For et år siden kritiserede lægerne på Aarhus Universitetshospital de pressede forhold. I dag er alt som før, hvis ikke værre, siger ledende overlæge. Alle politikere spiller sorteper videre, lyder det fra V-politiker.
Forleden var det klinikledelserne på Rigshospitalet, der i en fælles udtalelse forsøgte at råbe politikerne op ved at sige fra over for besparelser og effektiviseringskrav. Efterfølgende fulgte ledende overlæger fra yderligere to hospitaler i Region Hovedstaden trop med åbne breve til politikerne, hvori de udtrykker den samme bekymring.
For 11 måneder siden henvendte samtlige afdelingsledelser og lærestolsprofesssorer på Aarhus Universitetshospital sig til regionsrådet i region Midtjylland med en tilsvarende kritik.
Anledningen var en sparerunde tidligere på året på 20 mio. kr. og at der i september blev udmeldt besparelser på 75 mio. fra 2017.
Brevet blev sendt til regionsrådet udenom pressen og blev efterfulgt af et brev fra overlægerådene på vegne af 520 overlæger på AUH. Også det var adresseret regionsrådet og advarede mod, at besparelserne havde nået et omfang, der ville gå ud over både patientbehandlingen, patientsikkerheden og forskningens fremtidige vilkår.
I november tog også sygeplejerskerne og radiograferne i et åbent brev bladet fra munden og gav udtryk for, at man er ”tæt på en nedsmeltning af sundhedsvæsenet”.
En massiv kritik, som imidlertid faldt sammen som en soufflé.
Afdelingsledelserne udtrykker i brevet fra september sidste år, at de ønsker et møde mellem repræsentanter for de fagligt ansvarlige ledere og medlemmer af regionsrådet.
Men et sådant møde er - 11 måneder senere - aldrig kommet i stand.
Faktaboks
”To af os blev inviteret til et kaffemøde med hospitalsledelsen og koncerndirektør i regionen, Ole Thomsen, men fra det politiske system hørte vi aldrig noget. Desværre”, siger Anne Kaltoft, ledende overlæge på Afdelingen for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital og en af medunderskriverne på henvendelsen til regionsrådet.
”Så det fik vi ikke meget ud af. I bedste fald har vi været med til at sætte en dagsorden.
I hvert fald kan jeg se, at klinikledelserne på Rigshospitalet udtaler sig stort set identisk med det vi sagde, og de har min fulde sympati”, lyder det fra Anne Kaltoft.
Både Anne Kaltoft og Jannie Dalby Salvig, ledende overlæge på Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler peger på, at det bl.a. er respekt for eget hus, der aktuelt har gjort, at der ikke er sendt sympatitilkendegivelser afsted til kollegerne på Riget.
”Vi har diskuteret, om vi skulle gøre noget i forlængelse af opråbet fra klinikledelserne på Riget. Vi nærer fuldstændig de samme bekymringer som kollegerne dér. Men foreløbig er vi ikke faret i blækhuset. Af mange grunde. Senere på ugen bliver der udmeldt en ny ledelsesstruktur, og forleden fik vi en ny hospitalsdirektør, der også lige skal have lov til at komme på banen. Men derudover havde vi jo ikke så gode erfaringer sidst. Og nej, vi er ikke blevet skånet – tværtimod”, siger Jannie Dalby Salvig.
Tidligere på året stod det klart, at samlingen af hele Aarhus Universitetshospital i Skejby, bliver dyrere end beregnet, og at hospitalet derfor skal spare ca. 70 mio. kr. i 2018 og endnu mere de følgende år – fra 2020 hele 220 mio. per år.
”Vi er gået ind i arbejdet med at se, hvor vi kan spare. Det eneste nye der er sket, at man i stedet for at køre grønthøsteren ud over de kliniske specialer har nedsat arbejdsgrupper, der skal se på, om man kan spare ’smartere’”, siger Jannie Dalby Salvig.
Kernen i henvendelsen fra de århusianske afdelingsledelser i september sidste år var misforholdet mellem det politisk formulerede ambitionsniveau og de økonomiske resurser. Og på det punkt er ledende overlæge på Afdelingen for Hjertesygdomme, Anne Kaltoft fortsat særdeles pessimistisk.
”Jeg tror, vi må indstille os på, at der de næste mange år ikke bliver tilført ekstra ressourcer. Det stiller store krav til, at vi tænker os om, når vi anvender dem. Det er imidlertid svært, når vi har landspolitikere, der igen og igen melder ud, at vi skal en hel masse mere, men ikke peger på det, vi så ikke skal foretage os. De knappe ressourcer tillader ikke, at vi både blæser og har mel i munden. Det er nødvendigt at prioritere, men det har vores politikere desværre ikke mod til. Sygehusvæsenet styres i høj grad af stærke patientforeninger og enkeltsager”, lyder det fra Anne Kaltoft.
Jannie Dalby Salvig peger på, at både opråbet fra Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital lider af den skavank, at kun dem, der har det ”faglige ansvar” er underskrivere.
”Ingen af stederne er hospitalsledelsen medunderskrivere. Det ville måske gøre indtryk? Men de står selvfølgelig i et spændingsfelt mellem regionsledelsen og de kliniske ledelser”.
Også Karina Bækby, formand for Overlægerådet på Aarhus Universitetshospital - og netop hjemvendt fra ferie - deler opfattelsen af, at der ikke kom noget ud af opråbet fra september sidste år. Men det vil ikke afholde hende fra at råbe op igen.
”Man har pligt til at råbe op, hvis man ikke synes at noget er ordentligt, men man er jo ikke herre over, hvordan det bliver modtaget og kan desværre ikke forvente den dialog, man ønsker”.
Helle Laugesen, skrev som formand for Overlægerådet på Aalborg Universitetshospital sammen med Yngre Læge-rådet også et protestbrev i november 2015. Anledningen var, at Region Nordjylland varslede en sparerunde. Brevet var stilet til regionsrådet og lægerne skrev bl.a.:
”Vi har på nuværende tidspunkt effektiviseret og inverteret maksimalt for at afkorte indlæggelsestiderne eller helt undgå indlæggelse. Ingen har endnu kunnet anvise, hvorledes man yderligere kan reducere behovet for indlæggelser”.
Og:
”Vi opfordrer til, at man politisk specificerer og prioriterer, hvilke ydelser eller funktioner, der skal fravælges”.
Helle Laugesen sagde den gang til Ugeskriftet:
”Vi vil gerne have en debat om hvad vi kan og hvad vi skal. Har vi råd til at gøre det, vi kan? Skal vi gøre, det vi kan, eller skal vi nogle gange lade være? Det er ikke bare noget, politikere bør forholde sig til, men også befolkningen.”
Om der kom noget ud af det, er lidt usikkert, siger Helle Laugesen i dag. Hun og andre repræsentanter fra de to råd blev efterfølgende blev kaldt til møde med bl.a. regionsrådsformand Ulla Astmann.
”Her blev vi vist nogle tal for produktiviteten de seneste par år, som viste en stigning på fire procent. Og regionens folk sagde: I kan jo godt spare! Om vi fik vendt udviklingen derefter, er svært at sige. Men jeg synes nok, at der siden har været knap så meget fokus på besparelser på de enkelte afdelinger.”
Men der findes faktisk eksempler på, at kritik kan nytte. Det kommer i nogen grad an på, hvor ansvaret for de kritisable for hold ligger - om det er lokalt/regionalt eller nationalt. Det antyder en interviewrunde, som Ugeskriftet foretog for nylig på tre universitetshospitaler om lægers ytringsfrihed. Her kom der eksempler på, at lægers kritik har ført til ændringer.
Således blev direktionen på Sygehus Sønderjylland fyret sidste år efter en massiv kritik fra bl.a. læger i pressen. Fra Nordjylland kommer et eksempel, hvor overlæger gjorde sygehusledelsen opmærksom på, at der var overbelægning på deres afdelinger. Umiddelbart efter kom cheflægen ud på afdelingerne og så på situationen og i løbet af ganske kort tid var der åbnet fire nye senge.
Læs også:
Hospitaler vil gerne høre lægers kritik - sådan da
