Skip to main content

Lønhop, ny titel og kamp om vilkår

Overenskomstforhandlingerne med regionerne er afsluttet, og både i Overlægeforeningen og hos Yngre Læger er der stor tilfredshed med de aftalte lønstigninger. Ugeskrift for Læger har spurgt de to foreningsformænd og en yngre læge om, hvad de især lægger vægt på i aftalerne.

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen. Foto: Palle Peter Skov. Thomas Ehlers, yngre læge. Foto: Privat. Helga Schultz, forperson for Yngre Læger. Foto: Claus Boesen.
Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen. Foto: Palle Peter Skov. Thomas Ehlers, yngre læge. Foto: Privat. Helga Schultz, forperson for Yngre Læger. Foto: Claus Boesen.

Af Jens Nielsen, jen@dadl.dk, og Bodil Jessen, boj@dadl.dk

1. mar. 2024
12 min.

Helga Schultz, forperson for Yngre Læger: Ændret indhold og ny titel

Lønstigningerne i dette års indgåede overenskomstaftaler i den offentlige sektor ser umiddelbart ud som de flotteste i mange år, men ifølge beregninger, som Sydbank har foretaget for DR, vil en del lønmodtagere miste købekraft, når man sammenligner med 2021, før inflationen tog fart.

»Der er tale om nogle høje lønstigninger, og vi har sørget for, at der bliver udmøntet meget allerede her i år, hvor yngre læger får 5,76%. Men det er rigtigt, at vi er oppe imod, at der har været en meget høj inflation og svingende energipriser, så der kan være nogle læger, der ikke vil opleve en reel reallønsstigning. På grund af usikkerheden om den økonomiske udvikling har vi derfor aftalt, at vi mod slutningen af overenskomstperioden skal sætte os sammen og se på, om økonomien har udviklet sig på en måde, så lønnen skal stige yderligere end det, der ligger i aftalen nu«, siger Helga Schultz.

For Yngre Læger har det især været vigtigt at få et overenskomstresultat, der afspejler fremtidens sundhedsvæsen, hvor stillingen som afdelingslæge ikke længere vil være en trædesten til stillingen som overlæge, men for mange læger være en slutstilling. Det afspejler den ny overenskomst, og det er især det, der gør, at Helga Schultz helt overordnet erklærer sig yderst tilfreds med resultatet.

»Med denne overenskomst er det lykkedes at rette op på de mangler, der hidtil har været i vores overenskomst for de speciallæger, der ikke bliver overlæger. I Yngre Læger er vi godt klar over, at nogle har haft svært ved at se deres lange lægeliv som afdelingslæger for sig med de muligheder, der hidtil har været i vores overenskomst. Det har vi forsøgt at ændre på nu«, siger hun.

Et af punkterne er seniorvilkår, hvor det nu er indført i overenskomsten, at der er seniorbonus til yngre læger, der er fyldt 62 år – og mest til de vagtbærende.

Den nuværende afdelingslægestilling med en 37-timers arbejdsuge med betaling for overarbejde er bibeholdt i den ny overenskomst, men den er nu suppleret med individuelle aftaler, som afspejler diversiteten i lægegruppen. Det vil blive muligt at indgå aftaler med arbejdsgiveren om en fast højere arbejdstid (plustid) eller indgå aftale om merarbejde mod et fast tillæg.

»For mange yngre læger er den nuværende stillingsform rigtig god, men vores afdelingslægeprojekt viste, at den typiske afdelingslægestilling ikke er tilstrækkelig for andre. Både plustid og merarbejde vil være frivillige aftaler, som man kan til- og fravælge i forskellige perioder af sit liv«, forklarer Helga Schultz.

Ændringen i indholdet i afdelingslægernes arbejde skal også afspejle sig i titlen, og i den nye overenskomst bliver afdelingslægetitlen erstattet af en ny titel som speciallæge. Det vil ske fra 1. april 2025.

Helga Schultz fortsætter:

»Vi synes, at tiden er løbet fra titlen afdelingslæge. Da den blev indført i begyndelsen af 80’erne, lå der en anerkendelse i navnet, fordi det var en betegnelse for en læge, der var på vej til at blive overlæge og var fast tilknyttet en afdeling. Sådan er det ikke mere. Vi vil gerne væk fra en titel, der signalerer noget midlertidigt, til en titel, der beskriver, at man kan være i speciallægetitlen i rigtig lang tid – for nogle i resten af deres karriere«.

Hensyn til de vagtbærende

Et andet vigtigt fokuspunkt har været hensynet til de kolleger, der er i vagtbærende specialer på sygehuset. De er både tilgodeset i form af seniorbonus og højere ulempetillæg.

»Vi ved, at noget af det mest belastende er at arbejde om natten og på de tidspunkter, hvor andre har fri. Vi har valgt, at ulempetillægget skal stige mere for speciallæger end for uddannelseslæger, fordi de speciallæger, der er i vagt på sygehuset, typisk er i specialer, hvor de kommer til at gå i vagt hele deres liv, mens man i andre specialer ofte vil kunne slippe for vagter eller være på vagt hjemme, når først speciallægetitlen er i hus«, siger Helga Schultz.

Ud over de her nævnte ting indeholder overenskomsten for Yngre Læger også aftale om et særskilt tillæg til speciallæger, der arbejder i børne- og ungepsykiatrien samt betalt transporttid mellem arbejdssteder for læger, der arbejder i to regioner. Og som en del af det generelle AC-forlig vil også læger få mulighed for at skubbe op til 15 dages frihed foran sig, som kan afholdes samlet efter aftale med arbejdsgiveren.

Helga Schultz er yderst tilfreds med overenskomstaftalen, men kan dog finde et enkelt hår i suppen:

»Jeg ved, at mange medlemmer efterspørger større fleksibilitet i arbejdslivet. At det f.eks. er muligt at arbejde mindre i nogle perioder af ens liv og mere i andre. Noget af det ligger i AC-aftalen om, at man kan spare tid op. Men den helt overordnede diskussion om f.eks. øget mulighed for at arbejde på deltid er svær at dagsordensætte i en tid, hvor alle andre i sundhedsvæsenet taler om ret til fuldtid«, siger hun.

Thomas Ehlers, yngre læge: Godt startskud

På Herlev Hospital er Thomas Ehlers ansat i en uklassificeret stilling i anæstesiologien. Han er også forperson for Yngre Læger i Region Hovedstaden, og han er især glad for forbedringerne for afdelingslæger.

»Jeg synes, det er blevet en god overenskomst for afdelingslæger. Man har fået taget fat på noget vigtigt ved at begynde at tale f.eks. seniorvilkår. Hvis man mener, at afdelingslæge er en slutstilling, så hører det sig til, at der er gode vilkår for folk, der har været ansat i stillingen i mange år. Så jeg ser det som et vigtigt og naturligt skridt, men også som et startskud til flere og bedre seniorvilkår for afdelingslæger«, siger han.

Hvilke vilkår kunne blive bedre?

»Det kunne f.eks. være vagtfritagelse. Overlæger har mulighed for at blive vagtfritaget, men den mulighed har afdelingslæger ikke i dag. Det kunne være en vej, man kunne arbejde videre ad, men det her er helt klart en positiv start«.

Et andet vigtigt punkt for Thomas Ehlers er, at det fremover bliver muligt at vælge mellem flere stillingstyper med flere arbejdstimer.

»Det tror jeg helt sikkert, at der er behov for. For vi kunne se i afdelingslægeprojektet, at mange speciallæger gerne vil påtage sig arbejdsopgaver, som ligger ud over deres almindelige kerneopgave. De udviser stor vilje til at lægge ekstra arbejdstid – især hvis de kan få lov til at lægge det lidt frit og fleksibelt. Det er fint, at man får flere muligheder, men også godt, at det ikke gælder for alle. Det er ret centralt, at stillinger, der bliver slået op, som udgangspunkt skal være 37 timer, men det er rigtig godt, at man i perioder af sit arbejdsliv kan indrette sig anderledes. Det vidner om en mere fleksibel og moderne måde at styre arbejdskraften på«.

Hvad synes du om, at titlen skifter fra afdelingslæge til speciallæge?

Det ser jeg som en naturlig ting. Det synliggør det faktum, at vores afdelingslæger er speciallæger. Det fjerner den forvirring, der kan være for patienterne, der ikke rigtig ved, hvad en afdelingslæge er. Det giver positiv mening for patienten, at navnet afspejler, at det er en speciallæge. Det er fint, for der er mange af disse ting, der er indgroede for os, der er i branchen, men vi har ikke gået så meget op i, hvordan det blev forstået af den vigtigste person i rummet, som er patienten«, siger Thomas Ehlers.

Han har også ros tilovers for andre elementer i aftalen.

»Jeg vil godt rose det forhøjede ulempetillæg for afdelingslægerne. Der har været et for stort incitament til at sende afdelingslæger i vagt frem for overlæger, fordi de har været meget billigere end overlæger. Der er et generelt behov for at forbedre vores forhold om natten, og det bliver også noget, vi kommer til at tale mere om. Forhåbentlig bliver der færre opgaver, der skal løses midt om natten fremover.

Der er kommet en mere fleksibel pensionsordning, og det synes jeg, er fornuftigt. I dag efterspørger mange mere fleksibilitet, og det gør læger også«.

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen: En hård kamp om arbejdsvilkårene

Den økonomiske ramme var, som den nu var, men inden for den er det lykkedes at lave nogle mere fremtidssikrede fordelinger af lønmidlerne, udrydde nogle urimeligheder og åbne nogle spor for fremtidige indsatser for udviklingen af den lægelige ledelse og for mere fleksible tilgange til arbejdstidstilrettelæggelse.

Sådan lyder det fra overlægernes formand, Susanne Wammen, efter indgåelsen af den nye overenskomstaftale med regionerne, der betyder »klare lønstigninger og et pænt nøk opad i pensionsprocenten til overlægerne«.

»Den samlede ramme er på 8,8%. Langt det meste går til generelle lønstigninger, hvor de første 4% kommer allerede den 1. april i år. Overlægeforeningen har også prioriteret stigning i løn og pension til alle medlemmer i vores egne forhandlinger. Det betyder, at vi får mærkbare lønstigninger og indhenter en stor del af det, som vi har tabt under den høje inflation.

Endelig er det aftalt at forhandle løn igen i slutningen af 2025 og at skifte til et nyt lønindeks. Det skal være med til at sikre reallønnen på det offentlige arbejdsmarked fremadrettet. Så alt i alt mener jeg, at det er et godt og solidt resultat«, siger Susanne Wammen.

Ud over løn har det vigtigste for hende været at sikre overlægernes arbejdsvilkår – og det har været en hård kamp, siger hun:

»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har stået langt fra hinanden. Regionerne har mødt os med krav om, at overlægerne skal være endnu mere fleksible både i forhold til arbejdstid og arbejdsområde. Vi har holdt fast i vores aftaler, som beskytter overlægernes arbejdsmiljø, samtidig med at vi har forsøgt at finde løsninger på nogle af de store udfordringer, sundhedsvæsenet står overfor«, siger Susanne Wammen og fortsætter:

»Det har desværre betydet, at vi ikke har kunnet blive enige om nogle af de forbedringer om bl.a. vilkår for vagt og tjeneste samt seniorvilkår, som vi havde ønsket. Til gengæld har vi undgået forringelser af vores kendte vilkår, og så har vi aftalt to projekter om henholdsvis ledelse og arbejdstid, som forhåbentlig vil skabe et bedre grundlag for at kunne finde de rigtige løsninger, når vi skal forhandle igen i 2026. Til den tid kender vi også mere til de ændringer i sundhedsstrukturen, som politikerne har varslet«, siger Susanne Wammen.

En del af den samlede forhøjelse af grundlønnen er sket ved at omlægge fleksibilitetstillægget til grundløn og afskaffe retten til erstatning for tabt vagtindtægt under ferie.

»Hele øvelsen er en fremtidssikring – vi ved jo, at tillæg sidder lidt løsere, mens grundlønnen er fast aftalt. Desuden indgår pengene på denne måde i beregningen af feriegodtgørelse og pension, så for en overlæge på overenskomst vil den samlede faste løn stige med næsten 22.000 kr. For nogle af dem, der har mange vagter, vil ændringen ikke være en fordel, men fordi der også er brugt midler fra organisationspuljen, er der et vist solidarisk element, som reducerer skævheden«, siger Susanne Wammen.

Lønopretning til professorerne

Susanne Wammen er godt tilfreds med, at der er aftalt en forhøjelse af årslønnen for de overlæger, der påtager sig et professorat. Indtil nu har det været sådan, at de gik markant ned i løn ved tiltrædelsen af professoratet, men det ændres nu med et årligt løft på ca. 27.500 kr. Og det handler om mere end et rimeligt lønløft, påpeger Susanne Wammen:

»De bestrider de samme overlægestillinger som alle andre og skal da ikke gå ned i løn, bare fordi der kommer et professorat oveni. Men det handler også om at understøtte den udvikling, hvor vi har fået professorer på de mindre sygehuse uden for universitetsbyerne. Vi kan se, at det gør en positiv forskel de steder, hvor der er et udviklings- og forskningsmiljø – og så skal det da ikke modarbejdes af en uforståelig lønnedgang«.

Tilsvarende er Susanne Wammen glad for den ekstra betaling på 9.000 kr. området, OK-aftalen giver til alle overlæger inden for børne- og ungepsykiatrien.

»Vi har jo selv lige været med til at lave afvandringsundersøgelsen, som viser, at især børne- og ungepsykiatrien er rigtig, rigtig presset. Det løser jo ikke problemerne, det er jeg helt med på – andre faggrupper skal løftes, og der skal rekrutteres flere medarbejdere – men det er et politisk vigtigt signal, at vi også med lønmidler i en overenskomstforhandling prøver at gøre noget for området«, siger hun.

De korte overenskomstperiode på to år kommer måske til at føles ekstra kort, fordi den falder sammen med den forestående omkalfatring af sundhedsvæsenet, der ventes at blive resultatet af de politiske forhandlinger oven på anbefalingerne fra Sundhedsstrukturkommissionen. Og det er også i det lys, man skal se de to nævnte projektaftaler i OK2024, påpeger Susanne Wammen.

To forberedende projekter

Både Overlægeforeningen og regionerne var indstillet på at arbejde videre med den styrkelse af den lægelige ledelse, der blev aftalt med OK21. Men om et halvt år, når Sundhedsstrukturkommissionen har offentliggjort sine anbefalinger, og politikerne har forhandlet en ny struktur for sundhedsvæsenet på plads, kan mange ting se anderledes ud.

»Derfor har vi i stedet for at indgå nye faste aftaler lavet et projekt om lægelig ledelse, der frem mod næste OK-forhandling skal give os et forhandlingsgrundlag. Vi synes, der skal bruges flere kræfter på arbejdet med de lægelige ledere og med dem, der gerne vil være ledere. Vi skal have lavet noget kompetenceudvikling i fællesskab med regionerne i en form, der ikke er afgrænset af en OK-periode«, siger Susanne Wammen.

Tilsvarende har parterne også aftalt et projekt med lokale forsøg med arbejdstid, hvor målet er at afprøve nye modeller.

»Det her er noget, der optager folk meget ude på afdelingerne, for det handler i høj grad om den fleksibilitet i det daglige, mange efterlyser. Med der her forsøg skal vi høste nogle erfaringer, vi kan bruge i de næste OK-forhandlinger: Før vi begynder at skrue på aftalerne på området, vil vi gerne vide, hvad det betyder, hvis vi frisætter tingene mere ude på afdelingerne. Hvad er det, der lige præcis i deres afdeling gør, at der kan laves en vagtplan, der er anderledes, så der er flere til at møde om aftenen, og få afviklet det, der presser sig på, og dermed aflaste nattevagterne. Betyder det, at man så skal se bort fra de hyppighedsregler, der er for aftentjeneste? Og kan man f.eks. tilrettelægge aftalerne om vagt og tjeneste mere hensigtsmæssigt? Det er sådan nogle ting, vi skal afprøve«, siger Susanne Wammen.

Fakta

Sådan stiger lønnen med 8,8%