Der er opstået en alvorlig tillidskrise mellem de danske læger og tilsynsmyndighederne. Det viser en ny medlemsundersøgelse fra Lægeforeningen, som 3.445 læger har deltaget i.
Undersøgelsen dokumenterer, at en stor gruppe læger er nervøse for at blive involveret i en klage- eller tilsynssag. 48 procent af de adspurgte læger er nervøse for, at der bliver rejst en tilsynssag mod dem, mens 44 procent er nervøse for, at patienter skal klage over dem.
Lægerne er også blevet spurgt til deres tro på, at de får en retfærdig behandling af myndighederne, og her tegner svarene et bekymrende negativt billede. 57 procent svarer, at de ikke har tillid til, at Styrelsen for Patientsikkerheds (STPS) tilsyn kun fører til sanktioner, hvis det er nødvendigt for patientsikkerheden, mens 45 procent ikke har tillid til, at Styrelsen for Patientklager (STPK) kun uddeler kritik i patientklagesager, hvis det er fagligt velbegrundet.
»Det er bekymrende, at så mange læger mangler tillid til, at de får en fair og ordentlig behandling af myndighederne. Der er opstået et misforhold mellem myndighedernes fokus på sanktioner på den ene side og ønsket om at sikre patientsikkerheden på den anden side. Svarene fra mine kolleger viser, at lægerne ikke mener, at der er den rette balance og proportionalitet i sagsbehandlingen«, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Mener du, at lægerne har grund til denne mistillid?
»Jeg ville egentlig gerne svare nej, men jeg må oprigtigt sige, at jeg forstår dem. Selv om vi ved, at tre ud af fire læger ikke får sanktioner af nogen art, er tilsynets tilgang stadig præget af mistro. Mange læger er bekymrede for, at de er dømt på forhånd, og det dur simpelthen ikke i et tillidsbaseret system, der skal fremme læring«.
Tillidskrise skal løses
Tillidskrisen mellem lægerne og myndighederne er så alvorlig, at der skal gribes hurtigt og effektivt ind, hvis ikke krisen skal blive permanent, lyder meldingen fra Camilla Rathcke.
Hvilke ændringer ser du gerne fra myndighedernes side?
»Vi ser gerne en helt anden tilgang i myndighedernes sagsgang. At man lægger mere vægt på læring og det organisatoriske tilsyn i stedet for det individuelle. At myndighederne ikke signalerer, at de skal finde en skurk bag hvert træ. Og så ønsker vi os en sagsbehandling, der er langt mere imødekommende, transparent og åben, og som giver et bedre overblik over sagsgangen. Når læger deler deres oplevelser med styrelserne, så har de en oplevelse af et lukket system uden gennemsigtighed, hvor det er uklart, hvornår man som læge skal sikre sig at få gjort sit eget synspunkt gældende. Det skaber uro og mistro«.
De seneste fem år har forholdet mellem lægerne og tilsynsmyndighederne været anstrengt med indførelse af strammerpakke og den opsigtsvækkende Svendborgsag. Det kan spille ind på lægernes meget kritiske syn på myndighederne, tilkendegiver Camilla Rathcke.
»Vi er bestemt også interesserede i at finde de brodne kar – det siger sig selv – men kollegernes besvarelser i undersøgelsen viser, at der ikke er fundet den rette balance i tilsynet. Pendulet er svinget for meget i den anden retning, og kulturen i STPS præges fortsat af den meget aggressive sanktionspolitik i deres første år«, siger Camilla Rathcke.
Hvilke ændringer ser du gerne, som kræver politiske initiativer?
»Vi bør gentænke hele området for patientklager, som er præget af alt for lang sagsbehandlingstid og tilfældigheder. I dag skal patienten for eksempel indledningsvist vælge, om man vil klage over en sundhedsperson eller over et forløb, og det er et urimeligt valg at sætte en patient i, som ikke altid kan gennemskue, hvad der er gået galt i forløbet. Vi skal jo også huske, at drivkraften for de fleste patienter og pårørende er at sikre, at systemet tager ved lære, så andre ikke skal opleve de samme fejl, som de selv har oplevet«, siger Camilla Rathcke.
I 2016 blev autorisationsloven strammet, så en sundhedsperson kan få frataget sin autorisation, hvis den pågældende antages at være »til fare« for patientsikkerheden, hvor man tidligere skulle være »til overhængende fare« for patientsikkerheden.
»Der er kommet langt flere sager. Når evalueringen af strammerpakken kommer, skal der også bagefter ske tilpasninger af lovgivningen og vejledningen, så de i højere grad understøtter det, man gerne vil opnå, nemlig bedre patientsikkerhed«, mener Camilla Rathcke.
Patientsikkerhed og defensiv medicin
Med den nuværende tillidskrise mellem lægerne og myndighederne er spørgsmålet, om lægernes nervøsitet og manglende tillid påvirker patientsikkerheden negativt. Det giver undersøgelsen blandt de over 3.000 læger nogle indikationer på.
Undersøgelsen kortlægger for eksempel, at defensiv medicin optræder hyppigt hos et relativt stort mindretal af lægerne, og mange af disse begrunder de unødvendige undersøgelser eller den unødvendige behandling med bekymring for klage- eller tilsynssager.
Har den udbredte mistillid negative konsekvenser for patientsikkerheden?
»Ja, det mener jeg. Og det viser undersøgelsen. Det er helt tydeligt, at en del læger tilkendegiver, at bekymring for klage- og tilsynssager får dem til at lave ekstra diagnostik eller give yderligere behandling. Det er slet ikke i patienternes interesse, for det er overbehandling og unødig diagnostik.
Kan nervøsitet for klager ikke også ses som et sundhedstegn, fordi man gerne vil gøre det godt, og derfor ikke ønsker, at patienten føler sig dårligt behandlet og klager?
»Nej, det er ikke et sundhedstegn. Tværtimod. Ligesom man kan tale om stress på den gode og den dårlige måde, så ved vi også, at læger er ærekære og har stor faglig stolthed, som medvirker til, at vi yder vores ypperste. Dét er positivt, og det er den ærekærhed og stolthed, som skal skærpe os i vores arbejde – ikke nervøsitet«.
En åben kultur blandt læger?
En vigtig forudsætning for arbejdet med patientsikkerhed er, at der er en åben kultur på arbejdspladsen og en vilje til at tale om fejl, så alle kan lære af dem. Lægerne er blevet spurgt ind til dette i undersøgelsen, og her tegner deres besvarelser et overvejende positivt billede.
82 procent mener, de kan tale åbent med kollegerne om fejl og utilsigtede hændelser, mens kun 5 procent ikke har det sådan. Samtidig svarer 61 procent, at ledelsen bakker dem op, hvis de begår fejl, mens 10 procent ikke har denne opfattelse.
Er fejlkulturen blandt læger så god, som de giver udtryk for i undersøgelsen?
»Jeg synes, at der er meget større åbenhed i dag, end der var for 15-20 år siden – og især hvis vi går endnu længere tilbage. Men det er ikke det samme som, at vi er i mål. Vi er fagligt stolte og ærekære, og det kan give os udfordringer med at dele de situationer, hvor vi ikke lykkes. Det bliver vi nok aldrig verdensmestre i, men det skal vi hele tiden øve os i. Vi ved også fra de medlemsmøder, vi har afholdt om fejl, klage- og tilsynssager, at lederne kan have svært ved at vide, hvordan de bedst skal håndtere klagesager – for den enkelte og for afdelingen«.
Det kan have personlige omkostninger for læger, hvis de har været involveret i fejl, som har indebåret en alvorlig helbredsrisiko for patienter. 69 procent svarer, at en alvorlig fejl har gjort, at de er blevet usikre på egne faglige evner, mens 64 procent svarer, at det har påvirket deres privatliv negativt. Og alene det, at der rejses en tilsynssag eller en klagesag påvirker mange negativt.
»Ingen læger går på arbejde for at skade patienterne. Så det er klart, at det er noget, der virkelig påvirker os negativt. Når man så dertil lægger, at myndighedernes tilgang stadig er præget af strammerpakken i 2016 – at fejl skal udløse straf – så er det klart, at det er noget, der har en negativ indflydelse på folks liv. De kan i en længere periode have svært ved at træffe beslutninger på arbejdet – hvilket også kan medvirke til patientusikkerhed – og det influerer også på deres privatliv«, siger Camilla Rathcke.
Faktaboks
