07.45. Morgenkonference. Dagens program drøftes, og derefter har vi den ugentlige morgenundervisning – denne gang om erektil dysfunktion. En af overlægerne, der også er sexolog, underviser. Selvom vi er urologer og udfører rigtig mange operationer, som kan have store konsekvenser for mænds potens og kvinders sexliv, er vi ikke altid lige gode til at snakke om det. Hverken med patienter eller hinanden. Hendes »take-home message« til os er, at det ikke er farligt at tale med patienterne om det.
08.45. På operationsstuen siger jeg godnat til den første af mine to patienter. De to unge mænd skal have præcis samme indgreb: fjernelse af testikel på mistanke om testikelkræft. De har suspekte palpationsfund, men også forhøjede tumormarkører i blodprøverne. Jeg informerer patienten om operationen, risici og forholdsregler efter operationen. Det handler om at sikre sig, at patienterne nogenlunde har hovedet med, selvom det selvfølgelig er svært, når man skal opereres, og der er mistanke om kræft.
09.00. Mens anæstesien gør patienten klar, går jeg stuegang på syv patienter sammen med min overlægekollega i blæreteamet. I slutningen af ugen skal jeg være alene om stuegang, så stuegangen i dag fungerer også som en forberedelse af mig.
09.24. Jeg bliver kaldt ned på operationsgangen, klæder om og går i gang med at operere. Først tager jeg biopsi fra den raske testikel, så vi er sikre på, at det ikke har spredt sig. På den syge side laver jeg lyskesnit og fjerner testiklen. Jeg går i stå og når at tænke: »Hvordan er det nu, jeg kommer videre herfra?«. Det passer lige med, at en af overlægerne i samme øjeblik manifesterer sig på stuen. Han har god humor, så han siger, at han kunne mærke på sit vand, at enten skulle han tisse, eller også havde jeg brug for hjælp. Han kommer som kaldet. Han tager handsker på og får mig gelejdet sikkert videre. Testiklen er fjernet uden komplikationer, ingen blødning, pæn sammensyning. Jeg skriver notater både fra stuegang og operation.