Skip to main content

»… jeg vil fjerne den ene testikel og tage en biopsi af den anden«

Josephine Rathenborg fortæller om en arbejdsdag med erektil dysfunktion og operation af kræftramte testikler på programmet. Hun er midtvejs i sin hoveduddannelse i urologi på Odense Universitetshospital.

Foto: Heidi Lundsgaard
Josephine Rathenborg fortæller om den første arbejdsdag, hvor hun usuperviseret skal operere for testikelkræft. Foto: Heidi Lundsgaard

Bodil Jessen, boj@dadl.dk 

5. apr. 2023
5 min.

06.10. Vækkeuret ringer, vi snoozer nogle minutter, inden jeg står op, tænder lys på ungernes værelse og går i bad. Jeg får en kop kaffe og laver en hurtig to go-havregryn med nødder og ­rosiner.  

07.20. Ud ad døren og op på cyklen. På vejen taler jeg i telefon med min søster, som er i KBU i Slagelse. Det er en fast morgenrutine, at vi lige klarer verdenssituationen på vej på job.

07.36. Omklædt og klar på lægekontoret. Jeg er en del af vores blæreteam, og i dag er det kun mig og en af overlægerne, der er på arbejde. Vi planlægger ­dagens program før morgen­konference. Jeg har selvstændigt OP-leje i dag, og det er første gang, jeg usuperviseret skal operere for testikelkræft. Det er fedt. Jeg er ikke nervøs, men jeg er spændt på den gode måde. Det er lidt ligesom, hvis man skal spille en vigtig kamp.

 

I løbet af arbejdsdagen bliver der flere gange konfereret med kolleger. Foto: Heidi Lundsgaard
»Selvom vi er urologer og udfører rigtig mange operationer, som kan have store konsekvenser for mænds potens og kvinders sexliv, er vi ikke altid lige gode til at snakke om det«Josephine Rathenborg, HU-læge i urologi, OUH

07.45. Morgenkonference. Dagens program drøftes, og derefter har vi den ugentlige morgenundervisning – denne gang om erektil dysfunktion. En af overlægerne, der også er sexolog, underviser. Selvom vi er uro­loger og udfører rigtig mange ­operationer, som kan have store konsekvenser for mænds potens og kvinders sexliv, er vi ikke ­altid lige gode til at snakke om det. Hverken med patienter eller hinanden. Hendes »take-home message« til os er, at det ikke er farligt at tale med patienterne om det.

08.45. På operationsstuen siger jeg godnat til den første af mine to patienter. De to unge mænd skal have præcis samme indgreb: fjernelse af testikel på mistanke om testikelkræft. De har suspekte palpationsfund, men også forhøjede tumormarkører i blodprøverne. Jeg informerer patienten om operationen, risici og forholdsregler efter operationen. Det handler om at sikre sig, at patienterne nogenlunde har hovedet med, selvom det selvfølgelig er svært, når man skal opereres, og der er mistanke om kræft.

09.00. Mens anæstesien gør patienten klar, går jeg stuegang på syv patienter sammen med min overlægekollega i blæreteamet. I slutningen af ugen skal jeg være alene om stuegang, så stuegangen i dag fungerer også som en forberedelse af mig.

09.24. Jeg bliver kaldt ned på operationsgangen, klæder om og går i gang med at operere. Først tager jeg biopsi fra den ­raske testikel, så vi er sikre på, at det ikke har spredt sig. På den syge side laver jeg lyskesnit og fjerner testiklen. Jeg går i stå og når at tænke: »Hvordan er det nu, jeg kommer videre herfra?«. Det passer lige med, at en af overlægerne i samme øjeblik manifesterer sig på stuen. Han har god humor, så han ­siger, at han kunne mærke på sit vand, at enten skulle han tisse, eller også havde jeg brug for hjælp. Han kommer som kaldet. Han tager handsker på og får mig gelejdet sikkert videre. ­Testiklen er fjernet uden kom­plikationer, ingen blødning, pæn sammensyning. Jeg skriver notater både fra stuegang og operation.

Josephine Rathenborg er i gang med oprensning af absces på patient, der har fået en byld efter tidligere operation. Foto: Heidi Lundsgaard

11.15. Tjekker indbakke med prøvesvar, følger op på blodprøver, læser mails og spiser frokost. Jeg bliver ringet op af vagthavende, som er lidt længere end mig i hoveduddannelse. Hun har ikke opereret det her indgreb så ­meget, så hun spørger, om hun må komme med til den næste operation. Vi aftaler, at hun opererer, og jeg superviserer.

12.00. Operationen på patient nr. to går i gang. Operationsteknisk er det en fed operation, fordi vi både har et lille skrotalt indgreb, når vi tager biopsi af den raske testikel, og et større indgreb, hvor vi laver lyskesnit for at komme ned gennem de forskellige lag i den syge side.

13.00. Går ned i ambulatoriet og snakker med den første patient, som nu er vågen og klar til at blive informeret og komme hjem. Patienten har en masse spørgsmål, og han synes, at det gør ondt. Jeg forklarer, at det kan føles lidt som at få en bold i skridtet. Smerten trækker op i maven, fordi testiklen løber den vej med nerver og kar og det hele. Det kan de der unge mænd godt sætte sig ind i.

14.00. Jeg lægger JJ-kateter på en akut patient med afløbsproblematik fra nyren til blæren.

Josephine Rathenborg (t.v.) er i gang med sin hoveduddannelse i urologi på OUH. Foto: Heidi Lundsgaard

14.20. Skriver operationsnotater på de to patienter. Får styr på stuegang de dage, hvor jeg er alene om det. Tjekker mails og snakker med kolleger.

15.30. Cykler hjem. Vi hygger derhjemme med en kop te og banankage og snak om dagen. Den ældste skal til vandpolo, og den yngste skal til svømning, og det er vores tur til at køre.

17.00. På vej til svømning bliver jeg sat af på universitetet, hvor der er medlemsmøde i Læge­foreningen Syddanmark om ­lægearbejde i nazitidens Tyskland. Jeg er formand for Lægeforeningen Syddanmark og taler i ­pausen med en oplægsholder og arrangørerne fra Historisk Udvalg under Lægeforeningen. De er overvældede over den store interesse. Der er over 400, og så mange plejer der ikke at komme.

21.00. Smutter i Netto og bliver hentet. Jeg når tidsnok hjem til at sige godnat og læse godnat­historie. Sidder bagefter med en kop te og får læst lidt i »Moonglow« af Michael Chabon.

23.00. Jeg slukker lyset og får lige lidt sommerfugle i maven over, at jeg skal være alene om stuegang resten af ugen. Og så falder jeg i søvn.

 

Læs også Ugeskrift for Læger 7A/2023, det er et temanummer om urologi.