»Hvordan kan forfatteren vide, hvad vi tænker – og hvordan vi taler om patienterne? Hun er jo ikke læge«.
Pernille Kofoed kigger spørgende rundt i kredsen. På bordet, som de fem læger sidder rundt om, ligger flere eksemplarer af den norske forfatter Nina Lykkes samtidssatiriske roman »Næste!«.
Romanens fiktive hovedperson er den lettere udbrændte praktiserende læge Elin, der har en affære ved siden af sit ægteskab og i øvrigt bruger sin fritid på at se dårlige tv-serier og drikke for meget pap-Chablis. I sin konsultation fører Elin intense indre dialoger med plastikskelettet Tore, og så er hun godt træt af sine patienter, som hun omtaler som Hæmoridemanden, Hestehalemanden, Tykke og Kvinde født 1989. Elin har nok ikke det sorte bælte i empati, men hun er til gengæld rundhåndet med ramsaltet kritik af alt fra irriterende patienter til sin langrendsentusiastiske ortopædkirurgmand.
Selvom karakteristikken af Elins person og lægeliv ikke passer på nogen af de tilstedeværende læger, kan de genfinde sig selv i beskrivelserne og mange af romanens sekvenser.
»Jeg synes, det er rart at vide, at man ikke er alene om at have nogle af de der lidt skamfulde tanker, hvis man bliver irriteret på patienterne. Langt de fleste patienter er søde og rare – også selvom bogen kun har de værste karikerede typer med – men jeg kender godt det med, at man kan lade sig gå lidt på af nogle af patienterne, hvis man har en dårlig dag«, kommer det fra Laura Vang Christensen.
Flere af de andre nikker genkendende til den beskrivelse.
Vi er til møde i læsegruppen for læger i København. Det er gruppens sjette møde, siden den blev oprettet i oktober 2021. Lægerne i gruppen mødes cirka hver anden måned, og de skiftes til at bestemme, hvilken bog de skal læse og diskutere, ligesom de på skift lægger hus, snacks og te og kaffe til møderne. Fordi Ugeskrift for Læger er på besøg, er dagens møde dog henlagt til biblioteket i Domus Medica.
Sociale møder
Det er Lægeforeningen, der står bag oprettelsen af læsegruppen. Kort før sommerferien holdt den aarhusianske pendant sit første møde, og der er også tanker om at oprette en gruppe i Odense.
Koblingen mellem lægefaglighed og litteratur er ikke ny, men har i årtier været fremherskende på især amerikanske universiteter. Herhjemme har tankerne også vundet gehør, Lægeforeningen udbyder kurser i narrativ medicin, og i 2017 indførte SDU et obligatorisk kursus i narrativ medicin på bachelordelen, der blandt andet sigter mod at fremme empati, kommunikative færdigheder og lægers egenomsorg. Undersøgelser viser, at lægeuddannelser kan skabe et »underskud« af empati.
En af tankerne bag læsegrupperne er, at læger gennem litteraturen kan reflektere over deres lægeidentitet og -rolle og diskutere det med lægekolleger.
Formand for Lægeforeningen, Camilla Rathcke, siger i en skriftlig kommentar:
»Læsegrupperne giver mulighed for at beskæftige sig med sit fag på en ny måde og netværke på tværs, og der er stor interesse for det blandt medlemmerne. Som standsforening er vi optagede af at have mange forskellige kurser og arrangementer, som forholder sig til forskellige sider af lægelivet, og læsegrupperne er blot ét af mange tilbud på hylderne hos os«.
Lægeforeningens seneste medlemsundersøgelse viste, at der blandt medlemmerne var efterspørgsel efter flere arrangementer med vægt på det sociale, hvor læger mødes med læger, men uden et snævert fagspecifikt fokus.
Snakken i frokoststuen
I læsegruppen i Domus Medica køres der snacks indenbords i takt med, at medlemmerne af gruppen bevæger sig rundt i lægelivets mange facetter: læge-patient-relationen, parforhold og noget så hverdagskonkret som øreskylninger og henvisninger til skanning.
»Det er sjovt at læse, at hun giver de mest irriterende patienter en henvisning for at få dem ud af klappen. Det er en af de der genkendelige ,skamme-knapper’, som romanen trykker lidt på«, siger Lovisa Nordin.
Der bliver igen nikket rundt om bordet.
Pernille Kofoed spørger ud i rummet: »Hvad synes I om slutningen«?
Jesper Kiehn Sørensen siger:
»Man tænker ikke umiddelbart, at nu bliver alt godt. Det er sådan lidt: Næste patient – næste misbrug. Jeg er ikke så optimistisk«.
Pernille Kofoed knækker sammen af grin over bogens beskrivelse af parforhold og af lægeægteparrets påtaget afslappede og åh-så-rummelige omgangskreds af akademikere, kulturpersonligheder og journalister.
»Bare sådan en ting som det med, at den ene i parforholdet bare har styr på tingene og er ,Chefen’, mens den anden ligesom bare følger med. Åh, det er genkendeligt. Og det, at de bliver så begejstrede over, at der flytter et homoseksuelt par ind i nabolaget – for nu kan de rigtig vise, hvor afslappede og rummelige, de er – men så kan de slet ikke tage, at parret viser sig at være stokkonservative«, siger Pernille Kofoed.
Laura Vang Christensen er den yngste i gruppen. Hun har lige optaget sit første banklån, købt sin første lejlighed, og nu skal hun begynde i en introstilling i onkologi. Meget er nyt og uprøvet, og bogen om Elins noget trælse lægetilværelse får Laura Vang Christensen til at fundere over det arbejdsliv, der venter hende:
»Hvordan kan man undgå, at ens lægeliv bliver sådan? Kan det ikke handle om, at man vender sin irritation til nysgerrighed? I stedet for at sidde i frokoststuen og brokke sig til kollegerne over en patient kan man jo udskifte det fordømmende og udskammende med spørgsmål og med åbenhed og nysgerrighed«, foreslår hun.
Kynisme og udbrændthed
Morten Sodemann, der er speciallæge i infektionsmedicin og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på OUH, er en af de klinikere, der er tilknyttet undervisningen i narrativ medicin på SDU. Han er ikke i tvivl om, at litteratur og narrativ medicin kan hjælpe læger til at blive bedre læger.
»Man kan blive en bedre læge ved at blive bedre til at lytte klogt og spørge indsigtsfuldt – og det kan litteraturen hjælpe en til at blive bedre til. Man bliver en bedre læge ved at blive en klog og dygtig kommunikator, der tør lade spørgsmål være åbne og tør lade patienterne komme på banen«.
Men hvordan kan narrativ medicin hjælpe med det?
»Det kan give en større narrativ parathed til at kunne have samtaler med hvem som helst; også med mennesker, som er meget forskellige fra os selv og kommer fra en baggrund, som vi ikke er bekendt med. Mennesker udtrykker jo sorg og smerte forskelligt«, siger Morten Sodemann, der fortsætter:
»Jeg tror, at noget af den kynisme og udbrændthed, som nogle læger kan opleve, bunder i, at vi kan have svært ved at hjælpe de patienter, som har et snævert og uskolet ordforråd, og som har svært ved at udtrykke sig klart om deres symptomer, præferencer og behov. Narrativ medicin kan både give lægerne en bedre spørgeteknik og give dem redskaber til at hjælpe patienterne med at sætte ord på – for eksempel ved at støtte sig til gode bøger med patientfortællinger. Nogle af de bøger er skrevet af lægekolleger, som selv har oplevet at være syge eller pårørende, og det kan være en stærk oplevelse for en læge at læse deres erfaringer«.
»Lidt specielle«
For Morten Sodemann personligt har litteraturen og arbejdet med narrativ medicin åbnet en ny verden i arbejdet som læge.
»For mig er det blevet en form for faghobby inden for lægefaget. Det har lært mig at lytte på en anden måde. Og det har givet mig redskaber til at strukturere de meget lange samtaler, som vi kan have med flygtninge med mange traumer og med liv og oplevelser, som man ikke tror er mulige. For man skal ikke bare lytte. Samtalen skal tjene et sundhedsfagligt formål, og narrativ medicin giver redskaber til at strukturere lytningen og gøre samtalen lægefagligt operationel«, forklarer han.
Ud over at undervise på SDU underviser Morten Sodemann på Lægeforeningens kurser i narrativ medicin, som især er populære blandt yngre læger og læger i almen praksis. Han mener, at læsegrupper for læger kan være et godt supplement til at få udbredt kendskabet til litteraturens rolle i lægelivet.
»Hatten af for, at læger gider samles i deres fritid og læse om og diskutere deres fag. Det giver et supergodt afsæt for en åben og ligeværdig dialog, og jeg tror, at det kan give en bedre refleksion over ens arbejdsliv at diskutere med ligesindede. Måske kan læsegrupper gøre lægerne gladere og være med til at kurere noget af den galopperende kynisme i vores fag«, siger Morten Sodemann.
Men. For der er et men.
»Når jeg hører om læsegrupper kun for læger, sidder der en en lille djævel på min skulder, der pirker til mig og gør mig lidt bekymret. Læger er lidt specielle, og det kan være svært for andre at komme ind på livet af os, fordi vi føler os mest trygge med andre læger. Vi er også ret følsomme over for at blive udfordret af ikkelæger«.
Men alle har behov for at blive udfordret, påpeger Morten Sodemann:
»Det kan blive for indspist, og man kan nemt blive for enige, hvis der ikke er nogen, der udfordrer en gruppe i deres opfattelser, fordomme og forhåndsforståelser. Læger kan jo hurtigt blive enige om, at det altid er patienterne, der ikke hører ordentligt efter, ikke kommer til tiden og ikke kan beskrive deres symptomer ordentligt. Alle de der forestillinger, som kan florere i en faggruppe, og som er med til at skabe et sprogligt og holdningsmæssigt værn, som det kan være svært for andre at trænge ind i«.
Fælles og forskellige
Lægerne i læsegruppen er på forskellige stadier i livet – som mennesker og som læger. Der er erfarne læger, en forsker, helt unge læger, en mand og fire kvinder, læger uden børn og læger med mange børn, læger fra hospital og almen praksis. Det er noget af det, som Laura Vang Christensen sætter pris på:
»Jeg har før været i bogklub med nogle veninder, men jeg kan godt lide, at vi alle sammen er læger, samtidig med at vi er så forskellige og har hver vores holdninger til de udfordringer, som personerne i bøgerne møder. Det er også rart for mig som helt ung læge at vide, at det ikke kun er mig, der kan blive usikker og udfordret af patienter – sådan som vi har snakket om i dag«, fortæller hun.
Jesper Kiehn Sørensen, der holder pause i sin ph.d, og skal starte op i en introstilling i klinisk genetik, har meldt sig til læsegruppen, fordi han »har godt af at have deadlines«.
»Og så kan jeg rigtig godt lide, at jeg ikke bare kan lægge en bog væk og glemme alt om den, når jeg har læst den. Når jeg er i læsegruppen, er jeg på en måde ,tvunget’ til at tænke over det, jeg har læst, og så kan jeg også godt lide at høre, hvad de andre tænker om bogen«.
Det er første gang Lovisa Nordin deltager i læsegruppen. Både hun og Pernille Kofoed står lige på spring til at blive speciallæger i almen medicin, og de har begge valgt at deltage, fordi de var interesserede i at få et fællesskab med andre læger om noget, der ikke handler om snæver lægefaglighed og videnskabelige artikler.
Lovisa Nordin:
»Jeg kan virkelig mærke, at sådan en aften her sætter tanker i gang hos mig. Også om mit eget liv. Når vi diskuterer vores arbejdsliv ud fra litteraturen, får vi flere aspekter af lægelivet med end de strengt faglige. Det giver et bedre helhedsbillede, når vi ser livet gennem andre menneskers – eller fiktive personers – øjne og tanker«.
Pernille Kofoed kan godt lide at læse sammen med andre læger, fordi det får hende til at reflektere over både sit arbejdsliv og sit forhold til patienterne.
»Måske kan det være med til at gøre mig til en bedre læge? Det hjælper mig i hvert fald til at arbejde med den måde, jeg er læge på. Jeg skal for eksempel passe på ikke at involvere mig for meget i patienterne. Det er sådan noget, jeg kan reflektere over gennem litteraturen og i samtale med min læsegruppe«.
Næste gang er det Lovisa Nordins tur til at vælge bog og lægge hus til. Læsegruppen diskuterer forskellige forfattere og bogtitler, bibliotekets smarte app, og de snakker om egnede tidspunkter og ugedage – for der er jo lige det der med tiden og prioriteterne, arbejde og børn.
På bordet er det svundet godt i især de fyldte chokolader og saltede mandler. Men der er stadig frugt og grøntsagsstænger tilbage.
Hvis man er sulten.
Ud over de i artiklen nævnte læger indgår følgende også i læsegruppen: Bettina Nattestad, der er speciallæge i intern medicin og kardiologi og arbejder i akutberedskabet, samt Hadir Azaizi, der skal i gang med HU i almen medicin. Hadir Azaizi havde meldt afbud til mødet.
#GALLERY
