Content area

|

Intensivlæge: Forbløffende og uforståeligt, at vi ikke obducerer coronadøde

Der er stadig så mange ubekendte i udviklingen af COVID-19 hos patienter på intensivafdelingen, at det er uforståeligt, at man ikke obducerer alle afdøde for at indsamle viden, mener overlæge på intensivafdeling, Carsten Huus Jensen.
Selvom der stadig er mange ubesvarede, kliniske spørgsmål, obducerer man ikke de coronadøde i Danmark. Illustration: Colourbox
Forfatter(e)
Britt Lindemann bli@dadl.dk

»Vi har at gøre med en sygdom, der er alvorlig og dødelig, som viser sig i nogle organmanifestationer, vi slet ikke forstår, og at man ikke vil obducere dem, der dør med COVID-19, forekommer mig forbløffende og uforståeligt. Hvis der nogensinde skulle være en oplagt grund til at obducere, så er det lige nu. Sådan tænker man som kliniker«, siger overlæge Carsten Huus Jensen, der til dagligt arbejder på Intensivafdelingen på Nordsjællands Hospital – Hillerød.

Både han og hans kollegaer oplever, at der hele tiden opstår nye kliniske spørgsmål om sygdommens udvikling, som de ikke kender svarene på, og som gør det svært at behandle effektivt.

»Der er i den grad brug for viden, og det gælder i hele verden. Hvor meget skyldes inflammatoriske lungeskader og ARDS, hvor meget skyldes tromboemboliske komplikationer i lunger og øvrige kar, og hvor meget bidrager en uhensigtsmæssig aktivering af immunsystemet, af nogle kaldet cytokinstorm? Teserne er mange, og flere obduktioner ville i den grad kunne bidrage til forståelse af sygdommen«, forklarer han.

Carsten Huus Jensen betragter det som af højeste prioritet at indsamle så meget viden som muligt, fordi sygdommen hele tiden udvikler sig i nye retninger. Det, man først troede ville ligne en alvorlig influenza og siden klassisk ARDS, har vist sig at være langt mere kompliceret, både i sygdomsbillede og behandling.

»Vi ser at COVID-patienter i uventet stor stil danner blodpropper i både vener og arterier i lunger, arme og ben og formentlig også i nyrerne, så man har ændret retningslinjerne for forebyggende behandling og giver dobbelt dosis af blodfortyndende medicin til de patienter, der indlægges på intensiv. Det er et problem, vi ikke forstår den grundliggende årsag til«, siger han og fortsætter:

»Det kan næsten ikke blive vigtigere end at få kigget ind i dem, der dør af COVID-19-infektion og se, hvad det er for nogle organskader, de har. Både de større skader, men også at få lavet mikroskopiske undersøgelser af hjertemuskulaturen, af nyrerne, af lungevævet, og finde ud af, hvilke forandringer man ser. For det er helt afgørende at vide, hvad der er af problemer, hvis man skal gøre noget ved det behandlingsmæssigt«.

Alle bør obduceres

Statsobducent Jytte Banner har tidligere i Ugeskrift for Læger efterlyst, at alle afdøde hvor der var mistanke om COVID-19, burde obduceres, og den holdning deler Carsten Huus Jensen.

»Vi har så mange kliniske spørgsmål om en sygdom, der er både dårligt forstået og alvorlig på globalt plan, at man burde obducere alle i en periode, til man får samlet den nødvendige viden. Når man har dannet sig et overblik over, hvad det er for nogle forandringer, man typisk ser, behøver man jo ikke obducere så mange, for så vil man forvente, at de kommende har samme patofysiologiske forandringer eller problemer«, siger Carsten Huus Jensen.

Selvom coronapandemien har stået på i efterhånden mange uger, bliver de kliniske spørgsmål ved med at opstå, og Carsten Huus Jensen har selv stået med en patient, der ellers var i bedring, som pludselig og uventet døde af hjertestop. Han betragter det fra et overordnet sundhedsfagligt perspektiv som en nødvendighed at få indsamlet langt mere viden, der kan bidrage til at forstå sygdommen.

»Nyeste eksempel er diskussioner om cytokinstorm, og at kroppens immunsystem løber løbsk i noget der ligner makrofag-aktiveringssyndrom, men vi diskuterer også stadig, hvad der er det største problem med patienter i respirator, der har problemer med deres iltning og kredsløbsproblemer: Er det lungevævet, eller fordi de danner blodpropper i lungerne? Fordi det hyppigt ikke opfører sig som typisk ARDS, er det ikke altid optimalt at ventilere efter den protokol, og der savner vi viden om, hvad der er for problemer inde i patienten«, understreger Carsten Huus Jensen.

Han håber, at strategien bliver ændret, så patologien kan bidrage med den viden, og han har svært ved at forstå, at der ikke er vist større interesse for at kortlægge den nye sygdom.

»Set fra en klinikers synspunkt forekommer det bizart, at man ikke kan se, hvor vigtigt det er at få ny viden om en ny sygdom, der er så alvorlig og uforstået. En patolog må da også komme helt op i det røde felt rent fagligt og interessemæssigt i denne situation, hvor der er chancen for at se noget for første gang i verden og beskrive en ny sygdom«, mener Carsten Huus Jensen.

Ugeskrift for Læger har i en mail spurgt om sundhedsminister Magnus Heunickes holdning til, at vi i Danmark ikke har haft en national strategi for obduktion af alle afdøde med mistanke om COVID-19 med henblik på at indsamle viden om sygdomsforløb, sygdomsforståelse og dødsårsager. Vi har endnu ikke modtaget svar.

LÆS OGSÅ:

Patologer: Obduktion skal bero på kliniske problemstillinger

I Danmark obducerer vi ikke de coronadøde: »Vi går glip af en enorm vidensbank«

Derfor tester Danmark ikke flere afdøde for corona

Right side

af Leo Kirkegaard Winther | 28/07
17 kommentarer
af Ann-Christina Skyttebo Scheffmann | 26/07
1 Kommentar
af Birger Kreutzfeldt | 23/07
10 kommentarer
af Susanne Mejlby Nielsen | 19/07
2 kommentarer
af Toke Seierøe Barfod | 17/07
1 Kommentar
af Betina Damsgaard | 12/07
1 Kommentar
af Preben G. Berthelsen | 12/07
1 Kommentar
af Eskild Boeskov | 11/07
6 kommentarer
af Jens Aagaard | 10/07
1 Kommentar