Når Region Midtjylland fremover udbyder salg af lægekapaciteter, vil opgaven ikke nødvendigvis gå til den læge, der byder mest. Fremover vil regionen lægge mere vægt på kontinuitet end på pris. Kontinuitet i patientbehandlingen skal således vægte med 70 procent, mens prisen kun skal vægte 30 procent.
Det har regionsrådet i Region Midtjylland netop vedtaget efter en indstilling fra Udvalget for Nære Sundhedstilbud.
Kriterierne vil blive anvendt i de situationer, hvor regionen opretter nye lægetilbud eller har overtaget eksisterende lægetilbud, som regionen annoncerer til salg hos speciallæger i almen medicin.
Henrik Idriss Kise, der er formand for PLO i Region Midtjylland, er glad for regionens beslutning og forventer, at den kan medvirke til at bremse udbredelsen af partnerskabsklinikker.
»Jeg tror på, at det vil være effektivt. Hvis nogle af de kendte stråmænd vil starte en ny klinik op i Region Midtjylland, så vil de få vanskeligere ved at få tildelt den ledige kapacitet. PLO er ikke med i det udvalg, som beslutter fordelingen af kapaciteterne, men interesserede læger skal over for udvalget sandsynliggøre, hvordan de vil sikre kontinuitet for patienterne. Man kan ikke sidde i en anden region og byde på ydernummer i Region Midtjylland, medmindre man kan sandsynliggøre, at man vil flytte og overtage patientbehandlingen. Det kan selvfølgelig være lidt sværere at stoppe førstegangsstråmænd, som vi ikke har set før«, siger Henrik Idriss Kise.
Læger har høj moral
Han oplyser, at beslutningen er blevet en realitet efter mere end et års forarbejde i forskellige arbejdsgrupper og udvalg, som også PLO har deltaget i. Arbejdet i Region Midtjylland har været inspireret af en beslutning, som Region Nordjylland traf i 2020 om at lade blandt andet tilgængelighed og kontinuitet vægte mest, når ansøgere til ledige lægekapaciteter skal vurderes.
Der er jo ingen repressalier, hvis man i sin ansøgning oplyser et navn på en læge, som skal arbejde fast i klinikken, og det så alligevel ender med skiftende vikarer. Er det så ikke lidt usikkert, hvilken effekt det vil få?
»Det kan selvfølgelig være sværere at stoppe en førstegangsstråmand, som vi ikke har set før. Men det er speciallæger i almen medicin, vi taler om, og jeg har en forventning om, at de har en høj moral, og at vi kan stole på dem, når de skriver til regionen, at de gerne vil overtage patientbehandlingen. Jeg forventer, at der er noget ærlighed tilbage i vores system, og at speciallæger i almen medicin taler sandt. Hvis man lægger ud med ikke at fortælle sandheden til regionen, så kan det i hvert fald ikke være en god start. Vi taler om at drive en lægeklinik - ikke bare en slikbutik, og jeg tror på, at speciallæger i almen medicin har en høj moral. Så må man kalde mig naiv, men jeg er ikke bange for, at det bliver misbrugt«.
Har I oplevet problemer med manglende kontinuitet i Region Midtjylland?
»Ikke så slemme, men vi har blandt andet haft et eksempel på, at et ydernummer i et ikkelægedækningstruet område er blevet solgt til en stråmandslæge, mens en yngre læge, der også havde budt på klinikken, tabte på prisen. Det er jo et sigende eksempel på, at der nu er en klinik, som drives med skiftende vikarer, mens den yngre læge sandsynligvis selv ville have været i klinikken i en årrække. Det kan ikke være en fordel for patienterne«, siger Henrik Idriss Kise.
Opråb til unge almenmedicinere: Køb!
Efter to år vil Region Midtjylland evaluere, om det er lykkedes at opnå den ønskede effekt på kontinuiteten i patientbehandlingen. Det sker i erkendelse af, at regionen ikke har mulighed for at håndhæve kriterierne.
I den forbindelse har Henrik Idriss Kise en opfordring til de unge speciallæger i almen medicin, som tøver med at købe praksis:
»Hvis der kun er én læge, der byder, og det er en stråmand, så får vedkommende ydernummeret. Og derfor er jeg nødt til at sige til de unge læger, at de skal byde ind, mens de kan. Jeg ser med noget bekymring, at der er en del unge speciallæger i almen medicin, der venter med at købe sig ind i en praksis. De kan altså risikere, at det lige pludselig er for sent. Hvis ikke de byder ind, så sker der ikke noget«.
Det er jo meget normalt for speciallæger i almen medicin lige at tage et par år som ansat, før man bliver ejer, men mener du, at de venter for længe?
»Det kan jeg godt være bekymret for. Hvis de venter 5-10 år, til børnene er blevet større, så kan de risikere, at ydernumrene er gået til store koncerner, lige som vi har set i tandlægebranchen og i andre lande. De unge læger kan ikke konkurrere med de store koncerner, så de kan risikere, at de kommer til at stå i en situation, hvor de ikke får chancen for selv at vælge at købe sig ind. Der kommer flere speciallæger i almen medicin i årene fremover, og det kan også gøre det sværere«.
Vi må holde den faglige fane højt
Det var en ændring af sundhedsloven fra 2013, der gjorde det muligt for speciallæger i almen medicin at eje op til seks ydernumre. Hensigten var at øge lægedækningen især i lægedækningstruede områder.
I de første år blev muligheden kun brugt sparsomt, men i 2020 begyndte stråmandsklinikker at poppe op rundt omkring i landet. I begyndelsen etablerede de sig i områder, hvor det er vanskeligt at få PLO-læger til at købe ydernumre, og de blev derfor af flere rost for at være med til at sikre lægedækningen. På det seneste har der dog været flere eksempler på, at stråmandsklinikker har etableret sig i nærheden af de største byer, hvor de har budt over PLO-læger.
PLO har været stærke kritikere af konstruktionen og har blandt andet fremført, at stråmandsklinikker med ansatte læger ikke sikrer den nødvendige kontinuitet i patientbehandlingen. Det er dog vanskeligt at få et overblik over kontinuiteten i behandlingen i lægeklinikker uanset ejerskab, og der er også forskel på partnerskabsklinikkerne. I nogle klinikker er det den samme læge, som ser patienterne, mens det er skiftende vikarer i andre.
Patienter kan jo også opleve manglende kontinuitet i PLO-klinikker, hvor de kan blive behandlet af forskellige ansatte læger og sygeplejersker i stedet for af deres egen læge – for eksempel sikrer den nye overenskomst jo, at nogle kontroller af kronisk syge patienter nu kan foretages af en ansat sygeplejerske i stedet for af patientens egen læge. Så patienterne er vel heller ikke sikret kontinuitet, bare fordi de er hos en PLO-læge?
»Man kan ikke sikre det 100 procent, og det er op til den enkelte klinik at leve op til de syv pejlemærker fra DSAM. Vi må holde den faglige fane højt og organisere os, så vi skaber kontinuitet for patienterne, for der er så mange beviser på, at kontinuitet sikrer god kvalitet i behandlingen. Jeg tror ikke, at det gør så meget, at sygeplejerskerne overtager kontrollen af nogle af kronikerne, for de fejler så mange andre ting, så de har flere kontakter, hvor de ser deres læge. Det gælder særligt for de ældre patienter, som fortrinsvis kommer meget hos os ejerlæger« siger Henrik Idriss Kise.
»Men jeg mener heller ikke, at kontinuitetsbegrebet nødvendigvis er bundet op på ejerskab, og vi skal ikke hænge os for meget i, om det er ansatte eller ejere, der tager sig af patienterne. Vi må bare sige, at erfaringsmæssigt har ejerskabet gjort, at læger bliver i den samme klinik i længere tid. Og derfor synes jeg, at det er et stort fremskridt, at Region Midtjylland tillægger kontinuitet i patientbehandlingen så stor værdi«.
Anders Kühnau: Kendskab er vigtigt
Regionsrådsformand Anders Kühnau (S) siger i en kommentar til beslutningen, at regionen ønsker at sikre alle borgere en læge, som de føler sig trygge ved. Borgerne skal så vidt muligt ses af faste læger frem for skiftende vikarer.
»Vi hører af og til borgere sige, at der er ret stor udskiftning af læger i nogle af de udbudsklinikker, som vi har. Vi ved jo, det kan være en udfordring i lægedækningstruede område at tiltrække faste læger, og vi kan konstatere, at flere læger på vikarbasis kan betyde, at nogle borgere oplever stor variation i, hvem de møder, når de går til læge«, siger Anders Kühnau.
Skal jeres beslutning ses som et indgreb mod partnerskabsklinikker eller stråmandsklinikker?
»Det gør det i hvert fald ikke nemmere at drive en stråmandsklinik. Det er et tiltag, som skal modvirke de negative konsekvenser, der kan være ved stråmandsklinikker, og en af de negative konsekvenser kan jo være manglende kontinuitet i patientbehandlingen«.
Kan det ikke blive vanskeligt at håndhæve? Der er jo ingen restriktioner?
»Når man laver udbud, beder man dem, der byder ind på opgaven, beskrive, hvordan de vil gøre det. Det kan de gøre på en mere eller mindre overbevisende måde, og de skal så vidt muligt sandsynliggøre, at de kan sikre kontinuitet. Men det er da rigtigt, at vi ikke har en egentlig garanti for, at de lever op til aftalen«.
Almen praksis er presset, der mangler praktiserende læger, og der er flere og flere ansatte i klinikkerne. Så man er jo heller ikke sikret at komme til sin egen læge i en PLO-klinik – heller ikke selv om man er kronisk syg?
»Det er klart, at der er også praktiserende læger, der organiserer sig i lægehuse, hvor patienterne ikke altid ser den samme læge. Det er der mange borgere, der oplever, og det er bestemt ikke naturgivet, at PLO-læger sikrer kontinuitet for patienterne. Jeg tror dog ikke, at man kan sige, at det går ud over kontinuiteten, hvis sygeplejersken varetager nogle behandlinger, når lægen stadig er ansvarlig. Og så ved jeg også, at PLO-lægerne er meget opmærksomme på at sikre kontinuiteten, og at de selv fremhæver det som en kvalitet ved almen praksis«.
Hvorfor er kontinuitet vigtig?
»Kendskabet til patienterne er det, der sikrer, at praktiserende læger kan levere en god indsats over for deres patienter og kan fungere som tovholdere for patienterne. Det, der kendetegner almen praksis, er netop, at de kender deres patienter«, slutter Anders Kühnau.
Hidtil har Region Midtjylland solgt ydernumre til praktiserende læger på baggrund af kriteriet højeste prisbud. I den nye model tildeles ansøgere fra 0 til 8 points, alt efter i hvor høj grad ansøgeren kan sandsynliggøre, at der sikres langvarig kontinuitet i lægebemandingen.
Eksempler kan ses her.
Læs mere:
»Vi fik en klar fornemmelse af, at vi var oppe mod pengestærke mænd m/k«
En tredjedel af de nordjyske regions- og udbudsklinikker bliver til PLO-klinikker
