Skip to main content

Sådan kan du (måske) få ældre med i kliniske studier

Overlæge Mette Midttun med en række gode råd til at håndtere rekrutteringsudfordringer ved ældre forsøgspersoner.

Ældre kan være bekymrede for at deltage i kliniske studier. Især transporten er et problem, lyder det fra overlæge Mette Midttun. Foto: Privat

Af Bodil Jessen, boj@dadl.dk

6. jul. 2026
2 min.

Nogle af de ældre er bekymrede for, om de hører eller ser for dårligt til at kunne forstå og deltage i forskning. Andre er bange for at være forsøgskaniner. Men det altoverskyggende problem er transporten.

Forfatteren af statusartiklen, overlæge og klinisk lektor Mette Midttun fra Holbæk Sygehus, har gennemgået litteraturen og har bl.a. selv høstet erfaringer med patientpopulationens deltagelse i forskning i et klinisk studie med testosteronbehandling og fysisk træning i en tidligere ansættelse på geriatrisk afdeling på Herlev Hospital.

»Det er vigtigt, at man som forsker identificerer de værste forhindringer og prøver at hjælpe de ældre. Ellers vil de falde fra«, siger hun.

»Man kan jo egentlig godt forstå det, hvis man ser på sådan noget som transporten. Ikke alle hospitaler er lettilgængelige med offentlig transport, og bare det at få parkeret sin bil på et hospital i dag – og finde den rigtige indgang og etage – er lidt af en videnskab. Hvis man ovenikøbet ser eller hører dårligt, kan det gå helt galt«.

Mette Midttun har derfor også prøvet at lægge indledende undersøgelser og samtaler i de ældres eget hjem.

Rekruttering

Rekrutteringsmåden er også af stor betydning. De sædvanlige veje via universitetets eller hospitalets hjemmeside fungerer ikke, da de ældre typisk ikke opsøger dem. Facebook og tilfældige mindre annoncer i dagbladene virker heller ikke specielt rekrutterende på målgruppen, siger Mette Midttun.

I Herlev havde hun selv stor succes med en annonce i Herlev Bladet og i lokalbladet i flere omliggende byer. Det gav over 80 henvendelser på en uge. Især det med træning var mange interesserede i.

Men man kommer ikke uden om selektionsbias, når folk selv skal henvende sig.

»Det er nogle helt bestemte persontyper med særlige karakteristika, der vil deltage i forskning. De er ofte meget udadvendte, vil gerne bidrage til videnskaben og synes, at de skylder samfundet noget. I førnævnte studie var der utroligt mange ingeniører med. De har formentlig fundet studiets strukturerede opbygning interessant«, siger Mette Midttun.

Fakta

Udfordringer og forslag til håndtering