Skip to main content

Region Sjælland og Hovedstaden vil samarbejde om lægedækning i Østdanmark

Fælles HU-forløb og 30 ekstra speciallægeårsværk til Region Sjælland inden næste sommer er blandt initiativerne i et aftaleudkast, som skal forbedre lægedækningen i Region Sjælland. Yngre Lægers formand siger, at det ikke giver mening at tvinge læger.

Flere sygehuse i Region Sjælland mangler speciallæger, og en ny aftale skal forbedre lægedækningen i regionen. Foto: Region Sjælland. 
Flere sygehuse i Region Sjælland mangler speciallæger, og en ny aftale skal forbedre lægedækningen i regionen. Foto: Region Sjælland. 

Ditte Damsgaard & Anne Steenberger

25. nov. 2022
7 min.

Uddannelseslæger, der fremover skal have deres hoveduddannelsesforløb øst for Storebælt, skal regne med at lægge det i både Region Sjælland og Region Hovedstaden. HU-stillingerne skal opslås, så 40 procent af det samlede årsværk placeres i Region Sjælland og 60 procent i Region Hovedstaden.

Allerede i dag foregår en del HU-forløb i nogen grad i de to regioner, men det skal intensiveres. Det fremgår af et aftaleudkast, som de to regioner har formuleret, og som skal til politisk vedtagelse inden jul. Hensigten er at styrke samarbejdet om en fælles udvikling af hospitalsbehandlingen i Østdanmark.

Der henvises i materialet til det samarbejde, de to regioner allerede har på IT-området, og det skal altså nu udvides til arbejdsmarkedsområdet, så »vilkår og rammer for medarbejderne i højere grad tænkes som fælles løsninger«, står der.

Baggrunden for aftalen er de store rekrutterings- og fastholdelsesproblemer, som sætter især yderområderne i Region Sjælland under pres, fremgår det af udkastet, som peger på problemet med at skaffe speciallæger som det mest presserende at gøre noget ved. Og i udkastet giver Region Hovedstaden håndslag på, at den har et ansvar for at hjælpe Region Sjælland med rekrutteringsproblemerne.

HU-forløb i to regioner

De to regioner er enige om nogle principper for den lægelige videreuddannelse fremover.

Hoveduddannelsesforløb skal opslås som tværgående forløb, som har elementer i begge regionerne, og man vil arbejde med en fordeling af forløb, så 40 procent af det samlede antal årsværk placeres i Region Sjælland og de øvrige 60 i Hovedstaden. I dag er forholdet en tredjedel og to tredjedel.

»Det er en realistisk stigning og et udtryk for, at der lægges lidt flere ressourcer over i Region Sjælland«, vurderer Lise Møller, der er sekretariatschef i Videreuddannelsesregion Øst.

I almen medicin ønsker de to regioner, at normen skal være 50 procent hvert sted.

De to regioner vil også lave en regel om, at HU-forløb skal begynde og slutte i Region Sjælland. Hvor stringent man vil gå til værks, er ikke klart, men formuleringen er, »at hoveduddannelsesforløb som udgangspunkt tilrettelægges som sammenhængende forløb, så de starter og slutter i Region Sjælland«.

For at få flere tværgående forløb skal organisationen styrkes, og de to regioner vil etablere en ny organisation, forstået på den måde, at der til det eksisterende lægelige videreuddannelsessekretariat knyttes et nyt organ, nemlig et advisory board.

Det skal sætte retningen for det strategiske samarbejde på området og drøfte udfordringerne og mulige løsninger på dem. Desuden skal det nuværende videreuddannelsessekretariat arbejde tættere sammen med chefen for den lægelige videreuddannelse i Region Sjælland.

»Der er selvfølgelig allerede et samarbejde, men med denne aftale bliver det formaliseret«, siger Lise Møller.

30 flere speciallægeårsværk i Region Sjælland

Personalemanglen er udbredt i mange faggrupper, men det er de to regioners strategi først at sætte ind over for speciallægemanglen i Region Sjælland, især på de ikkespecialiserede sygehuse, fordi speciallægeressourcer er en betingelse for rekruttering af de øvrige faggrupper, er ræsonnementet.

»Flere speciallægeressourcer er første trin i styrkelsen af de lægedækningstruede sygehuse på det ikkespecialiserede niveau«, lyder det i aftaleudkastet.

De er enige om et mål om at skabe, hvad der svarer til 30 ekstra speciallægeårsværk i Region Sjælland medio 2023. Det skal ske ved konkrete aftaler mellem de to regioner om en række initiativer – nogle kendte, andre nye – og hvor Region Hovedstadens engagement er, at de skal lægge mandskab til i form af udlån af læger og delestillinger.

Og så skal lægerne gøres interesseret, og flere læger skal indgå i delestillinger, så det er nødvendigt med en drøftelse af, hvordan det kan gøres mere attraktivt for læger at arbejde i en delestilling, står der i teksten. Der skal laves aftaler mellem de to regioner om HR-mæssige tiltag, som understøtter forslaget, men som ikke fører til negative konsekvenser, f.eks. i form af en lønskrue, står der. De vil også lægge sig i selen for at beskrive opgavefordelingen mellem fastansatte og udlånte. For at sikre og vedligeholde de fastansatte lægers kompetencer.

Aftalen mellem de to regioner er til politisk drøftelse og forventes endeligt vedtaget af de respektive regionsråd inden jul.

Ingen mening at tvinge læger

Hos Yngre Læger peger Helga Schultz på, at mange læger allerede i dag skal til Region Sjælland i deres hoveduddannelse, selvom de er ansat i Region Hovedstaden.

Det vigtigste er, at kvaliteten er god nok i uddannelserne, lyder det fra YL-formanden.

»Det kan godt være, at man vil have flere uddannelseslæger til Sjælland, men er der speciallæger til stede til at uddanne dem? Det er arbejdskraft, men de skal også uddannes«, siger Helga Schultz og understreger, at der kun er tale om et forslag, og at Yngre Læger ikke har været inddraget.

Hun kan godt forstå det politiske ønske om, at borgere i Region Sjælland har ordentlig adgang til læger.

»Det er også vores ønske. Det skal løses. Men man skal kigge på erfaringerne, i forhold til hvad der virker. Allerede nu er der ubesatte uddannelsesforløb i Region Sjælland, fordi læger skal transportere sig for langt. Læger er den mest mobile gruppe blandt akademikerne, og vi rejser gerne langt for uddannelse, hvis den er god nok«.

At hoveduddannelsesforløb opslås som tværgående forløb med uddannelseselementer i begge regioner, kan være en god løsning, siger Helga Schultz.

Hun hæfter sig ved, at forløbene netop skal opslås som tværgående, men nogle gange bliver forløbene i Region Sjælland ikke søgt.

»F.eks. i onkologien, hvor jeg er. En del forløb starter i Nykøbing Falster, så kommer du til Herlev eller Rigshospitalet og til sidst Næstved eller Roskilde. Og de bliver ofte ikke besat, fordi folk tager de forløb, hvor de kan blive i hovedstaden eller skal til Slagelse fremfor Nykøbing. De bliver altså slået op, men ikke besat«.

Hvis alle hoveduddannelsesforløb bliver 40/60 mellem Region H og Region Sjælland, så alle hoveduddannelseslæger skal arbejde i begge regioner, kan det måske få flere læger til Region Sjælland.

»Det giver ingen mening at tvinge læger et bestemt sted hen. Gulerødder fungerer altid bedre end pisk, så kig på det, der virker, og tilbyd det. Er tilbuddet godt nok, så skal uddannelseslægerne nok komme. Det ser vi andre steder. I Sønderjylland kan man f.eks. få deltid, hvis man søger hoveduddannelse i almen medicin. Deltid eller anden fleksibilitet kunne måske få læger til at gå med til at tage en del af hoveduddannelsen i Region Sjælland. Eller hvis man kunne få lov til at forske. Vi er optaget af kvalitet, og vi kan være lidt bekymrede for, om det overhovedet er et realistisk forslag, når vi ikke har vendt speciallægemanglen i Region Sjælland endnu«.

Er det overhovedet et realistisk forslag, hvis lægerne ikke gider?

»Det er ikke nok at oprette flere stillinger for at få folk til at rejse langt. Hvis man ikke samtidig sikrer, at stillingerne er attraktive, kan nogle læger fravælge at blive speciallæger og i stedet arbejde et andet sted. Og så får vi slet ikke uddannet de speciallæger. Hvis uddannelseskapaciteten ikke er tilstrækkelig i Region Sjælland, og man ikke kan etablere tilstrækkeligt attraktive uddannelsespladser, er spørgsmålet, om det så ikke er bedre at få uddannet speciallægerne i Region Hovedstaden og efterfølgende tilskynde dem til at rejse til Sjælland end slet ikke at få dem uddannet«.

Så selvom der er tale om en form for tvang, er du ikke afvisende, hvis forholdene er gode?

»Tvang løser ingenting og vil aldrig være en farbar vej. Man skal se på kvaliteten, og på hvad hoveduddannelseslægerne ønsker i form af bl.a. gode behandlingsmuligheder, godt arbejds- og uddannelsesmiljø og større fleksibilitet. Hvis man kan lykkes med det, kan en ændring af fordelingsnøglen godt være en del af løsningen«.

Samtidig har mange yngre læger børn og er gift. Kan du få medlemmerne med på forslaget?

»Vi ved, at det betaler sig, hvis en region har fokus på, at en læge ikke kommer alene, men derimod ofte kommer sammen med sin familie. Derfor skal regionen også sikre, at der er skoler, institutioner og et arbejde til partneren. Hvis man skal pendle, er det desuden aktuelt at kigge på deltid og forskningsmuligheder«.

Ændring i hoveduddannelserne er et element ud af mange i forslaget for bedre lægedækning, men der skal andre ting til også, siger Helga Schultz.

Læs også:

Mere fleksibilitet i videreuddannelsen, tak. »Jeg synes, det er rigidt«

Lyt til lægernes ønske om fleksibilitet

Lose til Yngre Læger: »Jeg er nødt til at sige til jer, at vi har det svært med deltid«