»Noget andet, vi har til fælles, er, at vi i tidernes løb har været – og stadigvæk er – røster i samfundet. Vores forskning har været samfundsrelevant. For mig har det i hvert fald været virkelig vigtigt, at det, jeg har beskæftiget mig med, helt fra jeg var ung, nemlig reproduktionsproblemerne, er blevet mere og mere samfundsrelevant. Nu har vi en decideret reproduktiv krise her i landet. Det er vi nogle, der har advaret om i mange år, og det har stor betydning, at der er nogle, der som i mit tilfælde kan have hele overblikket fra, hvordan forskningen i feltet startede i 1960’erne og fremefter. Og jeres forskning har jo på samme måde en masse samfundsmæssige aspekter«.