Patienter får ret til hurtig behandling: »Vi skal være dobbelt så mange«

Patienter skal have ret til hurtig behandling hos praktiserende speciallæger. I udspillet til den nye sundhedsreform, »Sundhed tæt på dig«, foreslår regeringen indførelse af patientrettigheder, der altså ikke længere kun skal gælde patienter på sygehuse, men også være for patienter, der skal til f.eks. en praktiserende hudlæge, psykiater eller øjenlæge.

»Det er jo noget, som Sundhedsstyrelsen skal til at arbejde med, og det vil tage en årrække. Vi er udfordret på kapacitet, så du kan ikke indføre hurtig behandling hos praktiserende speciallæger, før vi bliver markant flere, end vi er i dag«, siger Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Hun hilser dog initiativet til nye patientrettigheder velkomment.

»Selvfølgelig skal folk ikke vente fire måneder på noget i en speciallægepraksis, som de kan få lavet på sygehusene inden for en måned. Det er frustrerende for patienterne og for os, og vi ved også, at de lange ventetider har været kilde til stor frustration hos de praktiserende læger, når de skal henvise deres patienter«.

Siden april 2022 er der blevet slået 18 nye ydernumre op i speciallægepraksis. Og der er hårdt brug for dem. Ugeskrift for Læger har for nylig beskrevet, at en nynedsat praktiserende psykiater i Holbæk havde 20 ugers ventetid efter at have haft åbent i kun tre dage.

»Vi skal være dobbelt så mange, som vi er i dag. Og de nye praktiserende speciallæger kan ikke komme fra den ene dag til den næste – de må komme i en glidende proces over en årrække«, siger Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Har måttet slås med regioner

Regeringen foreslår en mere ligelig fordeling af praktiserende speciallæger på tværs af landet. I den forbindelse indføres der en ny lovhjemmel, der giver Sundhedsstyrelsen kompetence til at godkende regionernes praksisplaner for privatpraktiserende speciallæger.

»Vi er glade for den nationale planlægning. Hidtil har Region Hovedstaden været den region med den klart bedste dækning af speciallægepraksis, mens vi har været nødt til at slås med andre regioner for at få dækket behovet og få udlignet den geografiske ulighed. Det har været supersvært«, lyder det fra FAPS-formanden.

Regionerne har tidligere givet udtryk for bekymring for, om speciallægerne ville komme fra deres egne sygehuse – hvor de så vil mangle. Er det en reel bekymring?

»Det er det, vi har hørt, men det er en forkert retorik, og jeg køber ikke ind på præmissen. I speciallægepraksis får du leveret sundhedstilbud tættere på borgerne og i et højeffektivt system. Sundhedsstrukturkommissionen skriver også, at vi er omkostningseffektive, fordi vores opgaver er afgrænsede – og hvis en speciallæge fra et sygehus skulle søge ud i praksis, kan man jo også forestille sig, at opgaver af tilsvarende karakter fulgte med«, siger Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Hun pointerer, at det er vigtigt at sikre, at data fra speciallægepraksis vil kunne ses på sygehusene fremover – det kan de nemlig ikke i dag.

Sundhedsstyrelsen skal desuden vurdere, om en behandling løses bedst af en praktiserende speciallæge eller i almen praksis med støtte fra en specialist.

Mere uddannelse ud

Regeringsudspillet forholder sig ikke umiddelbart til, hvor uddannelsen af de kommende speciallæger skal foregå.

»Det skriver de ikke meget om, men når man flytter opgaverne ud i speciallægepraksis, skal man sikre, at de, der skal oplæres i specialet, kommer derhen, hvor opgaverne bliver løst«, siger hun.

I dag varetager hudlæger, øjenlæger, øre-næse-hals-læger og nogle reumatologer uddannelse i speciallægepraksis. Det er en form for mesterlære, og uddannelseslægerne er ifølge FAPS-formanden glade og tilfredse med forløbene.

Har I kapacitet til at tage flere?

»Ja. Psykiatri, gynækologi, neurologi, reumatologi og plastikkirurgi er alle klar. Der er en masse, de yngre læger kan lære i praksis, og der står også i Sundhedsstyrelsens revision af den lægelige videreuddannelse, at man skal tænke speciallægepraksis ind i de nye målbeskrivelser der, hvor det er relevant – og det bliver det alle de steder, hvor opgaver ikke længere skal være på sygehusene, men lægges ud i det nære«.

Fremtidens sundhedsråd

Centralt i reformudspillet er oprettelsen af 17 nye sundhedsråd, der skal varetage styrkelsen af det nære sundhedsvæsen, herunder almen praksis, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter mv. Sundhedsrådene skal have flere muskler og bedre kompetencer end de nuværende sundhedsklynger – samt penge til drift og investeringer.

I rådene skal der sidde repræsentanter fra regionen og for kommunerne – med flertal til regionerne.

Men når sundhedsrådene skal stå for planlægning af det nære sundhedsvæsen, håber vi på et godt samarbejde i den del, der vedrører speciallægepraksis, lyder det fra Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Regeringsudspillet indeholder også forslag om øget dimensionering af speciallægeuddannelserne i almen medicin, geriatri, psykiatri og børne- og ungepsykiatri.

Savner du flere specialer?

»Ikke nødvendigvis. Der mangler geriatere, psykiatere og børne- og ungepsykiatere i speciallægepraksis. I takt med at flere opgaver lægges ud til praktiserende speciallæger, vil der være behov for at rykke flere læger ud i speciallægepraksis – f.eks. reumatologer og kardiologer, der hidtil har varetaget nogle af de ambulante funktioner på sygehusene, som ikke skal være der fremover«.

Ann-Louise Reventlow-Mourier er selv praktiserende øre-næse-hals-læge, og inden for hendes speciale er det i forvejen 90% af behandlingen, der varetages i speciallægepraksis.

»Det, der er tilbage på sygehusene i øre-næse-hals-specialet, er kun det komplicerede, så det skal ikke flyttes ud i speciallægepraksis. Så jeg tror ikke, at der vil blive behov for mange flere i mit speciale. Der er derimod behov for flere praktiserende øjenlæger, fordi den demografiske udvikling har øget behovet«.