84 gange har sundhedspersoner i fire af landets fem regioner anmodet om at få sløret deres navn og identitet over for patienter, der f.eks. har optrådt truende eller voldeligt.
Tallene er opgjort i januar i år og dækker perioden fra 19. marts 2024, hvor det blev muligt for individuelle sundhedspersoner at anmode om at få erstattet deres navn med en kode i logoplysninger fra regionernes elektroniske patientjournaler, Fælles Medicinkort (FMK) og vaccinationsoplysninger i sundhed.dk. Sløringen har omfattet konkrete patienter, der har optrådt voldeligt eller fremsat trusler.
21 af de 84 anmodninger er blevet afvist, mens en lille håndfuld er blevet forlænget ud over de 90 dage, som en sløring er begrænset til. Heraf er en enkelt sløring forlænget tre gange. Tallene er ikke opdelt på faggrupper.
Det fremgår af en sagsfremstilling i Forretningsudvalget i Region Hovedstaden, der fra 2. april som den sidste region nu har gjort det muligt at sløre medarbejderes navne. Sidste år besluttede regionen at udskyde implementeringen, da den daværende tekniske løsning var mangelfuld, bl.a. fordi den kun omfattede logoplysninger og ikke journalnotater. Efter en ny forbedret løsning nu giver mulighed for at sløre autogenererede navne i journalnotater i e-journal, har også hovedstadsregionen besluttet at indføre sløringen.
I juli 2021 gjorde en ændring i journalføringsbekendtgørelsen det muligt at åbne for navnebeskyttelse for sundhedspersoner. På det tidspunkt var den tekniske løsning dog langtfra klar, og læger har derfor i flere år måttet spejde langt efter muligheden for at skjule deres identitet over for truende eller voldelige patienter.
Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, siger, at det er »naturligt og forventeligt«, at sløringen nu – »langt om længe« – er en mulighed i alle regioner. Men hun efterlyser mere dialog og et klarere ledelsesfokus.
»Det er godt, at det nu er en mulighed, og sløring kan sagtens være et værktøj, som man bruger enten på individniveau eller på afsnits- og afdelingsniveau, afhængig af hvilke oplevelser der har været et givet sted«, siger hun.
»Men jeg synes, at der er en smule uklarhed om, hvad det egentlig kommer til at betyde, og jeg ved, at der i Region Hovedstaden er medarbejdere, der er forvirrede over de tilpasninger, der nu skal laves i sundhedsplatformen for at sikre, at man ikke fremgår med navns nævnelse«.
MED-udvalget i Region Hovedstaden har bemærket, at den nuværende løsning er bedre end den, der lå klar for godt et år siden, men at løsningen stadig »ikke er i mål«.
Bl.a. vil det ikke være muligt at sløre medarbejderes navne i laboratoriesvar og billedbeskrivelser. Og som Camilla Rathcke siger:
»Man er som læge ikke mere beskyttet, end at patienter vil kunne finde ens navn – f.eks. ved at slå op i FMK«.
Hertil oplyser Danske Regioner skriftligt:
»Når en sundhedsperson slår op i en borgers medicinkort, FMK, vil det generere et logopslag, der vil blive vist for borgeren i MinLog på sundhed.dk. Hvis borgeren er omfattet af en igangværende sløring fra det pågældende behandlingssted (regionen), vil der være sløring af FMK-opslaget i MinLog. […]
De borgervendte løsninger, hvor der kan effektueres sløring over for borgeren, omfatter indtil videre eJournal og MinLog. Der sløres således bl.a. ikke for navne i selve medicinkortet. Danske Regioner er i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om, hvordan løsningen løbende kan udbredes og forbedres«.
Sløringen i e-journal gælder heller ikke navne, der skrives i fritekst.
Vil det være et problem, at I skal være påpasselige med at nævne kollegers navne i fritekst i journalerne?
»Det er ekstremt sjældent, at man nævner sine kollegers navne i journalerne. Man vil typisk skrive, at man har konfereret med en bagvagt fra en anden afdeling og så skrive initialerne«.
Det var en tidligere patients drab på en skadestuelæge på Nordsjællands Hospital i 2019, der for alvor kastede lys på behovet for bedre beskyttelse af sundhedspersonale, og som førte til, at nogle læger bl.a. ønskede at få sløret deres navn i journalerne. Den pågældende skadestuelæge blev dræbt i sit eget hjem, fem år efter hun havde behandlet patienten. Drabsmanden, der blev idømt forvaring, havde i sit hjem opbevaret udskrifter af sin patientjournal, hvor skadestuelægen og andre lægers navne var understreget.
I 2021 kom ændringen i journalføringsbekendtgørelsen, så sundhedspersoner kan bruge »anden entydig identifikation« end navn i journaler, og i marts 2024 blev en tilsvarende mulighed indført i tre bekendtgørelser vedrørende logoplysninger.
Men ændringerne sikrer ikke i sig selv tryghed og sikkerhed, lyder det fra Camilla Rathcke:
»Selv om jeg har respekt for, at der indføres dette midlertidige redskab, og at der givet er kolleger, der finder det anvendeligt, så er der lidt falsk tryghed i det, hvis man tror, at denne løsning i sig selv skaber tryghed og sikkerhed. Læger kan ikke sløres fuldstændigt og til evig tid, og der ligger derfor en meget stor ledelsesmæssig opgave i at sikre tryghed og sikkerhed på arbejdspladsen. Jeg synes, at det er for tyndbenet, hvis det bare bliver noget, der er overladt til de enkelte ledelser. Det bør være et engagement, som koncernledelsen og hospitalsledelsen går ind i, så de lokale ledelser hjælpes til at gøre det på en klog måde«, siger Camilla Rathcke, der fortsætter:
»Lokalt vil der være brug for at sikre rammer for, hvordan man håndterer voldsomme hændelser, så kollegerne bringes videre fra de dårlige oplevelser, de har haft. De skal ikke føle, at de skal være anonyme i deres fremtidige dialog og kontakt med patienter; for det kommer de ikke til at kunne være for tid og evighed«.
Fra november 2024 blev det ikke bare muligt at sløre identiteten på individuelle sundhedspersoner, men på medarbejdere i hele afdelinger. De fire regioner implementerer alle afdelingsvis sløring i retspsykiatrien, mens det i Region Hovedstaden vil gælde retspsykiatrien, akutte psykiatriske sengepladser samt almene psykiatriske intensive sengeafsnit. Dette begrundes med, at en afdelingsvis sløring i retspsykiatrien ikke vil være tilstrækkelig, da retspsykiatriske patienter også indlægges på de øvrige psykiatriske afdelinger.
I MED-udvalget i Region Hovedstaden har medarbejderrepræsentanterne tilkendegivet, at der også er problemer med vold og trusler på andre afdelinger, f.eks. somatiske akutmodtagelser, og at de derfor ønsker afdelingsvis sløring flere steder.
Region Hovedstaden udsendte for nylig en pressemeddelelse om, at regionen i de senere år har oplevet en stigning af episoder med vold og trusler mod medarbejdere. Regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S) understregede, at »der er udfordringer med vold på vores arbejdspladser, og vi skal fortsat have fokus på at forebygge og håndtere vold og trusler. For som medarbejder skal man kunne gå på arbejde og føle sig tryg«.
I august 2024 blev der igangsat en gennemgang af bygninger og matrikler i psykiatrien i Region Hovedstaden for at se, hvor sikkerheden kan øges, og p.t. er en lignende gennemgang i gang i somatikken.
Fakta
