Skip to main content

Sløj start og begrænset interesse for coronapiller

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser begrænset interesse for coronapillen Lagevrio, der skulle forhindre indlæggelse. Formanden for DSAM, Bolette Friderichsen, mener, at Sundhedsstyrelsen har fejlvurderet antallet af patienter med behov for tabletterne.
Foto: Palle Peter Skov
Foto: Palle Peter Skov

Bodil Jessen, boj@dadl.dk

28. jan. 2022
4 min.

I alt 390 COVID-19-syge patienter købte i de sidste uger af december de omstridte coronapiller Lagevrio med indholdsstoffet molnupiravir. Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen.

»Sundhedsstyrelsen havde forventninger om, at vi i almen praksis skulle udskrive 1.000 doser Lagevrio om dagen. Det ville svare til, at jeg skulle have en relevant kandidat til Lagevrio hver tredje til fjerde dag, som alle sagde ja tak. Det har jeg langtfra haft. Jeg har fundet tre patienter med lette symptomer i målgrupperne, siden pillerne blev introduceret midt i december, heraf har én accepteret behandlingstilbuddet, og to har takket nej«, siger praktiserende læge, Bolette Friderichsen fra Hobro, der er formand for DSAM.

Sundhedsstyrelsen valgte 16. december at anbefale Lagevrio til PCR-positive patienter med symptomer på COVID-19, som har risiko for et alvorligt forløb. Målgruppen var forholdsvis bred, men med særligt fokus på ældre og/eller uvaccinerede patienter. Formålet var at forhindre indlæggelser.

Sundhedsstyrelsens anbefaling kom på trods af, at blandt andet infektionsmedicinere havde rådet styrelsen til at genoverveje anbefalingen og træffe en anden beslutning. Det gjorde de, fordi MOVe-OUT-studiet, der målte effekten af Lagevrio, havde vist en skuffende effekt af Lagevrio – særligt i grupper, der var inficerede med deltavarianten, som på det tidspunkt var den dominerende variant i Danmark.

Også DSAM var kritiske over for anbefalingen, blandt andet fordi den målgruppe, som Sundhedsstyrelsen valgte for behandlingen, var meget bredere end forsøgspopulationen, som primært bestod af uvaccinerede personer med kronisk sygdom.

»Måske kan Lagevrio godt bidrage lidt til hurtigere recovery for nogle af vores patienter, men ellers ser vi frem til resultaterne fra det engelske panoramic-studie, der kan kaste lys over, om Lagevrio giver en reel reduktion i indlæggelse og død under de nuværende omstændigheder i vores del af verden«, forklarer Bolette Friderichsen i dag.

Fejlvurdering

PCR-positive patienter opfordres til selv at henvende sig til deres praktiserende læge, hvis de mener, at de tilhører målgruppen for Lagevrio. Men Bolette Friderichsen siger, at hun ikke har oplevet henvendelser fra patienter, og det har de kolleger, hun har talt med, heller ikke.

»Vi holder øje med PCR-positive svar, og hvis der er nogle patienter, vi er bekymrede for, ringer vi til dem og spørger til deres symptomer. I øjeblikket er det utroligt så få, der har symptomer – selv plejehjemsbeboere. De fleste smittede er unge, men hvis patienten er over 40 år, tjekker jeg dem lige for at se, om det skulle være en af dem, som kan være i risiko for et alvorligt forløb, og hvis jeg er bekymret, kontakter jeg dem for at høre, om de har symptomer. Men det er der næsten ingen, der har«, siger Bolette Friderichsen.

Hun tilføjer:

»Sundhedsstyrelsen havde udarbejdet et estimat for, hvor mange patienter der kunne få brug for Lagevrio. Men jeg tror, at de har fejlvurderet antallet. Mennesker i risikogrupperne passer på at undgå smitte, og muligvis tester de sig i mindre omfang end dem, der har mange kontakter. Mon ikke det er derfor, der ikke har været et større salg?«

EMA har netop indstillet en ny coronapille, Paxlovid (ritonavir) fra Pfizer til godkendelse i EU. I modsætning til Lagevrio har Paxlovid vist en god effekt i forhold til at forhindre indlæggelse og/eller død med en relativ risiko-reduktion på 89 procent. Fra Amgros har meldingen været, at de ikke ved, hvornår Paxlovid kommer til landet, men at de håber, at det bliver i februar.

Men måske er der slet ikke behov for coronapiller, uanset hvor effektive de er, når det nu ser ud til, at patienterne ikke bliver så syge af COVID-19, som de gjorde af deltavarianten?

»Jeg er glad for, at vi får Paxlovid. For vi ved ikke, hvordan det vil se ud, når restriktionerne lempes, og smitten spreder sig mere op i aldersgrupperne og ud i risikogrupperne. Derfor kan det godt være, at Paxlovid kommer til at blive betydningsfuldt i den næste fase af epidemien, og dermed kan almen praksis også komme til at spille en vigtig rolle. Det vil være en meningsfuld opgave for os, som vi nok skal løfte, hvis vi får fornuftig beslutningsstøtte fra Sundhedsstyrelsen«, siger Bolette Friderichsen.

Læs mere

Læger kritiserer dansk millionsatsning på ny antiviral medicin mod COVID-19

Nye coronapiller i almen praksis: »Vi føler os som gidsler i noget, som er dårligt«

Efter skuffelse med coronapiller: »Jeg har temmelig store forventninger til behandlingen«