Når lægen forsikrer sig: »Som sundhedsvæsenet fungerer i dag, ønsker jeg ikke at undvære min sundhedsforsikring«

Vælgerbefolkningen har et meget mere positivt indtryk af sundhedsforsikringer og privathospitaler, end lægerne har. Det viser en opinionsundersøgelse, som Kantar Public (Gallup) har gennemført for Ugeskrift for Læger.

Hvor 44-45 procent af vælgerbefolkningen anser henholdsvis sundhedsforsikringer og privathospitaler som et gode for samfundet, er det kun 22 procent af lægerne, der ser sådan på det. Knap to ud af tre læger erklærer sig til gengæld enige i, at sundhedsforsikringer og privathospitaler er med til at udhule og underminere de offentlige sygehuse. Til sammenligning er det kun lidt over en tredjedel af vælgerbefolkningen, der har den holdning.

Privathospitaler og sundhedsforsikringer er blevet et af valgkampens helt varme sundhedspolitiske emner. Fra uge 6 til 33 i 2022 er der foretaget 88 procent flere planlagte operationer på landets privathospitaler, sammenlignet med samme periode i 2019, samtidig med at udbredt personalemangel får offentlige hospitaler til at aflyse stribevis af operationer. Det har senest fået både Kirurgisk Forum og lægeforeningerne til at lægge pres på politikerne for at få dem til at differentiere behandlingsgarantien. Et forslag, der dog møder kraftig modstand fra Danske Patienter, der frygter, at det vil få endnu flere til at anvende deres sundhedsforsikringer.

Undersøgelsen fra Kantar Public viser, at 37 procent af vælgerbefolkningen har modtaget behandling på et privathospital, hvor det kun gælder for 27 procent af lægerne. På samme vis erklærer 44 procent i vælgerbefolkningen, at de har en sundhedsforsikring, mens det kun gælder for 20 procent af lægerne.

En af dem er praktiserende læge Gitte Vincents fra Midtsjælland. Hun har haft sin forsikring i mange år – så mange, at hun ikke helt kan huske, hvornår hun fik den. Det er nu ikke, fordi hun har slidt voldsomt på forsikringen. Jo, en enkelt gang med en løbeskade, hvor hun skulle til reumatolog og fysioterapeut, men ellers ikke.

Men i sin dagligdag i praksis oplever hun den forskel, en forsikring kan gøre for, hvor hurtigt patienten kan blive udredt og behandlet.

»Jeg synes, at det er dejligt, når patienten har en sundhedsforsikring, for så kan de komme hurtigere gennem systemet, og de kan få skanninger, som de ellers ikke ville kunne få. På den måde får jeg et større klaviatur som læge, og min patient får bedre hjælp. Det kan dreje sig om patienter med genstridigt udslæt eller en dårlig skulder – med en forsikring kan de komme til hos hudlæger og reumatologer i løbet af få uger i stedet for at vente i mere end et halvt år«, siger Gitte Vincents.

Men hvad tænker du så, når andre patienter må vente længe, fordi de ikke er forsikret?

»Det synes jeg er rigtig trist og ærgerligt. Jeg siger til patienterne, at de skal ringe ind, for så kan det være, at de kan få en hurtigere tid. Det lykkes for nogle. Og så ved jeg godt, at mange tilstande ikke tager skade af at vente, men for patienterne opleves det jo som spild af tid«.

Mange læger mener i vores undersøgelse, at sundhedsforsikringer er med til at skabe ulighed i sundhed. Hvordan ser du på det?

»Sådan har jeg det da også. Det handler om retfærdighedssans: Hvorfor skal nogle komme til før andre? Men der er så mange andre uligheder i sundhed; nogle patienter er bedre til at formulere sig end andre, nogle patienter har bedre forbindelser end andre, nogle patienter har pårørende, som kan hjælpe – det har andre ikke. Der er ulighed overalt. Hver gang der sidder en patient over for mig, prøver jeg at gøre det bedst muligt for den patient og bruge de muligheder, der er. Og de, der ikke har sundhedsforsikringer, må desværre vente længere end dem, der har. Men det er ikke et problem, jeg kan løse – og jeg forstår godt, at patienterne finder det uretfærdigt«.

Sidste år viste en analyse fra Forsikring & Pension, at mere end 2,3 millioner danskere nu har en sundhedsforsikring. Langt de fleste får den i forbindelse med deres arbejde, men på bare et enkelt år har forsikringsbranchen oplevet en fordobling i antallet af individuelt tegnede forsikringer, som nåede knap 160.000 ved udgangen af 2020.

Da Gitte Vincents i sin tid købte sin sundhedsforsikring, var hun godt tilfreds med kvaliteten af det offentlige sundhedsvæsen. Det ser hun noget anderledes på i dag.

»Nu er jeg mere bekymret. Som sundhedsvæsenet fungerer i dag, ønsker jeg ikke at undvære min sundhedsforsikring. Det er på grund af ventetiderne og forholdene. Det er mit indtryk, at alt er kaos i det offentlige, og hvis jeg selv skulle have fjernet en livmoder eller rettet en skæv tå, ville jeg klart foretrække et privathospital med enestue og køleskab i hjørnet, frem for at være nr. 8 i rækken på gangen i det offentlige med alt det larm og ballade og udskudte operationer. Ellers ville der da stå idiot på ryggen af mig«, siger Gitte Vincents, der slutter:

»Det er ærgerligt, at det offentlige er blevet så dårligt nu. Det er jeg ked af. Og jeg er bekymret, for det gør noget ved vores moral og sammenhængskraft. Vi orker ikke mere, og patienterne bliver skubbet rundt mellem afdelinger og retur til egen læge. Det er trist. Det offentlige sætter mange barrierer op for at besværliggøre vejen til behandling; meningsløse røntgenbilleder og ulidelige krav til formuleringer og undersøgelser, før henvisninger bliver accepteret. Vi er nødt til at få sat den behandlingsgaranti på hold nu, så nødvendige behandlinger i det offentlige bliver prioriteret«.

Læs også:

Flest lægestemmer til de konservative – også fremgang til socialdemokraterne

En sort sky hænger over kirurgers uddannelse