På den ene side er det godt, at det nu endelig er slået fast, at sygeplejersker selv skal stå til ansvar for undersøgelser og behandlinger, de sætter i værk uden at involvere en læge. På den anden side indeholder det reviderede lovforslag fra regeringen stadig problemer for patientsikkerheden. Samtidig risikerer lovforslaget at resultere i, at lægerne skal bruge tid på at følge op på svar på prøver, som ikke burde være ordineret. Den tid kunne være brugt klogere til gavn for patienterne.
Risiko for patientsikkerheden og uklog brug af arbejdskraft
Sådan kan man sammenfatte Lægeforeningens høringssvar på det lovforslag, som blandt andet indeholder indførslen af et såkaldt forbeholdt virksomhedsområde til sygeplejersker.
”Det er positivt, at det er blevet præciseret, at sygeplejersker selv bærer ansvar for undersøgelser og behandling, som de tager initiativ til udenom lægen, og at læger ikke kan stå til ansvar for det. Det burde være en selvfølge, men det er godt, at ministeriet nu har lyttet til Lægeforeningens klare budskab her,” siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Til gengæld er lovforslaget på andre områder for vidtgående set i forhold til, hvad sygeplejersker er uddannede til. Eksempelvis kræver det lægefaglig viden at foretage en samlet vurdering af, om en blodprøve er relevant, og ikke mindst hvordan der relevant følges op på svaret. Og hvis sygeplejersken alligevel skal kontakte lægen for at kunne handle på et blodprøvesvar, kan lægen lige så godt kontaktes, inden blodprøven overhovedet tages. På den måde kan lægen foretage den samlede vurdering af patientens tilstand og behov – og eksempelvis tage stilling til, om en blodprøve er relevant.
”Tolkning af svar på blodprøver er kompliceret og skal ske ud fra en lægelig helhedsvurdering af symptomer, målte værdier som fx blodtryk og puls og prøvesvar. Den ændring, som lovforslaget lægger op til, giver risiko for unødige bekymringer hos patienter og risiko for overudredning og flere henvendelser til praktiserende læger om prøvesvar. Alt i alt er det en uklog måde at bruge sundhedsvæsenets begrænsede ressourcer på, ligesom det kan være problematisk i forhold til patientsikkerheden,” siger Camilla Rathcke.
Lovforslag er uacceptabel blankocheck
Herudover retter Lægeforeningen i sit høringssvar en alvorlig kritik af lovforslaget, som i sin udformning ikke følger Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning.
Med lovforslaget får ministeren bemyndigelse til at give specialsygeplejersker virksomhedsområder uden om en egentlig lovgivningsproces. Bemyndigelsen i lovforslaget er en blankocheck til at fastsætte ubegrænsede virksomhedsområder for specialsygeplejersker – herunder for nye typer af specialsygeplejersker med endnu ukendt uddannelsesbaggrund. Det er ”helt uacceptabelt”, skriver Lægeforeningen i sit høringssvar.
Delegation fungerer uproblematisk på sygehuse
Lægeforeningen bemærker desuden, at det fortsat er driftsherren, der skal vurdere, om det selvstændige virksomhedsområde for sygeplejerskerne overhovedet skal tages i brug.
”På sygehusene, hvor sygeplejersker arbejder på delegation af læger, fungerer samarbejdet uproblematisk. Det bør ikke undermineres, hvilket dette lovforslag rummer en risiko for,” siger Camilla Rathcke.
Du kan læse hele Lægeforeningens høringssvar her.
