»Indirekte tvang giver altså ikke varige løsninger«

Der er mange gode takter og spændende perspektiver i udspillet til en sundhedsreform – men det halter alvorligt på et afgørende område. Sådan lyder det fra Wendy Sophie Schou, forperson for Yngre Læger, efter regeringen onsdag fremlagde sit udspil til en sundhedsreform.

En styrke ved udspillet er, at det favner så bredt, mener hun:

Men der er et stort men i det fremlagte, understreger hun.

Det handler om tilgangen til at sikre lægedækning og mere specifikt i reformudspillet forslaget om at indføre et loft over antallet af speciallæger på universitetshospitalerne. Intentionen er på den måde at få flere læger på de mindre sygehuse, hvor der mangler speciallægekompetencer.

»Det ser vi klart som indirekte tvang og ikke noget, der på langt sigt kommer til at løse sundhedsvæsenets problemer. Det er højest et plaster på såret.

Men jeg er da stærkt bekymret for, om man politisk forfølger det her indirekte tvangsspor. Om det så er med speciallægelofter, som der er lagt op til, eller andre tiltag, så håber jeg virkelig, man politisk vil lytte til os, når vi siger, at det ikke virker – for det har vi set gennem mange år nu«, siger Wendy Sophie Schou – og advarer om, at et speciallægeloft »vil skræmme nogle væk«:

»Hvis ikke man kan få det job, man gerne vil have, finder man på noget helt andet at lave – måske uden for det offentlige sygehusvæsen. Den tendens ser vi allerede. De, der ikke gør det, vil måske tage et job i et område, de ikke normalt ville vælge, men rigtig mange vil sidde og vente på, at deres drømmejob kommer, og så slå til. Det giver altså ikke varige løsninger«, siger Yngre Lægers forperson.

Rekruttér os dog

Varige løsninger, der kan sikre, at de unge læger søger derhen, hvor der er brug for dem, handler om noget helt andet: målrettet rekruttering og et blik for, hvad yngre læger har af forventninger til deres arbejdsliv, påpeger hun.

Hun forstår ikke, hvorfor der ikke gøres mere for at hverve Yngre Læger til de områder, hvor der mangler læger, og henviser til en undersøgelse, Yngre Læger har lavet. Den viser, at kun hver femte af medlemmerne er forsøgt rekrutteret til ledige stillinger.

»80% af de yngre læger er altså ikke forsøgt rekrutteret, så først og fremmest skal man da fra arbejdsgivernes side begynde at rekruttere os: starte med at tale med os og spørge, om vi er interesseret i f.eks. at forblive et sted, hvor der er lægedækningsproblemer, og hvad der skal til for at fastholde os der«, siger Wendy Sophie Schou.

Og det kræver en individuel tilgang, fremhæver hun:

»Den unge generation af læger, der kommer nu, er meget anderledes end tidligere generationer. Vi har nogle helt andre forventninger til vores arbejdsliv. Vi har flere gange spurgt vores medlemmer, hvad der skal til, for at de vil flytte sig til de steder, hvor der mangler læger, og svaret er, at man skal tilbyde noget andet end det, de ellers ville kunne få. Det handler først og fremmest om fleksibilitet.

Det handler selvfølgelig om at kunne have et sammenhængende familieliv, men fleksibilitet kan være rigtig mange ting. Vores medlemmer vil ikke nødvendigvis på nedsat tid, men de vil gerne have indflydelse på, hvordan deres arbejdstid bliver tilrettelagt.

At give os indflydelse på egen vagtplan er et stærkt kort, man har som arbejdsgiver. Og hvis en læge af familiemæssige grunde f.eks. gerne vil kunne holde fri fra kl. 12 hver anden onsdag, eller der er opgaver, der kan løses på en hjemmearbejdsdag, så kan det jo godt lade sig gøre, hvis blot arbejdsgiveren er åben over for det.

Kernen i det er, at man bliver nødt til at have en mere individuel og håndholdt rekruttering, hvis man mangler medarbejdere«, siger Wendy Sophie Schou.

Et effektivt redskab

Yngre Læger hilser opgraderingen af uddannelserne i Esbjerg, Køge og Aalborg velkommen – men advarer også mod at smøre smørret for tyndt ud.

»Som udgangspunkt er det en god idé, for hvis man får folk et sted hen, når de er i 20’erne, og inden de er etableret, er chancen for, at de bliver der, større, end hvis det sker senere – som det er tilfældet med mig, der lige nu er på Holbæk og er i slut-30’erne«.

Hun fremhæver også, at gode forsknings- og uddannelsesmuligheder er et effektivt rekrutteringsredskab – og ikke mindst en måde at fastholde de unge læger, der uddanner sig uden for de store byer.

»På sygehuset i Holbæk, hvor jeg er nu, er der f.eks. flere afdelinger, der tilbyder flere uddannelsesdage, end man som læge ellers ville få, hvis man arbejdede tættere på hovedstaden. Og hvis man skal rekruttere speciallæger, er det også en virkelig god vej at kigge på, om man kan tilbyde nogle andre kurser eller nogle flere uddannelsesdage. Det er attraktivt«.

Ellers går de andre veje

Der er altså to spor i det, mener Wendy Sophie Schou: det ene, hvor man laver så attraktive job, at læger gerne vil rykke sig for dem, og så er der et andet, hvor jobbet er så godt, at man accepterer, at der er en transporttid, »fordi det, man transporterer sig ud til, er så fedt, at det gider man godt«.

»Vi skal kigge på, hvordan drømmejobbet kunne være på sygehuset i Nykøbing Falster eller på Holbæk. Hvordan kan der skrues op for forsknings- og uddannelsesmulighederne, så der bliver skabt attraktive udviklingsmiljøer? Det vil vi virkelig gerne være med til – og det vil gavne patienterne og være med til at dæmme op for den ulighed i sundhed, der optager os i Yngre Læger og mig som forperson rigtig meget«, siger Wendy Sophie Schou.

Det handler i høj grad om at »vende bøtten« og have blik for det, der for alvor kan vende opfattelsen af, hvor det er attraktivt at være læge, siger hun – og de unge læger er en afgørende brik, hvis lægedækningsproblemerne skal løses, understreger hun:

»Det er jo primært vores medlemmer, der skal ud at løse de her problemer. Men muligheden for at have et fleksibelt arbejdsliv fylder rigtig meget hos de unge læger, og min frygt er, at hvis ikke de bliver imødekommet på det her, finder de andre veje at gå.

Vi ser, at der er en del, der interesserer sig for at søge ud i det private, både til privathospitaler og til medicinalindustrien, og der er også nogle, der finder alternative karriereveje, eller de skruer deres arbejdsliv sammen på en anden måde med én dag et sted og med vikariater«, konstaterer Wendy Sophie Schou.

Og hun advarer mod, at man fra politisk hold hænger fast i fortiden:

»Den der tankegang med, at læger bare bliver ved med at være læger og bliver i systemet – den skal vi altså passe på med«.