Skip to main content

Helga Schultz: Fusion skal gøre os stærkere

Fusionen skal give landets ansatte læger større muskler til at kæmpe mod et intensiveret pres fra arbejdsgiverne, påpeger Yngre Lægers formand. Hun understreger, at fusionen ikke må ødelægge bestræbelserne på at gøre Lægeforeningen stærkere.
Formand for Yngre Læger, Helga Schultz. Foto: Claus Boesen
Formand for Yngre Læger, Helga Schultz. Foto: Claus Boesen

Af Bodil Jessen boj@dadl.dk

26. jun. 2020
6 min.

Hvilke problemer har været svære at løse som to opdelte foreninger – og hvorfor er det ikke nok at samarbejde?

”Selv om vi koordinerer, så godt vi kan, så forhandler vi hver for sig, og vi står på mål for vores resultater over for vores egen forening. Det kan Danske Regioner benytte sig af ved at sige, at begge foreninger skal give indrømmelser. Hvis vi var én forening, ville vi bedre kunne koordinere, hvem der skulle give sig på noget i år, og hvem der så skulle give noget næste år”.

Kan du give et eksempel?

”Det allerbedste eksempel er stillingsstrukturprojektet. Danske Regioner har indført femårsreglen, fordi de mener, at der bliver for mange overlæger, og det er for dyrt. I første omgang rammer denne regel ikke Overlægeforeningen. Den har primært været en sag for Yngre Læger, eftersom det er vores medlemmer, som bliver ramt direkte, fordi de ikke kan blive overlæger. Men det er en sag, som har vist sig at ramme hele hospitalsvæsenet. Reglen har fået konsekvenser for hierarkiet og for beslutningsgangene på afdelingerne, og den har medført, at man er begyndt at ansætte folk efter anciennitet og ikke efter kompetencer. Femårsreglen er et rigtig godt eksempel på, at Danske Regioner spiller på, at vi er to foreninger. Og lykkes med det”, siger Helga Schultz.

Hun tilføjer:

”Vi ser for eksempel ofte, at både de yngre læger og overlægerne forhandler med deres ledelse om at forbedre arbejdsmiljøet. Vi har de samme dagsordener, men vi forhandler hver for sig. Der ville vi stå stærkere, hvis vi stod som én samlet lægegruppe. Hvis vi har problemer med arbejdsforholdene i akutmodtagelsen, fordi vi sidder i et lille overophedet rum – så skal vi da løse det sammen!”.

Men I har vel også modsatrettede interesserer. Der er trods alt langt fra en ny KBU-læge til en ledende overlæge?

”Jeg kan godt se, hvad du mener, men vi er jo vant til at håndtere, at vores medlemmer ikke udgør en fuldstændig homogen gruppe. I Yngre Læger repræsenterer vi mange forskellige læger – lige fra ham, der blev kandidat i går, til afdelingslægen, der er på vej på pension. Og Overlægeforeningen er en del af Foreningen af Speciallæger, der repræsenterer Foreningen af Praktiserende Speciallæger, de lægelige chefer og mange flere”.

Der har før været fusionsplaner i Yngre Læger og i Overlægeforeningen – i både 2009 og 2016. Hvorfor tror du, at det kan blive til noget nu?

”Forskellen fra før til nu er, at vi oplever et stigende pres fra vores arbejdsgivere. Det pres tror vi, at vi bedre kan håndtere i fællesskab”.

I peger på, at en fusion kan give jer større indflydelse på den sundhedspolitiske dagsorden. Men kan I ikke få det bedst gennem Lægeforeningen, som trods alt repræsenterer stort set alle landets læger?

”Lægeforeningen er vores standsforening. Det er der, man taler på vegne af alle landets læger, og det er fuldstændig unikt. Det skal vi holde fast i. Men derudover laver alle delforeninger sundhedspolitik om de emner, som primært er vigtige for os. Hos Yngre Læger laver vi rigtig meget politik om uddannelse og dimensionering, mens Overlægeforeningen har meget fokus på kvaliteten i behandlingen, fordi de sidder med det endelige ansvar. Men vi kan jo se, at de to delforeninger – Yngre Læger og Overlægeforeningen – løfter mange af de samme dagsordener, og vi organiserer også de samme mennesker, vi gør det bare på forskellige tidspunkter i deres karriereforløb”, forklarer Helga Schultz.

Hun uddyber:

”I disse år oplever vi et stigende pres, ressourcerne er knappe, og arbejdsgiverne stiller større og større krav om mere kvalitet for færre penge. Vi tror, at vi vil stå stærkere i en forhandlingsposition, hvis vi driver sundhedspolitik og forhandler på vegne af alle ansatte på sygehusene i stedet for at forhandle for en delmængde af lægerne”.

Lægeforeningen har nedsat et demokratiudvalg, som skal se på foreningens struktur, interne demokrati m.m. Gør en fusion af Yngre Læger og Overlægeforeningen ikke det arbejde vanskeligere?

”Den struktur, vi har i Lægeforeningen i dag rummer tre forhandlingsberettigede foreninger med hver vores dagsordener, som vi skal koordinere, så vi kan tale med én stemme i Lægeforeningen. Det er ikke altid nemt, men det er opgaven, og den skal vi løse, uanset om Yngre Læger og Overlægeforeningen slår sig sammen eller ej”.

Kan I ikke med jeres fusionsplaner komme til at sætte demokratiseringsarbejdet i Lægeforeningen i stå?

”Nej, det tror jeg bestemt ikke. Lægeforeningens bestyrelse har nedsat demokratiudvalget for at se på, hvordan vi bedre kan samarbejde i en situation, hvor Yngre Læger bare bliver større og større. Det skal udvalget gøre, uanset om fusionen bliver til noget eller ej. Vi har en stærk lægeforening i dag. Den kunne være endnu stærkere – det er vi alle sammen enige om, og det arbejder vi på, at den bliver. Det arbejde skal gøres, uanset hvad der sker”.

Hvis I fusionerer, kommer I til at sidde med cirka to tredjedeles flertal. Så kan de andre vel hoppe og springe, som de vil. Det er jer, der kommer til at bestemme?

”Det er ikke den måde, vi plejer at samarbejde på. Vi er ikke interesserede i en lægeforening, hvor én forening majoriserer de andre. Det har vi ikke været hidtil, og det bliver vi heller ikke fremover”.

Kommer Lægeforeningen som forening til at stå svagere, hvis I gennemfører fusionen?

”Nej. Vi tror fuldt og fast på, at det giver mening at have en adskillelse mellem en standsforening og en regulær fagforening. Den adskillelse giver en styrke. Når Andreas Rudkjøbing har meldt ud for Lægeforeningen, så skal han ikke tage stilling til løn og arbejdsmiljø, og det giver en mere ”ren” lægestemme, end når det kommer fra en af os andre, der også skal varetage for eksempel medlemmernes økonomiske interesser. Det står uforandret”.

Kan vi ikke risikere, at formanden for Lægeforeningen bliver en kransekagefigur, mens den reelle magt kommer til at ligge hos formanden for den fusionerede forening?

”Nej, det mener jeg ikke. Det er stadig meget vigtigt, hvor den samlede lægestand står i en lang række spørgsmål. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at der stadig vil være stor interesse for, hvad den samlede lægestand mener”.

Faktaboks

Fakta