Har overlæger et populationsansvar for de patienter, der bor så langt væk fra de store byer, at de ikke har samme adgang til at blive set af en speciallæge, som hvis de havde adresse i byer med postnumre som f.eks. 2900, 5000 eller 8000?
Og er dele- og kombinationsstillinger en glidebane eller en gangbar vej at gå for at sikre patienter i de mere perifere egne af landet samme behandling, som dem, der bor i f.eks. Hellerup, Odense eller Aarhus?
»Jeg er ked af, at det bliver talt ned at arbejde i delestillinger, der indebærer, at vi transporterer os rundt. I min region er der flere der gør det.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan min forening ser på det at påtage sig et populationsansvar«.
Sådan lød det fra cheflæge Cæcilie Trier Sønderskov fra Region Sjælland, der åbnede diskussionen om delestillinger, da formandens mundtlige beretning blev sat til debat på Hotel Munkebjerg i Vejle.
Og hun fortsatte:
»Jeg er selv en af dem, der har valgt Sjælland til, og det har været forstemmende at høre, hvordan de sygehuse, der ligger uden for de store byer bliver beskrevet som ,derude’, ,dernede’, ,udkanten’ og ,periferi’.
Vi bliver nødt til at påtage os populationsansvaret fremfor blot at sætte os over i et hjørne«.
Inden Cæcilie Trier Sønderskov tog ordet, havde Overlægeforeningens formand Susanne Wammen i sin mundtlige beretning sat ord på, at regionerne i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger formentlig vil presse på for få mere »fleksibilitet«, bl.a. når det gælder overlægens tjenestesteder.
»Vi oplever allerede, at man forsøger sig med delestillinger og ,attraktive kombinationsstillinger’.
Her vil vi fastholde, hvor vigtigt det er, at overlæger har et hovedtjenestested, hvor man har størstedelen af sin arbejdstid i dagstid. Det er nødvendigt, hvis vi skal fastholde et fagligt fundament og påtage os ledelsesansvaret. Så nytter det ikke, at vi bruger en masse arbejdstid på transport, og at vi reduceres til ugens gæst«.
Anja Mitchell fra Region Hovedstaden og cheflæge på Bornholms Hospital var en af dem, der efterlyste delestillingsløsninger.
»Heldigvis vil mange overlæger påtage sig de delestillinger af frivillighedens vej, men der er brug for at strikke den slags stillinger sammen. Snart har vi kun én vagtbærende overlæge tilbage på medicinsk afdeling«, sagde Anja Mitchell.
Fra cheflæge Mikkel Seneca, Region Midtjylland, lød det: »Vi har som forening et ansvar for at finde en løsning, der både tilgodeser læger og patienter i de regioner, der har dårligere vilkår. Hvis vi ikke selv finder en løsning, kunne jeg godt frygte, at andre finder en, der ikke nødvendigvis er god for os«.
Og fra Region Nordjylland kunne cheflæge Helga Gulisano berette om delestillinger, der ikke er trukket ned over hovedet på overlægerne.
»I Nordjylland ligger Thisted, som er vores Bornholm. Hos os har man spurgt speciallægerne, hvad der skal til, for at de vil arbejde i Thisted. Det, der har vist sig at være af betydning, er, at man bliver fagligt udfordret, og at man er en del af et aktivt forskningsmiljø, og på den baggrund er det lykkedes at etablere attraktive delestillinger«, lød det fra Helga Gulisano.
»Eklatant mangel på respekt«
Andre var mere kritiske over for dele- og kombinationsstillinger.
Tommy Frisgaard Øhlenschlæger, overlæge fra Region Hovedstaden, advarede decideret mod det, han beskrev som »en glidebane«:
»Jeg kommer selv fra Bornholm og har mærket lægemanglen på egen krop og i min egen familie.
Men det er ikke vores opgave at give os selv dårligere arbejdsvilkår, og derfor bør vi tilstræbe at holde antallet af delestillinger nede«.
Og fra overlæge Palle Beck Miliam fra Region Hovedstaden, lød det:
»Jeg kan knap nå mine egne patienter, så jeg har svært ved at se, hvordan jeg f.eks. skulle kunne flyve til Bornholm for at tage mig af patienter dér. Vi har ikke tiden til det – døgnet har kun 24 timer«.
Overlæge Sven Felsby fra Region Midtjylland påpegede, at delestillinger ligefrem kan virke kontraproduktivt.
»Når man koster rundt med folk, er det udtryk for en eklatant mangel på respekt og en fejllæsning af situationen. Der mangler læger, og derfor går det ikke at gøre vilkårene så elendige, så at det ligefrem kan anspore nogen til at forlade arbejdsmarkedet«.
Wammen: »Vi vil ikke være legoklodser«
Sidste efterår indgik Region Hovedstaden og Region Sjælland et samarbejde om at oprette 30 delestillinger, der indebærer, at speciallægen har sin arbejdstid fordelt på et hospital i Region Hovedstaden og et sygehus i Region Sjælland, men ifølge overlægerådsformand Anne Jung fra Region Sjælland er der på nuværende tidspunkt efter sigende kun oprettet et par delestillinger.
»Dertil kommer, at i vores regions nye visionspapir for Bæredygtige Akutsygehuse er der lagt op til, at vi skal pendle mellem alle regionens sygehuse. Vores regionsdirektør har heldigvis udtalt, at det skal ske på frivillig basis. Men tilbage står, at vi må forholde os til, at der er patienter, der har brug for læger. Vi har landets ældste og sygeste population. Men hvor vi hos os har én læge til 240 borgere over 65 år, har Region Hovedstaden to læger.
Vi kan ikke sige, at det ikke er vores problem, fordi løsningerne måtte indebære nogle ubehagelige arbejdsvilkår for os«.
Susanne Wammen måtte flere gange til mikrofonen for at tydeliggøre og præcisere Overlægeforeningens holdning til dele- og kombinationsstillinger.
»Vi er ikke ude på at tale delestillingerne ned, men vi er imod, at arbejdsgiverne ser os som legoklodser, der kan flyttes rundt på.
Vi skal have nogle ordentlige arbejdsvilkår, og vi opfordrer netop vores regionale politikere til, at de bruger de midler, de allerede har i form af lokalløn og arbejdstidsaftaler – netop med henblik på at gøre delestillingerne attraktive. Er stillingerne attraktive nok, flytter vi os også efter dem.
Men det er ikke os, der laver stillingsbeskrivelserne.
Og jo, vi anerkender, at vi har et populationsansvar, men ikke at vi bliver behandlet som kvæg.
Vi bliver nødt til at have en god græsgang«, lød det fra formanden.
Udvidet opgaveglidning
Ledende overlæge Hanne Dalsgaard, Region Nordjylland, fik stor applaus, da hun kom med denne opfordring til Overlægeforeningens bestyrelse:
»Jeg kunne godt tænke mig, at I udfordrer den politiske præmis, at fordi vi bliver flere læger, er vi læger nok.
Samtidig med vi er blevet flere, er der lagt flere opgaver over på os. Det er behandlingsopgaver, men også it- og administrationsopgaver samt opgaveglidning fra kontorpersonalet til lægegruppen.
Vi er langtfra læger nok til antallet af opgaver«, sagde Hanne Dalsgaard.
Susanne Wammen erklærede sig enig: »Vi er ikke speciallæger nok, og ja, vi har accepteret opgaveglidning i årevis. Vi laver sekretærarbejde og tømmer sågar opvaskemaskinen og papirkurven«.
Så vidt er opgaveglidningen ikke kommet i Nordjylland.
»Vi har altså ikke tid til at tømme skraldespand, men til gengæld varetager vi mange FAPS- og PLO-opgaver.
Det er grotesk, hvor få speciallægepraksis der er i Nordjylland, hvor mange specialer slet ikke er repræsenteret«, lød det fra Helga Gulisano.
Fakta
Nyt EU-direktiv lægger loft over overlægers arbejdstid
Fakta