske konferencer, og de forpligtelser, de i øvrigt har med vagtfunktion, tværfaglig udgående funktion og uddannelse af kommunalt personale, uddannelsesvejledning og supervision.

Jeg er stolt af, at hver speciallæge rent faktisk har egne patientforløb – for det er også noget, der er med til at rekruttere og fastholde speciallæger.

Alt i alt kan det det være 30 eller 40 cpr-numre, vi har næsen i i løbet af en dag«, siger Linda Hardisty Bramsen og understreger, at den første kontakt med et barn og dets familie typisk »tager en hel formiddag«.

»Det er ikke ualmindeligt, at der er sagsakter på 200 sider, der skal læses, inden man taler med familien. Efterfølgende skal det drøftes med speciallægen eller specialpsykologen, hvad vi skal tilbyde familien, og derpå skal vi informere familien om, hvad der skal udredes for og hvordan. Endelig skal vi dokumentere det, vi har foretaget os, og det tager alt andet lige længere tid at dokumentere en hel opvækst, end det gør at dokumentere en patient, der har ondt i sit knæ«, siger Linda Hardisty Bramsen og fortsætter:

»Derfor giver det ikke mening at sammenligne os med f.eks. de praktiserende læger, der afsætter 10-15 minutter per patient. Det svarer til at spørge neurokirurgerne, hvorfor de ikke laver dobbelt så mange komplekse operationer om dagen, end de i forvejen gør.

Det ville ingen politikere finde på at kræve, og det gør mig fagligt indigneret.

Vores medarbejdere knokler, og vi har måttet sende beskeder ud for at anerkende, at de faktisk gør det så godt, at vi to år i træk har fået de allerbedste LUP-resultater i landet«.

Det er af betydning for familierne, at vi stiller de rigtige diagnoser. En ADHD-diagnose, f.eks., kan ikke stilles hurtigt – det er den letteste diagnose at stille forkert«, understreger hun.

Henvist for få

Linda Hardisty Bramsen er blevet spurgt, om de ikke kan ansætte nogle flere psykologer til at tale med de børn og unge, der har det dårligt.

»Ligesom speciallæger hænger autoriserede specialpsykologer, der har gennemgået en fireårig uddannelse i børne- og ungdomspsykiatri, ikke på træerne.

Derudover lader det til, at nogle tror, at man henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, fordi man har lidt ondt i maven eller ikke kan sidde stille i timerne. Vi taler imidlertid om børn med udviklingsforstyrrelser, der er syge og har det virkelig skidt«.

Nok har Region Nordjylland den længste venteliste, men ifølge Linda Hardisty Bramsen er det den region, der procentvis får færrest henvist.

»Da vi må antage, at vi ikke er mindre syge end andre, må det betyde, at vi stadig ikke får henvist alle dem, vi burde. Stigningen i henvisninger på 92% er altså ikke et udtryk for, at de nordjyske børn og unge pludselig er blevet mere syge, men at vi tidligere har fået henvist for få.

Vi ved fra et ph.d.-studie, at der går fem år, fra første symptom viser sig, til at man bliver henvist. Og at halvdelen af dem netop blev henvist på grund af symptomer på følgesygdomme som angst, depression, spiseforstyrrelse og OCD«.

Der foretages en faglig vurdering af hver eneste henvisning, således at den første ledige tid ikke gives til den næste på listen, fortæller Linda Hardisty Bramsen.

»Alle dem, der har angst, eller som skal udredes for ADHD eller autisme, er ikke dem, der haster mest. Det gør de, der skal udredes for f.eks. skizofreni og depression. Helt som i somatikken, hvor kræftpatienterne kommer forrest – også på bekostning af andre specialer«.

Der er »masser af penge«

Flere regionspolitikere argumenterede under valgkampen for, at det ikke er penge, børne- og ungdomspsykiatrien mangler.

Bl.a. pointerede De Konservatives spidskandidat Pia Buus Pinstrup, at der er »masser af penge i det her område«, mens regionsrådsformand og nu ny formand for Danske Regioner, Mads Duedahl (V), pegede på, at børne- og ungdomspsykiatrien over fire år i streg har fået tilført ekstra 130 mio. kr.

Linda Hardisty Bramsen medgiver, at der er tilført ekstra bevillinger i de senere år, og at det derfor kan være svært at forstå, »at vi ikke bare kan præstere«.

»Men husk på, at der fyldes penge ind i en børne- og ungdomspsykiatri, som ikke har et fundament. De midler, vi får tilført, er øremærket bestemte indsatser.

Og reelt har vi heller ikke nok af personaler, der rent faktisk kan udrede derudaf. Mange af de erfarne sygeplejersker og psykologer har valgt det private til, så vi står med mange dygtige, men også relativt uerfarne medarbejdere, som vi skal give den bedste oplæring, der også kræver speciallisttid. Og den skal vi give, for ellers kommer vi ingen vegne«.

Tidligere i år har Region Nordjylland indgået en aftale med Hejmdal Privathospital om at overtage 330 patienter, efter at den private udbyder Carelink Psykiatri for et år siden opsagde sin aftale med Danske Regioner.

Det var også Hejmdal Privathospital, der vandt, da opgaven om at udrede og behandle børn og unge for ADHD og autisme blev sendt i udbud. Aftalen indebærer, at Hejmdal Privathospital over en fireårig periode forpligter sig til at påbegynde mindst 55 udredningsforløb samt mindst 40 behandlingsforløb pr. måned. Og det er ifølge cheflægen en hjælp.

Men der er meget, der skal indhentes.

Af benchmarkingrapporten for psykiatrien fra 2017 fremgår det, at Region Nordjyllands udgifter pr. patient i børne- og ungdomspsykiatrien var landets laveste: knap 30.800 kr. – 12.000 kr. under landsgennemsnittet. Og at børne- og ungdomspsykiatrien i Nordjylland skrabede bunden med 12 senge pr. 1.000 indbyggere – halvdelen af landsgennemsnittet.

Og igen i 2020 blev det dokumenteret, at Region Nordjylland var den region, der i forhold til befolkningsgrundlaget brugte færrest penge på børne- og ungdomspsykiatrien.

»Vi har historisk været underfinansieret. I dag har vi kun 11 senge, og vi har i mange år indrettet os efter ikke at have flere. Dog er det svært at argumentere for, at nordjyderne skulle være mindre syge end i resten af landet«, siger Linda Hardisty Bramsen.

Forventninger til integration af somatik og psykiatri

De nordjyske politikere fæstnede under valgkampen lid til integrationen af somatik og psykiatri.

Og i aftalen for næste års budget udtrykkes der ikke blot en »klar forventning om, at produktiviteten i børne- og ungdomspsykiatrien øges«. Det forventes også, at integrationen af psykiatrien med Aalborg Universitetshospital vil »bidrage til et styrket fokus på effektiv drift af psykiatrien«.

Linda Hardisty Bramsen fremhæver det tætte, formaliserede samarbejde, som børne- og ungdomspsykiatrien i Nordjylland allerede har med pædiatrien. Og hun ser også frem til integrationen – af andre årsager:

»Jeg glæder mig til, at psykiatrien kommer til at sortere under regionernes sundhedsudvalg og til at blive en del af drøftelserne og prioriteringerne i et samlet sundhedsvæsen. Og at det er slut med at vi sammen med det sociale område skal være finansieret af puljemidler som det bærende«.

Mangel på respekt og indsigt

Nina Tejs Jørring, der gik i rette med de nordjyske politikeres omgang med tal i valgkampen, siger, at hun er ked af den »grimme tone«.

»Retorikken bliver ofte skinger op til et valg – og det gælder ikke kun i Region Nordjylland.

Jeg tror ikke, politikerne ved, hvad forskellen er på en somatisk læge og en børne- og ungdomspsykiater. F.eks. er det langtfra alle, der har forstået, at behandling inden for børne- og ungdomspsykiatrien ikke kun sorterer under sundhedsloven, men også både serviceloven, barnets lov og folkeskoleloven.

Det er som om, de heller ikke ved, at når et barn bliver psykisk syg, så rammer det hele familien.

Desværre er det et område, som alle tillader sig at have en mening om, og der hersker en retorik om, at børn med psykisk sygdom blot er dårligt opdraget. En retorik, som også vores børne- og undervisningsminister har bidraget til«, siger Nina Tejs Jørring med henvisning til Mattias Tesfayes lancering af betegnelsen »PDO« (pissedårligt opdragede).

Det faktum, at halvdelen af speciallægerne i børne- og ungdomspsykiatrien i dag arbejder i den private sektor, har politikerne ifølge Nina Tejs Jørring et medansvar for.

»I en årrække har de talt ned til børne- og ungdomspsykiaterne ved bl.a. at presse vores ledere til at have et ensidigt fokus på tal og på ,hurtigt ind-hurtigt ud’ frem for på behandlingskvalitet, og om børnene og de unge får det bedre.

Vil man have en offentlig børne- og ungdomspsykiatri, skal man behandle de ansatte med respekt, da de ellers forsvinder. At sætte selv en lille tommelskrue på dem, der er tilbage, vil kun forstærke flugten til det private, hvor man snart har et fagligt miljø, som det offentlige ikke kan hamle op med.

Skal de hentes tilbage til det offentlige, skal der fokuseres på at gøre det, der er til gavn for børnene og deres familier, frem for at tækkes valgløfter fra politikere, som ikke ved tilstrækkeligt om området.

Man skal huske, at vi ser børn og unge, der er syge. Vi får ikke bugt med ventelisterne, førend vi får bugt med årsagerne til, at de bliver syge, som bl.a. er langvarigt skolefravær, og før vi får bedre daginstitutioner og et samfund med fokus på sundhedsfremme. Der er ikke noget quick fix«, lyder det fra Nina Tejs Jørring.