PLO og sundhedsministeren forstår hinanden nu

»Der er ikke sket uoprettelig skade«, sagde formand for PLO Jørgen Skadborg på mandagens pressemøde, hvor han skulder ved skulder med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) præsenterede et forståelsespapir, der skal rydde uklarheder og uoverensstemmelser ved lovpakke 2b af vejen.

Det 11 sider lange dokument med titlen »Fælles forståelse af reformen af de almenmedicinske tilbud« indeholder bl.a. knap en halv milliard kroner til en overgangsfase frem til 2032 for at kompensere de praktiserende læger, der går utilsigtet ned i indtægt på grund af de nye differentierede patienttal.

Praksisklagenævnet, som i lovforslaget var blevet placeret under Danske Regioner, bliver i stedet placeret i Nævnenes Hus.

Samtidig står der også i papiret, at PLO også fremadrettet vil være aftalepart bl.a. i forhold til efteruddannelse, forskning og kvalitet. Der oprettes et Fagligt Råd for netop forskning, efteruddannelse og kvalitet, som skal sikre, at områderne bringes i spil »i forhold til udarbejdelsen og opfølgning på Sundhedsstyrelsens opgavebeskrivelse«.

Åbningstider

Papiret indeholder også et afsnit om de praktiserende lægers åbningstider, og Jørgen Skadborg er betrygget i, at det er hegnet ind på en fornuftig måde. Bl.a. står der, at »ved væsentligt ændrede krav til basal tilgængelighed vil de økonomiske vilkår skulle genforhandles«.

Jørgen Skadborg indledte pressemødet med at takke ministeren for en god proces og en god dialog oven på en »turbulent tid hen over sommeren«.

»Vi praktiserende læger kan nu sige, at vi igen kan have tillid til, at sundhedsreformen vil skabe et stærkere fundament for fremtidens sundhedsvæsen. Vi har afgivet høringssvar, og nu kan vi se på skrift, at vi er blevet hørt. Med den forståelse, vi nu har opnået, er vi sikret, at forandringer i almen praksis sker i partnerskab og ikke hen over hovederne på lægerne. Det er vigtigt, for det skaber ro, og det skaber tryghed, og det kommer patienterne til gavn«, sagde Jørgen Skadborg og fortsatte:

»Jeg står ikke som repræsentant for de mange unge kommende praktiserende læger. Men jeg tør godt sige, at der virkelig er tænkt på at sikre de kommende kollegaer gode rammer for en fremtid som praktiserende læge, samtidig med at jeg kan holde på de nuværende kollegaer. Så den ambitiøse målsætning om mindst 5.000 praktiserede læger kan blive til virkelighed«, understregede Jørgen Skadborg.

Sophie Løhde anerkendte på mødet, at det lovudkast, der har været sendt i høring, har skabt en enormt stor usikkerhed.

»Det er også derfor, at jeg tager ansvaret som indenrigs- og sundhedsminister og siger, at der er behov for, at vi får det her tilbage på sporet«, fastslog ministeren.

»Med papiret sikrer vi os nu, at forandringerne i almen praksis, der følger af sundhedsreformen, sker i partnerskab med de praktiserende læger«, sagde Sophie Løhde.

»Jeg er rigtig glad for, at vi kan stå her skulder ved skulder med det klare budskab, at vi også har en fælles forståelse af, hvordan vi skal udvikle almen praksis i årene, der kommer, for det skal være med til at give tryghed til alle de dygtige læger – både de nuværende og de fremtidige, der kommer.«

De yngre almenmedicinere er blevet hørt

Forum for Yngre Almenmedicinere (FYAM) var sammen med Yngre Læger inviteret til møde med Sophie Løhde i sidste uge. Det er en meget tilfreds formand, Malene Lindholmer Nepper, der nu kan se, at de forandringer, som de yngre almenmedicinere har efterlyst hen over sommeren, er blevet en del af forståelsespapiret.

»Jeg er rigtig tilfreds med, at der er blevet lyttet – både til os yngre almenmedicinere og til de praktiserende læger«, siger Malene Lindholmer Nepper.

»Vi har virkelig kæmpet for at få lavet nogle rigtig vigtige og substantielle ændringer i lovforslaget, og jeg ser det som en sejr for os og for vores patienter, at lovforslaget bliver ændret på de væsentlige punkter, der er beskrevet i forståelsespapiret«.

Malene Lindholmer Nepper siger, at det er det samlede billede af mange forskellige ændringer, hun hæfter sig ved, bl.a. at det fortsat skal være et aftalebaseret system, der ikke kun omhandler økonomi, og at Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) skal inddrages ved ændringer af bl.a. opgavebeskrivelse og basisfunktion.

»Men hvis jeg skal fremdrage et enkelt punkt, så er det vigtigt for vores medlemmer, at det nu fremgår tydeligt, at forhåndsgodkendelsen af speciallæger i forbindelse med køb af ydernummer skal ske ud fra objektive og transparente kriterier«, siger hun.

»Det at kunne eje sin egen klinik er en meget væsentlig årsag til, at læger vælger almen medicin som speciale, og det har været vigtigt, at man ikke skulle gå og være bekymret for, om man fik lov af regionen til at eje en klinik«.

Har I da været bekymrede for det?

»Ja, vi har haft mange medlemmer, der over de seneste måneder har været bekymrede for, om det, at de deltog i den offentlige debat, kunne blive en faktor, der kom til at betyde noget negativt for dem, når de på et tidspunkt skulle have lov til at købe en praksis«.

DSAM vigtig sparringspartner

Også i DSAM er der stor glæde over forståelsespapiret.

»Fagets stemme har fået den plads, den fortjener i styringen af almen praksis. Det glæder mig på patienternes vegne«, siger Bolette Friderichsen, formand for DSAM.

Hun fortæller, at DSAM har været bekymret for, om der ville være den nødvendige respekt for de almenmedicinske opgaver, som almen praksis løser i dag, »eller om vi bare ville blive målt på, hvor meget vi aflaster sygehusene, fordi det er sygehusejeren, der er vores myndighed«.

Men nu fremgår det af forståelsespapiret, at Sundhedsstyrelsen ved fremadrettede tilpasninger og opdateringer af den nationale opgavebeskrivelse og basisfunktion skal høre relevante faglige aktører, herunder DSAM. Ligesom DSAM også bliver en del af det faglige råd for forskning, efteruddannelse og kvalitet.

»Nu er det blevet slået fast, at DSAM – når vi bliver flere praktiserende læger, og basisfunktionen skal tilpasses og opdateres – skal sidde med om bordet og bidrage med de tiltag, som betyder noget for patienterne, og som vi vurderer som fagligt relevante. Og vi er med hele vejen – både når opgaverne bliver beskrevet, og når de skal ud at leve«, siger Bolette Friderichsen.

Hun fortæller, at der blandt praktiserende læger har været en vis nervøsitet for, om kroniske, multisyge ældre patienter blev den altdominerende opgave i de praktiserende lægers basisfunktion.

»Der kommer jo alle mulige andre patienter hos os, som også har en berettiget forventning om, at vi kan hjælpe dem; vi vil gerne sikre os, at vi kan blive ved med at være gode læger for dem også. Nu har vi fået sikkerhed for, at DSAM er med helt centralt, når de næste udgaver af basisfunktionen skal skrives«.

Bolette Friderichsen oplyser desuden, at der i den første udgave af basisfunktionen kun kommer til at indgå elementer, som allerede er aftalt i gældende overenskomster og aftaler.